Udvikler advarer: Gå ikke i Oracles Java 11-fælde

Illustration: Bigstock
Brug ikke Oracles distribution, medmindre du er parat til at betale licenspenge, siger java.time's bagmand, Stephen Colebourne. Brug OpenJDK i stedet, lyder opfordringen.

Java 11 er netop udgivet, og i den forbindelse har Oracle ændret licensvilkårene for firmaets distribution.

Den britiske udvikler Stephen Colebourne, der tidligere har deltaget i udviklingen af Java, kalder de nye betingelser for en ‘fælde.’

»Java 11 er blevet udgivet. Det er en stor udgivelse, fordi den har langsigtet support (LTS). Men Oracle har også sat det op til at være en fælde, enten bevidst eller ved et uheld,« skriver han i et blogindlæg.

»I 23 år har udviklere hentet JDK (Java-distributionen) fra Oracle og brugt det gratis. Skriv 'JDK' i en søgemaskine, og det øverste link vil pege på en Oracle Java SE download-side. Men den søgning og det link er nu en fælde.«

Det skyldes at Oracles JDK, som websøgningen fører til, nu ikke er gratis at anvende.

Stephen Colebourne opsummerer de centrale dele af ​​Oracles nye vilkår som følger:

»Du må ikke bruge programmerne til databehandling eller forretningsmæssige, produktionsmæssige eller interne forretningsformål bortset fra udvikling, test, prototyper og demonstration af dit program.«

Fælden, som Stephen Colebourne ser det, består i følgende:

»Download Oracles JDK, fordi det er det, du altid har gjort, og det er, hvad websøgningen fortæller dig. Brug det i produktion, fordi du ikke var klar over, at licensen blev ændret. Få et ubehageligt telefonopkald fra Oracles licensafdeling, der kræver en masse penge.«

Med andre ord kan Oracle stole på Java-udviklernes inerti for at få dem til at downloade den 'forkerte', kommercielle udgave af Java, mener Stephen Colebourne.

»Medmindre du læser licens-tekstens advarsler meget omhyggeligt, vil du ikke engang indse, at du er forpligtet til at betale Oracle for Java. Er denne fælde skadelig adfærd hos Oracle? Læserne kan danne deres egne meninger. Jeg mener, at Oracle investerer store beløb i udviklingen af ​​Java, så det er rimeligt at udbyde en kommerciel plan til rådighed for dem, der ønsker det. Og firmaet stiller et gratis alternativ til rådighed i form af OpenJDK.«

Løsningen er enkel, mener han: Brug et OpenJDK-build, som er de udgaver af Java, der udgives under open source-licensen GPL med Classpath-undtagelse.

Lige nu er Oracles egen OpenJDK den eneste tilgængelige på markedet. Men flere vil snart komme til, nævner Stephen Colebourne og peger på AdoptOpenJDK, som er lige på trapperne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Joe Sørensen

Synes jeg har hørt Oracle gøre noget lignende tidligere.

Der er udviklere, der får billig Oracle database licens med support og alles. De bemærke så ikke at det betyder at når de udvikler et produkt, så skal køberen betale $$$ i DB licenser.

VirtualBox, som er gratis ( OpenSource endda ), men hvis man installere Windows i den og kommer til at trykke på download extra package knappen, hvilket giver Windows drivere, så er der pludselig en tillægslicens. Så det koster lige 700 kr. ( Hvilket ikke som sådan er ublu, men stadig lidt skjult )

På mit tidligere arbejde troede vi at vi havde Commercial licenser til MySQL indtil vi bad om support. Det viste sig, at der hvor vi have købt licenserne, havde man kommet til at tage licensen fra den forkerte kasse. Eller vi var en forkert type af virksomhed i forhold til de MySQL licenser der lå i den kasse. Vi skulle have licenser der var købt anderledes. Vi blev holdt skadefri. Det hvor vi købte de licenser gjorde ikke. Vi fik stadig ikke nogen support selvom nogen var kommet til at betale ret meget.
Det viste sig at Percona kunne yde support også. Så vi betalte lige for den samme support 2 gange.

Og så var der Darwin, som både er og ikke er Java. Google vist til at betale penge per Android enhed solgt, fordi de forære Darwin gratis på den. Men nu ved vi da at header filer er patenterbare opfindelser.

Simon Mikkelsen

Det er ikke overraskende. Oracle har lavet en del gode produkter i mange år, men den måde de tjener penge på dem har ødelagt det. Det generelle råd er at holde sig væk fra dem og deres ligesindede. Urimelige og uigennemskuelige licensbetingelser er grund nr. 1 jeg hører til, at virksomheder ønsker at gå open source. De vil gerne betale - det har de gjort i årevis. De vil bare ikke tages bagi.

Martin Jensen

Du skriver de koster 700 kr - og det er også ca. den rigtige pris. Men... de sælger dem kun i pakker af 100, da de ikke gider jagte småpenge.

De går efter virksomheder der henter dem, og følger dem via RIRs whois. Er man stor nok til at have et entry der, så risikerer man et kald og et brev.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder