Udvist it-ingeniør kan måske blive i Danmark
Der er håb endnu for Bipjeet Kaur, den indiske it-ingeniør, der havde fået afslag på at blive i Danmark. For selvom hun fik frataget sin humanitære opholdstilladelse og fik et afslag på greencard, fordi hun ikke fik nok point, er der stadig andre, realistiske muligheder.
Med sit forskerjob på Ingeniørhøjskolen i København kan hun nemlig få lov at blive boende, fordi hendes løn er over de 375.000 kroner om året, som den såkaldte Beløbsordning stiller krav om.
Tidligere arbejdede hun ikke på fuld tid, fordi hendes søn har en kronisk sygdom, der kræver en del opmærksomhed og behandling, og fordi hun ved siden af arbejdet læser til en kandidatgrad i softwareudvikling på IT-Universitetet.
Derfor var lønnen for lav til at blive godkendt via Beløbsordningen. Men ved at vælge at gå op på fuld tid kan hun nu søge om opholdstilladelse ad den vej.
»Det betyder, at jeg må finde nogen, der kan passe mit barn, og selv betale for det. Det bliver hårdt, men der er ikke andre muligheder,« siger hun til Version2.
At hun stadig har en mulighed for at blive i Danmark, er dog det vigtigste. Skal hun tilbage til Indien, vil sønnen nemlig have en langt større risiko for at få infektioner eller sygdomme, som kan koste ham livet.
Kun et fuldtidsjob tæller
Bipjeet Kaur kom til Danmark i 2002 og fik efter nogle år humanitær opholdstilladelse. Hun tog en bacheloruddannelse som it-ingeniør på Ingeniørhøjskolen i København og fik straks efter job samme sted.
Men da reglerne blev lavet om for humanitær opholdstilladelse, søgte hun i stedet om et greencard. Her skal man have 100 point for at blive godkendt, men på trods af en dansk uddannelse som it-ingeniør og en fast specialist-stilling kunne Bipjeet Kaur ikke få nok point.
Et af problemerne var, at hun ikke havde arbejdet på fuld tid, og derfor talte hendes erhvervserfaring i Danmark ikke. At den nedsatte tid skyldes sønnens sygdom, gjorde ingen forskel.
Afslaget på greencard-ordningen kom i midten af juli sammen med en besked om, at hun skulle forlade Danmark inden 15. august. Den frist er nu skubbet til 18. august, da Bipjeet Kaur ikke fik beskeden i god nok tid.
Og med en udrejsefrist hængende over hovedet kan hun blive tvunget til at rejse ud af Danmark, før hun eventuelt kan få lov at rejse ind igen og slå sig ned igen.
»Det er meget kompliceret«
Bipjeet Kaur satte sin lid til greencard-ansøgningen, fordi opholdstilladelsen i Danmark så ville blive mere fleksibel.
»Med et greencard er du ikke så bundet som med Beløbsordningen. Det er ikke bundet til ét bestemt job, så det ville være bedre,« forklarer hun.
Og det var ikke oplagt at ansøge via alle mulige kanaler, fordi det koster en sum penge hver gang.
»Greencard-ansøgningen kostede over 6.000 kroner, og de andre koster omkring 4.000, så jeg havde ikke pengene til at søge på alle sammen,« siger Bipjeet Kaur.
At søge via den tredje ordning, der skal skaffe højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark, nemlig den såkaldte Positivliste, kunne i øvrigt heller ikke lade sig gøre. Hendes job som forsker i fremtidens radiokommunikation blev nemlig ikke godkendt, selvom området ’it og teleteknik’ er med, med jobtitler som it-konsulent, netværkskonsulent og svagstrømsingeniør.
Den afgørelse forstår Bipjeet Kaur slet ikke. Og i det hele taget oplever hun, at det er svært at få lov at blive i Danmark som en af de veluddannede eksperter, der ellers er fokus på at tiltrække til landet.
»Det er meget kompliceret at komme igennem og svært at forstå reglerne, hvis du ikke er jurist, synes jeg.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
