Udenrigsministeriet i USA ramt af hackerangreb

Illustration: vectorfusionart / bigstock
En pct. af ministeriets 69.000 medarbejdere kan have fået deres persondata lækket.

Det amerikanske udenrigsministerium bekræfter, at et af deres e-mailsystemer er blevet angrebet. Det betyder, at omkring 700 medarbejders personlige oplysninger måske er blevet lækket.

Det skriver The Register.

Ministeriet uddyber ikke, hvilke data hackerne har haft adgang til, men understreger, at de ikke har haft adgang til klassificeret information, fordi dokumenter af fortrolig karakter bliver behandlet i et andet e-mailsystem.

Der er heller ingen offentlige oplysninger om, hvem der står bag angrebet, eller hvornår angrebet er sket.

»Ministeriet har for nylig opdaget bekymrende aktivitet i dsit uklassificerede e-mailsystem, og det har ramt mindre end en procent af medarbejderes indbakker. Som enhver organisation med tilstedeværelse i hele verden ved vi, at ministeriet er et konstant mål for cyberangreb,« udtalte det amerikanske udenrigsministerium til The Register.

De oplyser yderligere, at de har sendt advarsler til de berørte medarbejdere, og at de ikke har opfanget nogen mistænksom aktivitet i det klassificerede e-mailsystem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize