Udskudt igen og igen: Fem tidsplaner på fem år i kuldsejlet og mørkelagt KU-projekt

Illustration: Christoffer Regild / www.regild.dk
Københavns Universitet skrev i slutningen af 2013 kontrakt på et it-system, der skulle gå i produktion primo 2016. Siden blev tidsplanen ændret fire gange, inden systemet helt blev droppet - ingen må dog vide hvorfor.

Der hersker stadigvæk stor mystik om, hvorfor Københavns Universitet denne sommer valgte at droppe udviklingen et et nyt it-system til personaleadministration, der startede helt tilbage i 2013.

Ifølge Københavns Universitet (KU) er det fortroligt, hvad der er foregået i de mellemliggende knap fem år, og hvad det har kostet, men faktum er, at man har udskudt projektet hele fire gange, inden det blev lagt dødt.

Det viser en aktindsigt i KUs kontrakt med leverandøren, Azets (tidligere PBJ A/S), som Version2 har fået.

Ifølge den oprindelige aktivitetsplan skulle det nye HR-system, Epos, overgå til fasen 'produktion' - det vil sige stabil drift - i starten af marts 2016.

Allerede i maj 2015 bliver parterne dog i forbindelse med ønsker om tilpasninger af systemet enige om en ny tidsplan, der der strækker sig frem til maj 2016.

Indtil videre bare to måneders forsinkelse - no big deal, som man siger.

Den holder dog heller ikke, og i oktober 2016 vedtages en ny tidsplan - den tredje siden projektets start - der flytter go-live til oktober 2017.

Næsten fire år efter at man underskrev kontrakten, og mere end halvandet år efter den oprindelige tidsplan.

Den nye deadline når dog aldrig at blive overskredet, før parterne bliver enige om at udskyde projektet igen. 30. Juni 2017 bliver tidsplanen ændret endnu en gang, og herefter er det planen, at go-live skal afsluttes medio maj 2018.

Projektet når dog ikke længere end februar 2018, før KU og Azets udskyder det igen, således at systemet skal implementeres i oktober 2018. Og i juni måned kom det som bekendt frem, at systemet blev droppet.

Hvad var problemet?

Københavns Universitet vil ikke oplyse, hvorfor man valgte at trække stikket på projektet efter fem år, ligesom det er uklart, hvorfor projektet overhovedet kørte så længe, som det gjorde.

Læs også: Københavns Universitet mørklægger kuldsejlet it-projekt efter fem år: »Det er fortroligt«

Epos er ikke et nyt system, og udefra set er der tale om en hyldevare, der naturligvis skulle tilpasses Københavns Universitets behov.

Ifølge projektets oversigt over ressourcekrævende aktiviteter for KU-ansatte er der kun aktiviteter svarende til omkring et halvt år, og den oprindelige tidsplan alene afsatte mere end to år til projektet.

Bortset fra den første forsinkelse på få måneder har Københavns Universitet mørklagt så store dele af kontrakten, at det er umuligt at se, hvorfor man senere udskød projektet igen og igen.

Samtidig ser det ud som om, at man fra KUs side har troet på projektet lige til det sidste. Den sidste tidsplan vedtages i februar 2018 - bare få måneder før man af ukendte årsager alligevel meldte ud, at projektet var lagt i graven.

Hvad har det kostet?

Københavns Universitet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange offentlige midler der er brugt på fem års arbejde med det nu skrinlagte projekt.

Alle referencer til systemets pris i kontrakten er streget over, fordi det angiveligt kan skade leverandørens økonomiske stilling. På samme måde er udgifter til konsulentydelser, uddannelse udarbejdelse af rapporter også streget over.

I et interview med Version2 har Lisbeth Møller, der er vicedirektør for fælles HR på Københavns Universitet, og har siddet i projektets styregruppe, dog lovet, at man senere vil offentliggøre, hvad projektet har kostet KU.

Leverandøren, Azets, afviser at udtale sig og henviser til det, Københavns Universitet allerede har meldt ud.

Version2 følger op på sagen, så snart flere oplysninger bliver tilgængelige.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Mon ikke fremtidige offentlige IT projekter skal køre på denne model?
Så kan vi helt undgå alle disse pinlige situationer, hvor vi finder ud af hvad projekterne skulle løse og hvor mange penge der er tabt. Der er da langt mindre stressende for den danske befolkning.

Ignorence is bliss.

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

"Ifølge Københavns Universitet (KU) er det fortroligt, hvad der er foregået i de mellemliggende knap fem år, og hvad det har kostet, "
"Københavns Universitet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange offentlige midler der er brugt på fem års arbejde med det nu skrinlagte projekt."
"Alle referencer til systemets pris i kontrakten er streget over, fordi det angiveligt kan skade leverandørens økonomiske stilling. På samme måde er udgifter til konsulentydelser, uddannelse udarbejdelse af rapporter også streget over."

Et er, at disse projekter den ene gang efter den anden kører i hegnet - men det er et næsten ligeså stort problem, at det er blevet mere normen en undtagelsen, at offentligheden forsøges holdt hen i uvidenhed ved udstrakt misbrug af forretningshemmelighedshensyn.

I praksis er det stort set umuligt at følge disse omfattende overstregninger til dørs og få dem vurderet at uvildige instanser, hvis man ikke selv er jurist, og kan gøre alt arbejdet med at undergrave argumentationerne for mørklægningen. Det kan tage år at køre en anke/klagesag gennem Ankestyrelsen, ministerierne, og til aller-allersidst Ombudsmanden - og undervejs bliver man sendt rundt i karrusellen, så man til sidst ikke kan huske, hvad der er op og ned i sagen.

Det er blevet alt for let og gratis for offentlige instanser at svinge mørkelygten, og mulighederne for at få brugen af den vurderet med kritisk blik er ikke store.

Vi må have Rigsrevisionen på banen igen, for denne sag stinker, og rigsrevisionen er sikkert de eneste, som har en chance for at få en smule indblik i, hvad der er foregået.

Men godt arbejde fra Version2's side - kæmp videre, måske kan I finde den løse tråd, der kan trævle mørklægningen op.

  • 13
  • 1
Kenn Nielsen

Jeg ved ingenting om KU og Epos.
Dette er derfor pure opspind, fiktion og tankespind :

Det er 2013.
Firma A syn's at firma X skal have en pose penge for "service X"
Problem: "service X" er 'fy' af en-eller-anden-grund
Firma A og firma X enes nu om at handle noget vapourware, som kan legitimere overførsel af "en pose penge" + "lidt for ulejligheden".
Firma A bestiller 'legalt' "program Z" med tilpasning til levering på "et plausibelt tidspunkt ude i fremtiden".
Der er en gensidig forståelse for at levering skal skubbes over flere år, og "trække stikket" når pengene er betalt.
En "pose penge" afleveres ved kontraktens indgåelse, og den beskriver der skal betales for fiktive tilretninger frem til drift - hvilket anno 2013 er i 2016.
Helt efter planen udskydes "go live" indtil der er gået "lidt mere end 5 år".

Vi skriver nu 2018.
Sikker i havn, - nu hvor man ikke er forpligtet til at opbevare regnskaberne fra 2013 længere - trækkes stikket og der mørklægges med arme og ben.

Helt efter planen.

K

  • 7
  • 3
Anne-Marie Krogsbøll

nu hvor man ikke er forpligtet til at opbevare regnskaberne fra 2013 længere - trækkes stikket og der mørklægges med arme og ben.


Næste aktindsigtsanmodning: Regnskaberne - konkrete vurderinger linje for linje - ikke all over mørklægning.

Jeg har før haft held med at insistere på, at ikke alt i en akt kan være hemmeligt. Så får man en stort set overstreget akt - men der kan alligevel gemme sig lidt godter - og ud fra Kenn Nielsens "fantasifoster", så kan det da komme for en dag, om regnskaberne stadig eksisterer, eller om man har haft usædvanligt travlt med at destruere dem.

5 år er i øvrigt ikke ret lang tid, når der er tale om offentlige regnskaber, synes jeg. Hvorfor dette hastværk?

  • 4
  • 0
Kenn Nielsen

I dag er det stort set umuligt at skjule konroversiel viden - offentliggørelsen kan højst udsættes.


Jojo, men når det sker vil vi høre;
"Dét er jo ondsindede rygter, hvor er beviserne"
"Nok muligt, men det var déngang, vi er et andet sted nu - hvorfor grave i det?"
"Jeg fokuserer på fremtiden - ikke på fortiden"

Så;
<Hemmeligholdelse af uregelmæssigheder>+<tid nok> = Ansvarsfrihed

K

  • 5
  • 0
Mikael Ibsen

Men sommetider er der jo nogen, som sikrer sig fx. skriftligt materiale eller filer "til senere brug".
Og alt efter karakter og omfang, kan det jo så hurtigt blive ubehageligt nok for de implicerede.

  • 2
  • 0
Peter Stricker

Hvorfor tror i at det her ikke bare skyldes inkompetent projektledelse og kravsstillese fra KU's side?


Hvis det nu kun var det forfejlede projekt, der blev diskuteret, så var de årsager du nævner nok også hele forklaringen. Og de er også blevet nævnt af andre debattører.

Skandalen i denne sag ligger snarere i, at man lader mørkelygten skinne over det forfejlede projekt og aktivt fratager udenforstående muligheden for at finde andre årsager end inkompetence.

Hvad mener du i øvrigt med den overskrift?

  • 6
  • 0
Anders Reinhardt Hansen

Hvis det nu kun var det forfejlede projekt, der blev diskuteret, så var de årsager du nævner nok også hele forklaringen. Og de er også blevet nævnt af andre debattører.

Skandalen i denne sag ligger snarere i, at man lader mørkelygten skinne over det forfejlede projekt og aktivt fratager udenforstående muligheden for at finde andre årsager end inkompetence.

