Udvalg tvinger regeringen til at stramme op på datasikkerhed

6. juni 2014 kl. 08:381
Efter de seneste sager om datalæk og lemfældig omgang med data i det offentlige skal der nu strammes op på datasikkerheden.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et samlet kulturudvalg og retsudvalg i Folketinget har udarbejdet en fælles beretning, der pålægger regeringen en række tiltag til at skrue op for den hjemlige datasikkerhed, det skriver Politiken.dk

Det sker, efter at historier om ubeskyttede kørekortsregistre hos Rigspolitiet, CPR-numre til fri afbenyttelse på kommunale hjemmesider og salg af kendtes kreditkortoplysninger på det seneste har ramt overskrifterne.

»I lyset af, at en stadig større del af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og myndigheder foregår digitalt (...), er det altafgørende for såvel borgernes privatliv som tillid til den fortsatte digitalisering (...), at sikkerheden omkring disse data matcher trusselsniveauet,« lyder det i beretningen fra kultur- og retsudvalgene.

Forpligtes til at forbedre datatilsynet

Dermed forpligter folketingsudvalgene blandt andet regeringen til øjeblikkeligt at indkalde til forhandlinger om at styrke Datatilsynet. De to udvalg tvinger nu justitsminister Karen Hækkerup (S) til at udvide den igangværende Se-og-Hør-undersøgelse »til at omfatte alle områder, hvor der opbevares personfølsomme oplysninger og data«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun mener dog, at regeringen allerede har været aktiv på området efter Nets-sagen.

»Som jeg har sagt mange gange før, er jeg fuldstændig parat til at indføre stærkere tilsyn, ny lovgivning, skrappere krav eller noget helt fjerde, hvis der er behov for det. Men jeg mener fortsat, at der kan være god fornuft i, at politiets og øvrige myndigheders undersøgelser i første omgang stiller diagnosen, og at vi så derefter i fællesskab drøfter kuren,« skriver Karen Hækkerup i en e-mail til Politiken

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
6. juni 2014 kl. 11:48

Jeppe Mikkelsen, It ordfører for de radikale, hvorfor skulle det være oppositionen der skal tvinge Jer til de tiltag? Her på Version2 slog du dig op som en der ville tale borgernes sag i statens beslutninger omkring registrering og alligevel er det oppositionen, der skal tvinge forbedringer for borgerne igennem.

Forskellen imellem dig og mig er at du rent faktisk er valgt til at tage beslutninger på mine vegne (og ja, jeg stemte på dit parti sidste gang), mens jeg er begrænset til at lufte min mening. Jeg har spurgt mange gange og spørger igen: Du har retorikken i orden som debattør, men som politiker, hvad har du rent faktisk gjort?

Det er en stor skam og skamplet på de regeringsduelige partier at det er yderpartierne EL og DF som gang på gang står på den rigtige side i de mest principielle og vidtrækkende beslutninger der tages i Folketinget i denne valgperiode (statslig overvågning af borgere, borgernes mulighed for indsigt i staten osv) og det bliver stadig sværere og sværere at stemme på partier der har fornuftig politik på det økonomiske område og i forholdet til omverden, når de samme partier i den grad svigter på de områder som vil definere forholdet imellem borgere og staten også om 20-30år,