Udlændingestyrelsen blacklister beskeder sendt fra Hotmail

Sortlistning hos en spamfilter-producent gør det umuligt for Udlændingestyrelsen at svare på mails fra Microsofts webmail-domæner.

Udlændingestyrelsen kan i øjeblikket ikke håndtere e-mails sendt fra Microsofts webmail-tjeneste på grund af et problem med et spamfilter. Det skriver Computerworld.

Computerworld skriver, at styrelsen ikke kan svare på mails, fordi de ikke når frem til styrelsen, men Kriminalforsorgen, som står for hjemmesiden nyidanmark.dk, oplyser, at problemet ligger hos en spamfilterproducent.

Til Computerworld oplyser Kriminalforsorgen, at spamfilterproducenten har sortlistet styrelsens Exchange-server, og den sortlistning har Hotmail valgt at acceptere.

Det er altså styrelsens mailserver, som er havnet på en sortliste hos en spamfilterproducent og derfor forhindrer styrelsen i at sende mails til visse modtagere, heriblandt altså Microsofts webmail-tjenester Hotmail og Windows Live Mail.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Frederik Dam Sunne

Det må være Udlændingestyrelsens udgående server, som er blevet blacklistet af Microsoft. Jeg ved af erfaring, at Hotmail går meget op i, om der en valid SPF record tilknyttet det domæne, som er afsender på mailen. Det kunne være det, som er gået galt - i modsætning til eks. Gmail, som bruger SPF som en del af vurderingen om hvorvidt noget skal klassificeres som spam eller ej...

Morten Hansen

Et hurtigt lookup på en rbl spamliste database afslører at us.dk's ip er blacklistet hos flere antispam-udbydere. Det betyder normalt at der er en inficeret maskine på ip adressen som har sendt spam ud til disse blacklist's honeypots.
Jeg var selv ude for problemet på mit arbejde, hvor vores antivirus ikke havde opdaget infektionen på trods af at den var opdateret.
Et tjek i vores firewall logs afslørede udadgående trafik på port 25 på den specifikke maskines interne IP adresse, og synderen blev taget af nettet.
Derefter kunne vi requeste at blive fjernet fra disse blacklists, og kort efter var vores mail server clearet.

Jeg kørte så denne virus op mod en online virus service der tjekker med alskens antivirus, og lagde mærke til at kun enkelte antivirus engines kendte til den på trods af at den havde været ude i over 6 måneder.

Tom Paamand

... men desværre er der mange. der bruger dem. En del af dem reagerer på ret få indsendte klager, men kan tilsvarende afmeldes af hvem som helst. Jeg havde en kunde med asiatiske kontakter, der ofte blev blacklistet af systemerne på grund af de underlige skrifttegn i deres emails. Og skrev derfor et lille script, der fortsat lukker deres mail ud af de sorte lister. Den tjekker jævnligt, om adressen er blacklistet, og sender automatisk kontra, hvis den er...

Log ind eller Opret konto for at kommentere