Udfordringen: 150 år gammelt dansk leksikon skal digitaliseres nu og stadig give mening i fremtiden

Opslagsværket Trap Danmark skal over de næste seks år digitaliseres. Der skal allerede nu tages stilling til, hvordan data skal opbevares og gøres tilgængelige, så projektet ikke ender med at være forældet, før det er færdigt.

For seks år siden var iPhone kun lige blevet tilgængelig på det danske marked. Seks år fra nu skal opslagsværket Trap Danmark for første gang være klar i en udgave, hvor alt fra informationer om Tøndermarskens dyreliv over Nørrebros historie til Middelfarts erhvervsstruktur skal kunne tilgås digitalt.

Det betyder, at det hav af data, som forskere og eksperter i løbet af de kommende seks år nu skal i gang med at indsamle, skal organiseres og opbevares på en måde, så det stadig er meningsfuldt i 2020. Udviklingschef i Trap Danmark Erik Kjeldsen skal stå i spidsen for den opgave. Og han har gjort sig bevidst om, at dataene skal have en særdeles løs kobling til præsentationslaget.

»Når vi kigger seks år tilbage, har der jo været en kæmpe udvikling: Bare tænk på Googles betydning og smartphone-markedet. Vi har ikke og vil heller ikke have en ambition om at forudsige, hvad der sker de næste seks år,« siger han.

Med andre ord så skal det være muligt at præsentere Trap Danmark seks år fra nu, selvom der ikke længere er noget, der hedder HTML5, USB-nøgler eller apps for den sags skyld. Data skal altså ikke kobles til en specifik platform, men kunne præsenteres på mange platforme og i mange forskellige sammenhænge.

»Jeg tror, det er farligt at starte tænkningen i slutprodukter som en hjemmeside eller en app. Det er farligt at tænke i platforme - vi kan endnu ikke forudse alle de måder, hvorpå vi gerne vil præsentere indholdet,« siger Erik Kjeldsen, der kommer fra DR, hvor han har arbejdet både med digitaliseringen af radio og tv og med udviklingen af en lang række digitale tilbud.

Selvom meget kan ske på den teknologiske front i løbet af seks år fra nu, føler han sig dog sikker på, at lokationsbaserede services, altså som GPS'en på en smartphone i dag, vil være helt centrale for projektet i årene frem mod 2020. Og derfor skal alle emner, i det omfang det giver mening, også opmærkes med koordinater i databasen.

Fleksibel datastruktur

Når det er sagt, ligger det på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke data-attributter der skal gemmes om de enkelte emner. Alene af den grund, at behovet for beskrivelse af emner - eksempelvis i form af multimedieindhold (lyde, video etc.) kan vise sig at ændre sig over de næste seks år. Og derfor skal datastrukturen indrettes på en måde, så den relativt let kan udvides.

Det er ikke første gang, Trap Danmark udkommer, men første gang det udkommer digitalt. Det sidste bind i det forrige værk, Trap Danmark 5, udkom i 1972. Og den første serie udkom i perioden 1856 til 1860.

Så øvelsen med at indsamle informationer og kategorisere emner er velafprøvet i Trap Danmark-sammenhæng.

»Det har jo været gjort gennem årene, så vi har en ret klar idé om, hvilket indhold en database skal kunne rumme. Men vi ved jo godt, at der kan dukke nye elementer og behov for nye attributter op de kommende år, så vi bliver nødt til også at tænke fleksibilitet ind i forhold til datastrukturen og metadata,« siger Erik Kjeldsen.

På samme måde som tidligere udgaver af Trap Danmark bliver den kommende også til et værk i bogform. Nærmere bestemt skal der udkomme 34 bind i perioden 2016 til 2020. Erik Kjeldsen fortæller, at det til gengæld nok bliver sidste udgave af Trap, fremover vil værket være tilgængeligt digitalt og løbende opdateret. Og i den forbindelse betragter han i øvrigt de kommende bogudgivelser som et præsentationslag for dataene i databasen på linje med en hjemmeside, en app eller andet.

»Jeg er meget optaget af at tale om dette som et indholdsprojekt, ikke kun et bogprojekt,« siger Erik Kjeldsen.

Når det digitale Trap Danmark 6 i 2020 er færdigt, stopper den digitale udvikling dog langtfra. Det er nemlig planen at holde databasen opdateret i årene fremover. Og i den forbindelse skal det ikke kun være muligt at trække data via diverse grænseflader ud af systemet. Det skal også være muligt for udvalgte samarbejdsparter at 'live'-opdatere data. Altså lægge data tilbage i databasen.

»Det vil være oplagt at stille grænseflader til samarbejdspartnere til rådighed, så de kan opdatere, eksempelvis når demografien ændrer sig,« siger Erik Kjeldsen.

En af Trap Danmarks samarbejdspartnere er i øvrigt Det Kongelige Bibliotek, som skal hjælpe med blandt andet at få styr på taksonomien, altså emne- og begrebsinddeling. Det Kongelige Bibliotek skal også bidrage til at opbevare dataene i digitalt format for eftertiden på sikker vis.

Version2 har en ambition om at følge op på, hvordan det går med det digitale Trap Danmark-projekt.

Fakta

*Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden bedre kendt som Trap: Danmark, var forfattet af kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-1885) og udkom i perioden 1856 til 1860 i kommission hos boghandler G.E.C. Gad. Værket har lige siden været hovedværket i dansk topografisk beskrivelse.

Den 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hvert eneste af Danmarks mere end 2.000 sogne findes der en rigdom af oplysninger om landets tilblivelse, nutidens landskab, kirker, landsbyer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lokalhistorie, markante personer og meget andet. Et imponerende kæmpeværk, der stort set ikke indeholder fejl.

Men trods den imponerende kvalitet bærer indholdet naturligvis præg af, at der nu er gået 60 år, siden værket sidst blev påbegyndt.
(Kilde: trap.dk)*

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steen Thomassen

Hvorfor egentlig ikke bare lægge det hele på Wikipedia?


Wikipedia kan godt bruge det som et opslagsværk, som kan refereres til. For det guf af materiale som bliver frigivet og gjort ajour. Og i artikler på Wikipedia skal også undgå original forskning... og her er ren snitflade imellem leksikon og opslagsværk ved at holde det adskilt. Men licensspørgsmålet er interessant...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize