

Udgifterne til it-afdelingen i Region Hovedstaden stiger efter anskaffelsen af det dyre it-system Sundhedsplatformen.
Det skriver Politiken.
Sundhedsplatformen var den elektroniske patientjournal, der havde den højeste indkøbspris, og derudover ser it-løsningen ud til at forøge de løbende udgifter til de ansatte i it-afdelingen, som skal få det kritiserede system til at fungere bedre.
Den årlige udgift til it-afdelingen i Region Hovedstaden er steget med 280 millioner kroner til i alt 1.546 millioner kroner, siden arbejdet med at indføre Sundhedsplatformen gik i gang i 2013. Det er en stigning på 22 procent.
I samme periode er udgifterne til løn til de ansatte i it-afdelingen CIMT (Center for It, Medico og Telefoni) steget med 213 millioner kroner om året, hvilket svarer til 60 procent.
Tallene over de stigende udgifter stammer fra en opgørelse, som CIMT har lavet til regionsrådsmedlemmet Jacob Rosenberg fra Liberal Alliance, som til daglig er overlæge på Herlev Hospital.
Selvom en del af stigningen kan forklares med andre ting end Sundhedsplatformen, ser det ikke ud til, at platformen vil give de besparelser på drift af systemet, som ellers var stillet i udsigt. Det erkender Svend Særkjær, der har været regionsdirektør i Region Hovedstaden siden 1. januar i år.
Dog pointerer han, at det kun er en fjerdedel af de samlede udgifter i it-afdelingen på de 1546 millioner kroner, der bliver brugt på Sundhedsplatformen. Han peger derudover på, at der kan være andre forklaringer på stigningen i udgifterne. Eksempelvis er flere it-medarbejdere blevet flyttet så de er en del af it-afdelingen, CIMT, fremfor at være ansat på hospitalerne som tidligere.
»Når det er sagt, så har vi fokus på stigende it-udgifter,« siger Svend Særkjær til Politiken.
- Denne artikel
- Risiko for fejlmedicinering: Problemer med Sundhedsplatformen betyder, at medicinkort ikke bliver opdateret
- Trods Sundhedsplatformen: Personale skal stadig hente ukrypterede patientdata i gamle systemer
- It-brist i Sundhedsplatformen: Personale døjer med manuel indberetning af vigtige data på tredje år
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er jo, som man mistænkte - en del af forretningsmodellen...
Og det er da vist en givtig forretningsmodel, når man kan tjene penge på fejlrettelser som denne:https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10220715438742201&set=gm.557592984776162&type=3&eid=ARCk5dDJAXhUFX7nfE38uWUJXHgyy_X8hBOqO39jAgST1VkJp7zTrs9tciI4XYRllQ3HXxMyCAlXXTUU&ifg=1
De har fixet en "ukendt fejl"? Hvordan fixer man en fejl, man ikke kender?
Er der andre end mig, der bliver en anelse utrygge ved den melding?
...som i Midtjylland, i følge artikel i Politiken (ser ikke ud til at kræve abonnement lige nu):https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7319019/Sundhedsplatform-er-langt-dyrere-i-drift-end-jysk-model
"Karin Friis Bach (R) siger, at det er svært at sammenligne driftsudgifterne, men hun erkender, at der er en »kæmpeforskel«. »Lige nu arbejder vi på at udbedre nogle ting på Sundhedsplatformen for at få den effektivitet, vi gerne vil have, og det er medvirkende til, at vi får høje udgifter. Men når vi er kommet til en stabil drift, skal driftsudgifterne hos os ikke være højere end i andre regioner«, siger hun."
Endnu engang mindes jeg de gamle molbohistorier....
OK, Jan Thomsen. Jeg misforstod dig.
Jeg ser lighedspunkter på den måde, at billedet er, at man fra ledelsens side skifter gode folk ud med folk, der ikke ved, hvad de har med at gøre. Sådan læser jeg din beskrivelse af konsulenternes indtog på områder, hvor man i følge dig i forvejen har gode, fastansatte kræfter. Det kan godt være, at det bare skyldes uvidenhed fra ledelsens side - men det kan også være en måde at få sine dagsordener igennem på - på usagligt grundlag.
Jeg udtrykte mig vist desværre uklart. Det jeg ikke kunne genkende var analogien mellem spillet om konsulentrapporten for Epic og de erfaringer jeg har beskrevet vedr. mit virke i CIMT.Den historie er dokumenteret (jeg har selv en masse aktindsigter, som dokumenterer det), Jan thomsen. Også her på Versíon2.
Derefter udbredte jeg mig om kompleksisteten vedr. implementering af SP. Så jeg kan godt forstå du fik et forkert indtryk. Beklager sammenblandingen. Jeg har ingen viden om processen omkring tilblivelsen af konsulentrapporter vedr. valg af Epic, så hvis du har aktindsigt der er som beskrevet så er det jo nok sådan det forholder sig :-)
Den historie er dokumenteret (jeg har selv en masse aktindsigter, som dokumenterer det), Jan thomsen. Også her på Versíon2. Man fyrede det første konsulenthus, som havde lavet en business-case, som netop rummede kompleksiteten og risiciene - og ansatte et andet (har glemt navnene), som var langt mere føjelige, og som gav ledelsen, hvad man bad om: Et skønmaleri, som kunne få politikerne til at stemme for SP.
Hmm. Det lyder ikke som noget jeg kan genkende. Der kan siges meget om Epic - godt som skidt - men jeg er overbevist om at man på sigt får løst hovedparten af de tilbageværende problemer så det bliver istand til at funger i den kliniske hverdag. De færreste med stærke meninger om Epic forstår kompleksisteten i at introduceret sådan et system, og udskiftning til et andet system bliver heller ikke nogen cacke-walk -især ikke hvis man vil gøre det landsdækkende som det har været nævnt. Der er begået fejl, men det vil der altid ske i så stort et projekt, og det vil der også ske i en evt. afløser, for det er udført af mennesker, og det er en illusion at forstille sig en gnidningsfri process ved så stort et projekt. Det har til tider været tåkrummende at se alle kommentarerne fra en hærskare af kloge hoveder der mener at vide hvordan det hele skulle have været gjort. Når jeg siger kompleksistet - så er dette ord utilstrækkeligt til at beskrive alle de detaljer der skal falde i hak for at kunne implementere et sådant system til alles tilfredshed, til tiden, og til prisen - umuligt vil jeg mene. Det svarer til at bygge sunhdhedsvæsenets space shuttle.Tak for uddybning, Jan Thomsen. I mine øjne lyder det, du beskriver, lidt i retning af skandalen omkring business-casen for Epic, hvor man fyrede den gode, grundige business-case for at hyre et firma, der var mere lydhør overfor ledelsens ønsker,
Tak for uddybning, Jan Thomsen. I mine øjne lyder det, du beskriver, lidt i retning af skandalen omkring business-casen for Epic, hvor man fyrede den gode, grundige business-case for at hyre et firma, der var mere lydhør overfor ledelsens ønsker, herunder at give ledelsen kontraktlig ret til at rette og redigere i business-casen, så snart der var afleveret et udkast. Og man kan jo så spørge sig selv hvorfor - og der går min mistanke så i retning af de mange gode ture, rejser og møder, topledelsen har delt med lobbyister fra f.eks. Epic. Men det er selvfølgelig bare min udlægning - det hele er så hemmeligstemplet, at man ikke rigtigt har meget andet end sin egen udlægning at klamre sig til.og så med mistro på folk med specialviden som kunne argumentere imod ledelsens beslutninger ud fra tidligree erfaring og domænekendskab.
Men tak for dit bidrag med endnu en meningsfuld vinkel på det uforståelige forløb.
Jeg er enig i at man i CIMT alt for ofte brugte konsulenter som reelt ikke besad fornøden viden om de opgaver de blev sat til, og ofte med diffust beskrevne open-ended opgaver som udviklede sig til at være mere eller mere tag-selv-bord uden klare målsætninger for afslutning af opgaven.Hovedparten af dem har aldrig været i nærheden af sygehusvæsenet.
Helt forfejlet omgang med skattekroner.
De ansvarlige burde sættes på porten asap
I det gamle H:S oplevede jeg sågar konsulenter som var mere eller mere fastansat og kunne få efteruddanelse og kursusrejser betalt, uagtet at de hævde astronomiske konsulenthonorarer, og iøvrigt var stærkt politiserende og havde tvivlsomme relationer til nogen af de involverede firmaer. Men det har jeg da heldigvis ikke oplevet i CIMT.
Det vil jo altid være en subjektiv vurdering, og andre kan have haft andre oplevelser. Jeg har ingen viden om at man skulle pleje for tæt omgang med lobbyister, men jeg har personlig erfaring med skiftende ledelser som ikke anede en dyt om hvilke kompetencer deres medarbejder besad. Systemet var seriøst topstyret og det er min vurdering at man i vid udstækning mente at man kunne nøjes med generalister og så med mistro på folk med specialviden som kunne argumentere imod ledelsens beslutninger ud fra tidligree erfaring og domænekendskab. Den slags blev ikke værdsat andet end ved festlige lejligheder. Men CIMT var jo en organisation som opstod via mange sammenlægninger lige fra Hovedstadens Sygehusfællesskab og diverse mergers af it og mediko i flere tempi. Mange af de mennesker som endte op i CIMT havde stor erfaring med projektledelse, drift og konfiguration af specialesystemer, men det var ofte op ad bakke at få ens foresatte til at forstå dette. Istedet kom der så konsulenter til som virkelig var generalister og først skulle til at forstå hvad de havde påtaget sig. Jeg er glad for jeg ikke længre skal deltage i det cirkus. Jeg havde rigtig mange dygtige kolleger, men det er min holdning at dårlig ledelse og topstying, processkonsulenter og for mange ledelselag med ringe beslutningskraft betød at slutresultatet blev ringere end kompetencerne tilsagde. Men som sagt det er jo min egen erfaring og i så stor en organisation kan der jo være andre som mener det hele var lutter lagkage :-)Men kan vi være sikre på, at det var uvidenhed fra ledelsens side, og ikke resultat af lidt for tæt omgang med lobbyister? Har du nogen fornemmelse omkring det?</p>
<p>
Det er ikke nyt, at Cimt bruger konsulenter i hobetal. Det har de gjort altid det vil sige også før SP. Det havde vi ikke fra starten i Region Sjælland. Vi købte konsulenter ind i ganske få tilfælde til faktiske komplekse opgaver. De udviklede sig igennem årene til at ansætte konsulenter i ledige stillinger. Hovedparten af dem har aldrig været i nærheden af sygehusvæsenet. Helt forfejlet omgang med skattekroner. De ansvarlige burde sættes på porten asap
Interessant kommentar, Jan Thomsen, Tak.
Men kan vi være sikre på, at det var uvidenhed fra ledelsens side, og ikke resultat af lidt for tæt omgang med lobbyister? Har du nogen fornemmelse omkring det?
Det er jo interessant nok med lønudgifterne, men som tidligere CIMT ansat ved jeg at der ydermere anvendes store beløb til konsulentydelser, og at en del af disse opgaver kunne være løst af egne medarbejdere, men ledelsen vidste i mange tilfælde gikke at deres egne medarbejdere var bedre kvalificeret end konsulenterne, fordi de ofte ikke satte sig ind i hvilke spidskompetencer deres egne medarbejdere var i besiddelse af. Resultatet var at konsulenter ofte endte med at brain-picke de medarbejdere der havde spidskompetencerne og domæne-kendskab til de opgave de skulle løse, og gjorde denne viden til deres egen guldrandede "know-how". Hertil kommer at alt for mange konsulentopgaver var open-ended uden klart defineret mål for hvornår en opgave kunne anses for afsluttet - altså lige bortset fra når konsulentbudgettet var ved at løbe tør sidst på året. Men så kunne de jo altid hyres igen i det nye år når der igen var penge til konsulenter.
Jeg prøvede at fiske oplysningerne frem, da vi talte om det her, mandag, ifm. ITWatch-artiklenhttps://itwatch.dk/secure/ITNyt/Politik/article11467135.ecemen fik ikke lige postet det.
Oplysningerne stammer herfra (politikerspørgsmål, Jacob Rosenberg):https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-administrationen/Documents/2019/Svar-paa-spml-051-19-vedr-udgifter-relateret-til-Sundhedsplatformen-stillet-af-Jacob-Rosenberg.pdf
^^ Der henvises i svaret til et pkt. 7 under Regionsrådsmøde 22. august 2017. Referatet findes her (pkt. 7, side 22):https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/RR%20beslutninger%2022082017%20NETTET%20rev%2015092017.pdf#page=21
^^ De relevante bilag (der henvises til i referatet)
om økonomien i CIMT/Sundhedsplatformen.
Bilag 1, 2 og 5 (side 540-570):https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-administrationen/Documents/2017/Bilag%20til%20sag%201-7%20RR%20Beslutninger%2022082017%20NETTET.pdf#page=540
Referat og bilag er herfra:https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_regionsraadet_den_22_august_2017.aspx
… Der er temmelig meget spændende, man let kan fortabe sig i, på siden for politikerspørgsmål:https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-administrationen/Sider/2019-spoergsmaal-fra-regionsraadets-medlemmer-til-administrationen.aspx
Eller hvad, der svarer til godt 400 sygeplejersker, siger Jacob Rosenberg til Politiken.
Med de tal der bliver nævnt, er det ca. 213 fuldtidsstillinger mere - hvis de koster 1. mill. om året pr. ansat.