Ukraines ambassade i Danmark ramt af hackerangreb
Det er i øjeblikket ikke muligt at tilgå hjemmesiden for Ukraines ambassade i Danmark, der ligger på Toldbodgade i København, skriver Berlingske
Ambassaden siger til Berlingske, at den har været ramt af et cyberangreb, og det er i skrivende stund heller ikke muligt at tilgå hjemmesiderne for Ukraines ambassader i Sverige og Norge.
Det er uvist, om disse ambassader også har været udsat for et cyberangreb.
Torsdag opfordrede Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste alle myndigheder og samfundsvigtige virksomheder til at styrke cyberberedskabet og dermed fokus på it-sikkerhed.
»CFCS ændrer på nuværende tidspunkt ikke på vurderingen af cybertruslen mod Danmark. CFCS vurderer fortsat, at truslen fra destruktive cyberangreb er lav, men at den kan ændres med kort varsel,« hedder det.
Det vides ikke, hvilken slags cyberangreb, Ukraines ambassade i Danmark henviser til.
Tilmeld dig V2 Security 2022 | Danmarks største messe om cybersikkerhed

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.