Udviklere: OpenSocial ikke god nok

Der er for mange fejl og mangler i Googles grand-forenede API til sociale websites siger udviklere, som dog stadig er begejstret for konceptet.

»Fejl, fejl og masser af fejl.«

Det er kommentaren til Googles OpenSocial-programmeringsgrænseflade fra den indiske it-studerende Aakash Bapna til det amerikanske PC World.

»Der er masser af problemer med OpenSocials specifikationer,« fortsætter han. »Man kan ikke vide, hvornår en applikation, som ellers kører gnidningsfrit, vil gå i stykker.«

Et andet problem er mangel på understøttelse af REST, som ville gøre det muligt at trække data fra servere, mener den brazilianske programmør Thiago Santos.

Fejl ved containere

PC World har fået tilsvarende reaktioner fra andre udviklere, men den grundlæggende ide er de fleste glade for.

Chris McCormick, som er en australsk spiludvikler, kan berette om et par hak i tuden under arbejdet, men ellers er han temmelig tilfreds med projektet. Fejlene optræder især i forbindelse med de såkaldte "containere," som er de medvirkende tjenesters implementation af Open Socials grænseflade.

Kernen i Open Social er ideen om ikke at skulle skrive en ny applikation for hver eneste sociale website. Indtil videre har Google fået MySpace, og LinkedIn med i klubben, mens Facebook som det største sociale site stadig vender ryggen til. Til gengæld er spillere på markedet for erhvervssoftware - som Oracle og Salesforce.com, - hoppet med på vognen.

Men det handler ikke så meget om at skrive programmet én gang, og afvikle det på alle tjenester, men mere om at »lære én gang, og skrive til alle tjenester,« siger Patrick Chanezon, som er udvikler-talerør for Google.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Lasse Hillerøe Petersen

Omtalte frase er velsagtens en dårlig fordanskning af en poppet engelsk konstruktion "Grand Unified API", som i sig selv antagelig er et "pun" på en teori fra fysikken, Grand Unified Theory.

Endnu et eksempel på hvor fattigt sproget bliver når man konstant forsøger at pumpe det op, fx ved at fordanske engelske vendinger og ordspil (eller for den sags skyld bare bruger dem direkte - og jo, jeg kan selv finde på at gøre det.)

Som jeg plejer at sige: Tiden flyver som en pil, frugtfluer kan godt lide bananer, og det er ynkeligt når folk skriver patetisk på dansk.

-Lasse

  • 0
  • 0
#3 Deleted User

Du kan men hvad du vil, Lasse, men ordet grandforenet benyttes faktisk på dansk, bl.a. i det tidsskrift som Niels Bohr Institutet udgiver.

Mvh Tania Andersen / Version2

  • 0
  • 0
#4 Uffe Kousgaard

Nu er "grand" slet ikke et ord i dansk med mindre du mener grandfætter eller spiller whist.

At Niels Bohr folkene laver noget sprogligt sludder er jo ikke ensbetydende med at du skal gentage fejlen.

Skriv "Grand Unified API" eller oversæt hele ordet til "Altomfattende API". Så havde det været til at læse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere