Vores færden på nettet - uanset om det gælder shopping, bankforretninger, rejseplanlægning eller surf, der afslører vores seksuelle præferencer - bliver gemt i browserhistorikken. Og multinationale selskaber elsker det, for de driver milliardforretninger på den blotlagte information. Det skriver NDR.
De mange browserdata bliver nemlig solgt videre i mindre pakker, og firmaer kan sågar abonnere på dem under påskud af, at det ikke skader brugeren, og at de forbliver 'anonyme'.
En undersøgelse foretaget af NDR viser endog, hvor nemt de indsamlede data kan henføres til bestemte personer, og hvor afslørende detaljegraden er.
Over en måned foretog NDR-programmet 'Panorama' undersøgelser af et stort datasæt om flere millioner internetbrugeres færden i august.
Datasættet afslørede meget intime detaljer om brugerne, og det var ikke kun almindelige private brugere, det drejede sig om. Flere kendte personer figurerede i datasættet, herunder politikere, dommere og journalister.
Mange personlige afsløringer
Ifølge NDR viste datasættene blandt andet oplysninger om en igangværende politiefterforskning, interne salgstal fra en medievirksomhed, en dommer med sadomasochistiske præferencer og almindelige websøgninger om prostitution, sygdomme og narkotika.
Big Data-specialist Andreas Dewes finder det meget absurd.
»For mig var det meget overraskende at se, hvor let man kan deanonymisere mange af de data. Respekten for privatlivets fred er slet ikke til stede,« fortæller han.
Web Of Trust
NDR nævner, at de har brugt WOT (Web Of Trust) og en række browserudvidelser til at indsamle de mange data.
Paradoksalt nok giver WOT faktisk en service, der skal hjælpe brugeren til at surfe sikkert.
Udvidelsen kontrollerer integriteten af de websteder, som brugeren besøger, dvs. tilbyder sikkerhed og privacy-vejledning til brugerne om websteder.
Brugerens adfærd bliver dog samtidig registreret i baggrunden, og data bliver videresendt til en server, der står i et andet land, hvor de bliver gemt sammen med en et bruger-ID, der indeholder dato, tid og webadresse.
Data bliver herefter solgt til mellemmænd, der så i sidste ende har solgt data videre til eksempelvis NDR.
WOT antyder godt nok på sin hjemmeside, at data bliver opfanget og sendt videre til tredjepart, men understreger samtidig, at data er anonyme. NDR kunne dog i en stikprøve af 50 brugere identificere dem allesammen via eksempelvis e-mailadresser, der indeholdt navn eller brugernavn.
Adgang via falsk firma
For at få adgang til oplysningerne har journalisterne fra NDR etableret et falsk firma, der fremstod som aktivt i Big Data Business.
De oplevede, at op til fleres selskaber var villige til at sælge webdata om tyske brugere, og et selskab tilbød at analysere den indsamlede data for NDR's falske firma.
De fleste af de firmaer, der sælger data, fremhæver, at de ikke vil indsamle personlige data og konkludere på dem. Men oplysningerne, NDR har fået fat i, er meget eksplicitte.
På en af de identificerede brugere fandt journalisterne oplysninger om telefonnumre mailadresser, kopi af identitetskort og lønsedler på brugeren og hans kone.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