Det er jeg med på at man kan få den fornemmelse udefra når nogen mørklægger noget, men det ikke helt unormalt når man har indgået et forlig. Jeg kunne forestille mig at firmaet har betalt en del penge tilbage til KU for ikke at gå offentlig med det.
Det er naturligvis ren spekulation, fuldstændig ligesom dem med sølvpapirshattene ovenfor der spekulere i en helt anden retning.

Hvad mener du i øvrigt med den overskrift?

At det er ren spekulation om sammensværgelse, som der ikke er skyggen af bevis for.

  • 0
  • 5
Anne-Marie Krogsbøll
  • 5
  • 1
Kenn Nielsen

Hvorfor tror i at det her ikke bare skyldes inkompetent projektledelse og kravsstillese fra KU's side?


Hvis jeg ikke har sagt det før, så lad mig gentage det nu;

Jeg er træt af at offentlig ledelse der fejler altid skal undskyldes med "inkompetance"

Og tak for et godt spørgsmål til debatten.
Alle de andre sølvpapirshatte har manglet et kvalificeret modspil fra den naive del af læserne.

K

  • 4
  • 1
Bjarne Nielsen

Er det noget du kan dokumentere?

Uden overhovedet at ville udtrykke en mening om emnet for denne debat, så lad mig lige gøre opmærksom på, at viden om fakta kan dokumenteres, mens opfattelser og synspunkter af gode grunde kun kan forklares eller uddybes.

Det referede forekommer mig, trods dets noget korte form, klart at være i den sidste kategori. Så medmindre det er ment som et retorisk kneb til at skræmme andre debatører væk, så skal du nok ikke regne med at få, hvad du beder om.

Just saying.

PS: og så vil jeg i øvrigt fortsætte med ikke at orke have en mening om, hvad der mon er sket på KU endsige årsagerne til det.

  • 2
  • 1
Magnus Jørgensen

Uden overhovedet at ville udtrykke en mening om emnet for denne debat, så lad mig lige gøre opmærksom på, at viden om fakta kan dokumenteres, mens opfattelser og synspunkter af gode grunde kun kan forklares eller uddybes.

Det referede forekommer mig, trods dets noget korte form, klart at være i den sidste kategori. Så medmindre det er ment som et retorisk kneb til at skræmme andre debatører væk, så skal du nok ikke regne med at få, hvad du beder om.

Sikke da en omgang v....
Viden om fakta er en opfattelse eller et synspunkt. Al viden en person måtte have er subjektiv. Denne viden kan enten være rigtigt eller forkert. Hvis du har en opfattelse af nogle fakta, som evt. kunne være vedrørende visse folks kompetencer eller mangel på samme, så kan denne opfattelse verificeres og eventuelt dokumenteres.

Påstande der kan fremsættes uden dokumentation kan afvises uden dokumentation.

  • 1
  • 0
Magnus Jørgensen

Kan du dokumentere dette ?

Det er det man lærer hvis man tager en længere videregående uddannelse. At verificere og dokumentere sine påstande. Derudover er det en del af fundamentet bag den videnskabelige metode. Så ja. Dokumentationen ligger i det samlede værk af tusindevis af videnskabs folk, ingeniører og andre teknisk mindede personer der skaber ting som virker.

https://da.wikipedia.org/wiki/Viden
https://da.wikipedia.org/wiki/Erkendelsesteori

  • 0
  • 0
Magnus Jørgensen

Hvordan beviser du nogets ikke-eksistens.
Med udgangspunkt/on-topic i debatten.

Ja ok, det er jo svært at bevise en negativ. Men hvad angår mangel på kompetence, så er det vel vis en person tager tager de forkerte besultninger på et fyldestgørende grundlag, eller hvis vedkommende tager beslutninger på et mangefuldt grundlag.

Disse beslutninger kan selvfølgelig skyldes både inkompetence og korruption.

  • 2
  • 0
Magnus Jørgensen

Jeg vurderer bl.a. i lyset af egne oplevelser, og ser ingen umiddelbar grund til at afkræve dig en tidskrævende sagsfremstilling.

Nu er vi ikke alle sammen så heldige som dig.
Det kunne være rart med noget indsigt. Selvom det selvfølgelig kræver noget tid. Hvis der faktisk er tale om inkompetence, så er løsningen jo væsentlig anderledes end hvis der er tale om korruption. I ligger jo inde med værdifuld viden om situationen.

  • 2
  • 0
Kenn Nielsen

Nu er vi ikke alle sammen så heldige som dig.


Nej, vel ?
Jeg er ikke belastet af trangen til at gøre dette emne til en filosofisk diskussion om viden.
Jeg kan læse indenad, når nogen indirekte antyder en selvmodsigelse i mine egne argumenter
Jeg har heller ikke behov for at hævde mig ved at insinuere at dem som ikke er enige blot er underuddannede, og dérfor ikke forstår det legitime i en konstant insisteren på dokumentation.

I ligger jo inde med værdifuld viden om situationen.


Forkert - igen.
Jeg har netop langt tidligere i denne diskussion understreget at jeg ikke har viden om situationen.
Så før vi evt. fortsætter den 'højpandede' diskussion om viden om fakta, vil jeg foreslå du genlæser materialet.

K

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize