Udvikler hacker Angry Birds' HTML5-kode: Spil alle baner på nettet

Der gik ikke lang tid fra at spillet Angry Birds blev tilgængeligt på nettet, til at udvikleren Wes Bos fandt ud af, hvordan man snyder sig til at spille alle baner. Se koden her.

På Google I/O-konferencen annoncerede den administrerende direktør for Rovio, der har udviklet Angry Birds, at spillet nu var frit tilgængeligt på nettet. Rovio har brugt Google Web Toolkit (GWT) til at bygge den web-baserede applikation, som er specielt designet til Chrome.

Allerede senere samme dag havde webudvikleren Wes Bos, som har specialiseret sig i HTML5 og javascript, fundet et hul i koden. Han lavede et hack, der udnytter en ukrypteret lokal lagrings-værdi, så han med ét havde adgang til alle banerne i det populære spil.

Det er en linje, du kan kopiere direkte ind i din Chrome browser, når du er inde i spillet. Det skriver Digital Trends. Wes Bos forklarer, hvordan han fandt hullet, skriver Digital Trends.

»I sin tale på Google I/O sagde Rovio, at de brugte HTML5's LocalStorage. Hvis du åbner Web Inspector i Chrome, vil du kunne se en oversigt over alle dine resultater og stjerner med LocalStorage. Heldigt for os, for det betyder, at vi kan bruge setItem() og sætte alle 70 baner til 3 og få adgang til dem alle.«

Her er koden til at få adgang til alle banerne.

(script removed) var i = 0; while (i<=69) { localStorage.setItem(?level_star_'+i,'3&#8242;); i++; } window.location.reload();

Hvis man bliver træt af at være en snyder, kan man bruge følgende kode til at låse alle banerne igen.

(script removed) var i = 1; while (i<=69) { localStorage.setItem(?level_star_'+i,'-1&#8242;); i++; } window.location.reload();

Kommandoerne virker både, når du spiller Angry Birds i Chrome, Firefox, Safari eller Opera.

Læs også: Pac-Man er tilbage ? nu online og endnu større!

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere