Udvikling i Hovedstadens Beredskab: Specificer grænseflader i stedet for komplette systemer

Kurt Christensen er chef for operativ it hos Hovedstadens Beredskab, og han er ikke i tvivl: Det var og er en god idé at binde alle beredskaber i Danmark sammen, så det er muligt at få et overblik over, hvor politi, brandbiler og ambulancer befinder sig under en større indsats.

Ikke desto mindre har Hovedstadens Beredskab gennem årene udviklet egne systemer til disponering. Systemerne gør det muligt at se, hvor køretøjer omfattet af vagtcentralen i Valby befinder sig.

Derimod er det ikke muligt at se, hvor hverken politi, ambulancer eller brandkøretøjer, som hører under andre vagtcentraler, geografisk befinder sig.

Det nationale overblik, som Kurt Christensen ellers synes er en god idé, er altså fraværende hos Hovedstadens Beredskab og i alle andre dele af det danske beredskab, for den sags skyld.

Det er ellers ikke, fordi den nationale opgave ikke har været forsøgt løst på nationalt plan – flere gange.

Først fik virksomheden Terma over en halv milliard kroner til et forkromet softwaresystem, men allerede i 2010 måtte den danske militærleverandør melde pas.

Så arbejdede Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation videre med planer om et simplere system under navnet Sine Services, der skulle give et lokalt, tværgående overblik ved et skadested.

I 2014 blev der lavet et beslutningsoplæg om Sine Services, men siden har Kurt Christensen ikke hørt noget til projektet.

»Det har ligget stille,« konstaterer han.

Ifølge Kurt Christensen strandede også det mindre projekt på økonomien. Der var lagt op til, at beredskaberne skulle betale halvdelen af regningen, som var endt på over 100 millioner kroner alene for etableringen, og dertil ville komme 20 millioner i årlige driftsudgifter.

Mens Kurt Christensen mener, at projektet havde vokset sig for stort og dyrt, så er det ikke let at få en officiel forklaring.

Sponseret indhold

Sjællandsk smart grid begynder her: Ingeniører får solcelleanlæg på nettet før tid

Center for Beredskabskommunikation under Rigspolitiet ønsker ikke at stille op til interview om, hvad der blev af Sine Services.

I en e-mail forklarer centret dog, at Rigs­politiet siden pilotprojektet i 2014 har prioriteret driften af radionettet og forberedelsen af det kommende udbud af et nyt radionet til beredskabskommunikation.

Egenudviklet software

I mellemtiden har udviklerne hos Hovedstadens Beredskab arbejdet videre med deres eget system, der på regionalt plan kan skabe det nødvendige overblik og bruges til at disponere køretøjer og håndtere 112-opkald. Og systemet har fået stadigt flere brugere.

I Valby, hvor beredskabet har hjemme, er både en vagtcentral og en alarmcentral, og beredskabet har udviklet softwaren til begge. Alarmcentralen tager mod 112-opkald, som bliver sendt videre til relevante vagtcentraler alt efter situationen.

Sponseret indhold

Anton får computerne til at virke over hele verden

Handler det om brand, håndterer vagtcentralen, der ligger i Valby sammen med alarmcentralen, situationen.

Hvad vagtcentralen angår, så er dennes dækningsområde gradvist blevet udvidet i og med, der er indgået partnerskaber mellem Hovedstadens Beredskab og en række andre beredskaber på Sjælland.

Blandt andet Frederiksborg Brand og Redning, Beredskab Øst og Helsingør Kommunes Beredskab. Det betyder, at koordineringen af indsatsen i disse beredskabers dækningsområde foregår via vagtcentralen i Valby.

Den egenudviklede software integrerer med det nationale net til beredskabskommunikation, baseret på den digitale Tetra-standard, som gør det muligt at tale sammen over radio på tværs af beredskaber.

Disse radioer udsender også en lokation, så radioen i eksempelvis en brandbil også kan bruges til at vise, hvor køretøjet geografisk befinder sig.

Funktionen bliver brugt hos Hovedstadens Beredskab til at få et overblik over, hvor enhederne befinder sig.

Ingen integration til naboer

I princippet er der intet til hinder for, at både politibiler, ambulancer og brandbiler uden for Valby-centralens dækningsområde på samme måde kunne vises på et fælles oversigtskort i forbindelse med en indsats, men det er ikke lykkedes at få en løsning på plads beredskaberne imellem til denne form for dataudveksling.

Hvad den tekniske del af sådan en løsning angår, er kunsten ifølge systemarkitekt ved Hovedstadens Beredskab Jens Behrens at fokusere på specifikationer til dataudveksling, så forskellige systemer taler samme sprog.

»Vores filosofi har altid været, at man ikke skal sætte sig ned og specificere fulde systemer, men grænse­flader,« siger Jens Behrens.

En grænseflade vil her sige en definition af, hvilke typer data-input og -output et system skal kunne håndtere, samt i hvilket format.

Et centralt element hos Hovedstadens Beredskab er en XML-baseret protokol kaldet MaydayML (se boks). Udgangspunktet er, at hvis et system forstår MaydayML, kan det spille sammen med de øvrige systemer.

Ifølge Kurt Christensen har flere andre beredskaber vist interesse for MaydayML-protokollen.

»Selve protokollen har vi stillet gratis til rådighed. Den har været skrevet ind i flere af de udbud, der har været de senere år,« siger Kurt Christensen.

Hvis bare definitionen for data­udvekslingen er på plads, så gør det ifølge Jens Behrens ikke noget, at der bliver anvendt forskellige softwareløsninger hos landets beredskaber.

Det betyder, at politiet kan køre med et system, som dækker en politi­myndigheds særlige behov, mens de kommunale brandvæsener benytter et andet system, der integrerer vagtplaner, ressourceplanlægning og andre relevante forhold.

I den oprindelige vagtcentral- løsning, som Terma skulle levere, var der lagt op til, at den samme softwareløsning skulle anvendes på tværs af beredskaber.

»Man skal ikke gentage et flop med en vagtcentral-løsning, der kan spænde over det hele, men i stedet udstille grænse-snitflader. Så kan beredskaber med fælles interesser og behov få udviklet løsninger, der dækker dem,« siger Jens Behrens.

Med Terma-løsningen var der også lagt op til, at én vagtcentral skulle kunne tage over for en anden.

Det kan der være flere fordele ved. En vagtcentral kan af den ene eller den anden grund gå i sort, så der er brug for backup. Det kan også være, at køretøjer fra eksempelvis Hoved­stadens Beredskab i forbindelse med en større indsats skal assistere uden for deres eget område. Så vil det være praktisk, om vagtcentralen i det aktuelle område kan overtage disponeringen af enhederne.

Sådan en fleksibilitet vil ifølge Jens Behrens godt kunne opnås, selvom der anvendes forskellige softwareløsninger i de enkelte vagtcentraler - så længe de understøtter samme datastandarder.

»Intet kan holde det tilbage, hvis der er enighed om protokollerne,« siger Jens Behrens.

Vil ikke være it-leverandør

Men hvorfor ikke blot starte med at udbrede den software, som Hovedstadens Beredskab har udviklet, til hele landet? Det lyder som en besnærende tanke, men Kurt Christensen understreger, at Hoved­stadens Beredskab kun må have aktiviteter i egne dækningsområder.

Det vil være konkurrenceforvridende, hvis Hovedstadens Beredskab eksempelvis leverer en løsning kvit og frit til et andet beredskab.

Derimod kan Hovedstadens Beredskab godt anvende sin løsning til indsatser i andre dele af landet, hvis et kommunalt brandvæsen indgår i et partnerskab, altså som med eksempelvis Beredskab Øst. Så ville indsatser i det pågældende område blive ledet fra vagtcentralen i Valby.

Skulle der sidde nogen derude og tænke, om det dog ikke ville være billigere for Hovedstadens Beredskab at købe en hyldevare i stedet for selv at udvikle en løsning, så er svaret fra Kurt Christensen et rungende nej:

Han fortæller, at spørgsmålet kommer op fra tid til anden, men at beregningerne hver gang viser, at det er billigere at udvikle og vedlige­holde løsningen in-house.