Udvikler fjerner chat-funktion i stor spilsucces: »De negative konsekvenser er for tunge«

14. oktober 2021 kl. 08:31
Udvikler fjerner chat-funktion i stor spilsucces: »De negative konsekvenser er for tunge«
Illustration: Riot Games.
Tiltaget skal afhjælpe mobning mellem spillere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er slut med at blive svinet til at modstanderen, når du overrumpler dem i MOBA-spillet League of Legends. I hvert fald har Riot annonceret, at man vil fjerne "/all"-chatfunktionen i spil, der bliver lavet med matchmaking-funktionen - det vil sige, at kampe der bliver sat op privat mellem venner stadigvæk vil have chat-funktion mellem holdene.

I en blog skriver game director Andrei Van Roon og lead gameplay producer*Jeremy Lee fra League of Legends-udvikleren Riot Games:

»Mens det meste af vores fokus omkring opførelses-systemer i 2021 har været på gameplay-baseret opførelse som AFKing [at gå væk fra spillet] og inting [at tabe med vilje], men vi har hørt fra jer, at verbale overfald har været et stigende problem i år også. Vi arbejder på en række forandringer, der systematisk skal adressere problemet både på et League [of Legends]- og et Riot [Games] niveau, men en direkte forandring, som I vil se allerede i patch 11.21, bliver, at vi fjerner /all-chatfunktionen i matchmade queues«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det negative vejere tungere end det positive

Selvom det kan være sjovt at skrive frem og tilbage mellem modstandere, så er de negative konsekvenser for store, skriver udviklerne.

»Selvom /all chatfunktionen kan være kilden til sjove interaktioner mellem holdene, lige så vel som nogle godhjertede drillerier, så vejer de negative konsekvenser lige nu tungere end de positive,« skriver Andrei Van Roon og Jeremy Lee i deres blogindlæg.

Udvikleren anerkender, at der stadigvæk kan opstå ondskabsfulde drillerier i holdchatten, men de har vurderet, at den har en for vigtig taktisk-funktion til at kunne lukke den.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger