Udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund, viser forskning

28. maj 2021 kl. 09:326
Udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund, viser forskning
Illustration: 88studio/Bigstock.
Ikke alle grupper i samfundet har samme forudsætninger for at bære ansvaret for digitale opgaver, der tidligere lå hos kommuner og offentlige institutioner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En kvalitativ undersøgelse har over de sidste to år set på, hvordan digitalisering af det offentlige påvirker udsatte ældre.

Konklusionen er mildest talt nedslående, mener lektor ved Digital Design på ITU Morten Hjelholt, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

»Udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund. Vi taler om mennesker, der på den ene side ikke har de teknologiske kundskaber til at gebærde sig digitalt over for det offentlige, og på den anden side ikke har et netværk, der kan hjælpe dem. Dét, at man har pålagt borgeren ansvar for at holde sig opdateret med eksempelvis Digital Post, betyder, at mange udsatte ældre uden pårørende må få venner, frivillige ved værestederne eller andre til at hjælpe med kommunikationen, og det kan resultere i et brud på deres datasikkerhed,« siger Morten Hjelholt ifølge en meddelelse.

Over de sidste 20 år er flere og flere aspekter af borgerens kontakt med det offentlige blevet digitaliseret. Velfærdsydelser og services, der tidligere krævede fysisk kontakt med kommunale medarbejdere, er rykket til digitale selvbetjeningsplatforme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at borgeren selv er ansvarlig for opgaver, der tidligere lå hos kommunale og offentlige institutioner. Problemet er bare, at ikke alle grupper i samfundet har samme forudsætninger for at bære det ansvar.

Udsatte ældre bliver hægtet af vognen

»De sidste to årtier har digitalisering været rettet mod effektivisering af forvaltningerne og relationen til borgeren. Det har man gjort ved at tænke digitalisering som en one-stop shop, dvs. ens adgang for alle. Det virker fint for store dele af befolkningen, men rigtig mange, herunder udsatte ældre, bliver hægtet af vognen og oplever, at de ikke længere føler sig som gyldige borgere, selvom de har overholdt deres forpligtelser over for det offentlige gennem et helt liv,« siger Morten Hjelholt.

Der er ikke nogen entydig løsning på problemet, lyder vurderingen. Det handler først og fremmest om et paradigmeskifte i det offentliges tilgang til teknologiske redskaber. Digitalisering handler langt henad vejen om effektivisering af processer, men når man arbejder med sårbare mennesker, er der behov for flere mellemregninger.

»Tidligere så man et stort potentiale i digitalisering, fordi den muliggjorde vidensdeling, gav adgang til uddannelse og underbyggede den demokratiske samtale. Man så muligheder i den netop, fordi den også kunne understøtte de svageste i samfundet. Dengang var digitaliseringen en stræben efter idealer, og jeg tror, vi skal tilbage til den tankegang. I stedet for at tale om inklusion, burde vi tale noget mere om rummelighed,« siger Morten Hjelholt.

Med en videokampagne og bogen 'Dét skal du ordne på nettet – om digitalt udsatte ældre,' skrevet i samarbejde med forskningskommunikatør og forfatter Jari Kickbusch, vil Morten Hjelholt gerne nå ud til kommuner, væresteder og alle andre steder, hvor man i det daglige har kontakt med digitalt udsatte ældre, og italesætte problemet.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
29. maj 2021 kl. 00:15

Det er lidt ærgerligt, at hver gang diskussionen/forskningen er fremme, at man taler om, at "ældre", dvs gamle nisser, der kan huske krigen, ikke kan finde ud af det. Der er mange flere, og mange er læsere af Ingeniøren/ Version2.

Kom nu ! Jeg gider sgodda heller ikke ideligt og tjekker min e-Boks og konstant er på mærkerne ift. at lave aftaler med det offentlige. Og jeg er hverken gammel eller svag. Jeg gør det alligevel af faglig stædighed: De skal ikke få mig på det punkt. Jeg kender jo proceduren i søvne: identifikation, autorisation, læs, evt. skriv, godkend, log ud.

Digitaliseringsstyrelsen praler gerne med sin inkluderende tilgang og succes i alle befolkningsgrupper med offentlig SSO. Men DIGST er kun optaget af sit eget led i fødekæden. Stor applaus, når folk kan lide (reelt ikke har andet valg end) NemID. Det er bare ikke det væsentlige. Det væsentlige – vejledning, sagsbehandling, kontrol — er der ingen, der vil tage ejerskab af . Der er simpelthen ingen vækst og stemmer i det. Forskerne forstår det heller ikke: "paradigmeskifte" min bare. Paradigmet ER skiftet. Og tilsyneladende kun til det værre for alt for mange.

Der er ingen, ingen incitamenter i det offentlige for at tilgodese andre end nærmeste chef. Der sker ikke noget som helst paradigmeskifte, førend ledelsen er med på det. Det kommer ikke til at ske. Hvis en borger har læst sig frem til, at alle hans/hendes sundhedsata må læses af NSA — hvad er så motivationen for ikke at aflyse sin tid hos ortopædkirurgen?

5
28. maj 2021 kl. 19:03

Udover at mange ældre ikke har den fornødne baggrund til at navigere rundt i den digitale verden, så kører systemet ikke særligt godt.

Senest har min kone fået 2 enslydende breve (dateret samme dag) fra Digitaliseringsstyrelsen med besked om at aktivere sin NemKonto, som har været aktiveret siden begyndelsen af 2020 ifølge banken. Den eneste forskel på brevene er 2 forskellige aktiveringkoder !

4
28. maj 2021 kl. 18:04

Da jeg havde læst overskriften var min allerførste tanke at det lige var en artikel for dig, Anne-Marie Krogsbøll ? Det er vist meget godt at der nogle som dig og her der holder os tech fanboys lidt i skak.

Kunne man gøre dette lettere for folk uden tech foo ved at e-Boks dokumenter kunne sendes med posten, og der så var bemandet feks hos kommunen til at håndtere den slags for dem? Ikke eksperter, men folk som kan betjene IT på deres vegne?

3
28. maj 2021 kl. 15:04

Det betyder, at borgeren selv er ansvarlig for opgaver, der tidligere lå hos kommunale og offentlige institutioner. Problemet er bare, at ikke alle grupper i samfundet har samme forudsætninger for at bære det ansvar.

Det er meget underligt at benytte udtrykket at borgeren har ansvaret, for det der er tale om er at borgeren er blevet pålagt en pligt, samtidig med myndighederne har fraskrevet sig ansvaret.

Det er noget helt andet!!

2
28. maj 2021 kl. 14:45

"Udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund,"

Det kan jeg bekræfte i deprimerende grad - de er fuldstændigt lost. Og deres hjælpere, som forsøger at hjælpe efter bedste evne, har det heller ikke nemt. Der er lagt diverse benspænd ind i systemet, f.eks. at diverse fuldmagter ikke dækker brug af NemId - der skal oprettes fuldmagt hvert enkelt sted, og det er et helvede.

Jeg er netop blevet tvunget til at blive kunde i Danske Bank med det ene formål at få fuldmagt til at hjælpe et ældre familiemedlem. Vedkommende kan ikke bare give mig fuldmagt til at anvende hans/hendes NemId til diverse regninger etc, - nænej, jeg skal tvinges til at være kunde.

Og til sommer kommer så NyNemId - så er helvedet fuldendt, i følge en af Ældresagens rådgivere - der er slet ikke tænkt på ikke-digitale borgere, som ikke har smartphone og den slags. Det tør jeg slet ikke tænke på...

1
28. maj 2021 kl. 12:26

"De sidste to årtier har digitalisering været rettet mod effektivisering af forvaltningerne og relationen til borgeren."

Den forretningsplan må da nødvendigvis betyde væsentligt færre administrative medarbejdere i det offentlige.

Hvordan ser det så ud ?