Udsigt til Microsoft-sejr for OOXML

Fem lande har indtil videre som Danmark skiftet deres stemme fra nej til ja for ISO-godkendelse af OOXML.

Microsoft er meget tæt på målet om at få selskabets bud på et åbent dokumentformat - OOXML - anerkendt som et sådan af den internationale standardiseringsorganisation ISO.

Det viser beregninger som Version2.dk har foretaget og oplysninger fra standardiseringsevangelisten Andy Updegrove, der på sin hjemmeside consortiuminfo.org har samlet input fra de enkelte ISO-landes afstemninger.

Vigtige skift blandt p-lande

Afstemningsfristen var lørdag midnat, og ISO har meddelt, at de først den 4. april vil komme med en officiel udmelding om resultatet af afstemningen.

Dansk Standard, der er det danske medlem af ISO, meddelte fredag i sidste uge, at de ville ændre den danske indstilling fra et nej til et ja.

40 lande er registreret som såkaldte p-lande (participating) i forhold til afstemningen, hvilket betyder, at de skal stemme, og deres stemme tæller mere end de lande, der blot er registreret som observatører ? o-lande.

Danmark er et p-land, og yderligere tre andre p-lande har indtil videre også oplyst, at de har ændret deres stemme fra et nej til et ja. Det drejer sig om Tjekkiet, Korea og England. Irland er hos Andy Updegrove også registreret som et p-land, men ifølge ISO's egen liste over p- og o-lande, står Irland opført som o-land. Da Irland stemte ved sidste år indledende afstemning om OOXML, stemte Irland som et p-land.

Ydermere har Finland valgt at skifte fra at afholde fra at stemme (abstain) til et ja.

10 lande oplyses at have fastholdt deres oprindelige indstilling.

På tabssiden kan Microsoft notere, at Venezuela er gået fra at have stemt ja til nu at stemme nej.

Yderligere har Kenya skiftet deres stemme fra et ja til at afholde fra at stemme.

Stort flertal blandt p-lande

Hvis de resterende p-lande og 15 o-lande fastholder deres oprindelige stemmer, betyder det, at Microsoft denne gang er meget tæt på en godkendelse af OOXML, som kommende ISO-standard, viser beregninger som Version2.dk har foretaget.

Ifølge ISO's afstemningsregler skal to tredjedele af p-landene være for forslaget, og blandt både p-lande og o-lande må der ikke være mere end 25 procent, der stemmer nej.

De foreløbige beregninger viser, at OOXML har tilslutning fra lige ved 70 procent af p-landene, og der er lige over 26 procent af de afgivne stemmer, der er nej-stemmer. Det betyder, at blot et enkelt land mere skal ændre sin indstilling fra enten nej eller abstain til ja for, at Microsoft er i hus med OOXML ? selvfølgelig under forudsætning af, at tidligere ja-sigere ikke flytter deres stemme til nej.

Ifølge Version2.dk og Andy Updegrove ser regnestykket således ud:
P-lande:
Ja 23
Nej 10
Abstain 7

O-lande:
Ja 5
Nej 0
Abstain 9

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Jeg er enig i, at ISO har spillet fallit i den her sag, og for altid har tabt anseelse. Men det sjove er, at Microsoft er helt og aldeles ligeglad med ISO. ISO var i denne situation blot et nyttigt instrument for at kunne opretholde "business as usual" -- ikke mindst når det gælder forretninger med det offentlige.

ODF-standardiseringen og det offenliges hurtige adobtion af begrebet "åbne standarder" kom helt sikkert bag på dinosauren, og det tvang den til at handle med ALLE kræfter og ALLE midler. Og at gøre det hurtigt. Resultatet ser vi: ISO ligger tilbage som en skamredet skøge.

Men intet kunne vel bekymre Microsoft mindre.

Lad os se, om nogle politikere skulle komme til fornuft og puste liv i sagen igen. Hvis dét sker, er alt åbent igen.

  • 0
  • 0
Steen Poulsen

Det beviser endnu engang at Microsofts økonomiske interesser er så store at de vil købe og presse hvem som helst for at få deres egene produkter igennen, at det ikke er almenveldets interesser der vejer højest, er jo tydeligt for enhver. Men at ISO acceptere at ligger under for enkeltvirksomheders interesser, fatter jeg slet ikke ! Og en ny trend inde for MS markedsføring er at preinstallere deres office pakke, og give 3 mdr "gratis" prøve. Så kan vi andre redde de stakels folk som er kommet til at bruge det, og som lige pludseligt har opdaget at de ikke kan komme til deres dokumenter og mails, før de har KØBT office pakken ! Blir det ooxml, så kan MS jo bryste sig med at det understøtter de skam med det samme, blir det odf, ja så skal MS jo til at lave en converter, eller ændre deres office pakke så den understytter odf. Så blir det ooxml, så har de med eet slag fjernet alle konkurenter, da konkureterne så først skal til at lave ooxml implementering, og alle ved at det kan tage sin tid.

DS burde enten støtte det frie valg - altså odf. eller unlade at stemme, eftersom DS nok ikke skal pleje MS økonomiske interesser. DS må altså være købt at MS folk, ellers kan jeg ikke forstå deres JA til OOXML

  • 0
  • 0
Rasmus Schultz

I sidste ende er det vel software producenterne, der afgører hvilke standarder de vil følge, eller ikke vil følge.

Sådan har det jo altid været - se bare på det brovede browser-markede. Standardisering har historisk haft meget lidt indflydelse på, hvilke specifikationer der rent faktisk slår igennem.

Så Microsoft får tiltusket sig et ISO-stempel. Og hvad så? Det er bare et stempel.

Udviklerne og virksomhederne er dem, der giver det eneste "stempel" der rent faktis betyder noget, i form af deres accept og implementation af de åbne specifikationer.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

ISO VAR engang et respekteret forum.

Hvis du kigger omkring dig og så checker du lige hvor mange firmaer der er ISO 9001 eller 9002 certificeret ?

hvor mange virksomheder er ECMA eller W3C certificeret ?

og skilter med det ?

Det kan koste mange tusinde kroner at blive iso certificeret, så hvis ms får gummistemplet deres standart så vil ALLE de lovforeslag der er blevet vedtaget der skulle genindføre noget der minder om konkurance i IT vil alle som et falde til jorden det øjeblik ooxml bliver en ISO standart.

Samtidig har de forsinket meget andet standart arbejde fordi de ms partnere der er blevet medlemmer af DS, for at kunne påvirke ooxml afstemningerne, ikke deltager i det andet standardiserings arbejde som medlemskab indeholder (gas vand el kloak osv). Disse inaktive medlemmer har forårsaget forsinkelser til følge da der ikke har deltaget har de blokeret for at der er nok procent af medlemsfirmaerne der har stemt til at afstemninger har opnået gyldighed... tak skal i ha ms også for det.

og det er ikke softwareproducenterne det her handler om det er det offentlige det er de store virksomheder.

få venligst hovdet ud af den dertil indrettede busk og se hvad der er på spil.

Hvis ooxml forblev en propritær ms standard så var der en mulighed for at ms monopol op office programmer og dokumenthåndtering måske kunne blødes op... Hvis den derimod bliver kanoniseret til en ISO standart, så vil det cementere os alle et godt stykke ud i fremtiden ned i et ms styret markede....

og så kan alle de undskyldere der er findes i dette forum sige alt hvad de vil. De kan bare ikke ændre på virkeligheden som er at ms har monopol og de vil bare ha flere penge for et produkt der lader meget tilbage at ønske.

At ooxml bliver en ISO standart er rent ud sagt en katastrofe for markedet, forbrugeren og samfundet.

(eller man kunne sige forsættelsen af elendigheden der forgår lige nu)

Hvad jeg finder svært overaskende er at samfundet ikke er i stand til at indse at det er dårligt for samfundsøkonomien at vi forsat acceptere ms som leverandør til Danske virksomheder.

Normalt plejer staten at sætte samfundets kår og næring over den enkelte virksomhed... Men det er åbentbart ikke helt tilfældet med ms...

SKAM DIG SANDER !

SKAM JER DS !

PS! lad være med at komme ind på browserene og sige noget om ms og standarter... Det er et af de mest beskidte kapiter i computerens historie de svinestreger ms er kommet afsted med der... for at sige det kort - Embrace -> Extend -> Destroy.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere