Ukraine svarer igen på cyberfronten: Russiske hjemmesider rammes af nedbrud

1. marts 2022 kl. 10:101
Ukraine svarer igen på cyberfronten: Russiske hjemmesider rammes af nedbrud
Illustration: Garry518/Bigstock.
Efter at den ukrainske vicepremierminister har etableret en it-hær, udfører Ukraine nu »massive cyberangreb på internetressourcerne i Rusland og Belarus.«
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Flere russiske og belarussiske hjemmesider oplever nedbrud som følge af ukrainske cyberangreb. Det drejer sig blandt andet om hjemmesider, der tilhører den russiske regering, virksomheder og organisationer.

Det skriver Ars Technica.

»Cyberspecialister udfører massive cyberangreb på internetressourcerne i Rusland og Belarus. Hjemmesiden for Den Russiske Føderations Undersøgelseskomité, Den Russiske Føderations FSB, Sberbank og andre vigtige regerings- og kritiske informationssystemer for Den Russiske Føderation og Hviderusland er i øjeblikket nede,« skriver det ukrainske cyberpoliti i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Ukraine beder hacker-undergrund om hjælp til forsvaret

De ukrainske cyberangreb kommer efter, at den ukrainske første vicepremierminister og minister for digital omstilling, Mykhailo Fedorov, på Twitter annoncerede, at Ukraine etablerer en it-hær og samtidig rekrutterede cyberspecialister. På Twitter-opslaget linker den ukrainske minister til Telegram, hvor der er lagt en liste op med russiske mål for cyberangreb. Læs historien fra Ars Technica for at se listen over russiske cybermål.

Tilmeld dig V2 Security 2022 | Danmarks største messe om cybersikkerhed


Tilmeld dig messen her

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
1. marts 2022 kl. 12:05

Som jeg umiddelbart har forstået det, så er Anonymous også igang med at angribe både Rusland og Belarus.