Uden udvikling, ingen forretning. Alligevel svigter virksomhederne at få nye ideer på hjul

Den danske ingeniør Haldor Topsøe arbejdede i sin storhedstid tæt sammen med udviklingsafdelingen i virksomheden af sammen navn. Det samme gjorde elektroingeniør Per Vilhelm Brüel, da han sammen med Viggo Kjær grundlagde Brüel & Kjær.

Stilen fra dansk erhvervslivs koryfæer er dog ved at forsvinde, mener udviklingskonsulent Jørn Johansen.

»Går man ned af direktionsgangen på mange virksomheder i dag, sidder CFO’en i kontoret ved siden CEO’en, og begge er langt væk fra det sted, hvor produktet bliver udviklet,« siger han til Version2 og fortsætter.

»Jeg siger ikke, at det er forkert at tænke i finanser. Men du skal have fingeren på pulsen i udviklingsarbejdet, og det har mange virksomheder mistet fokus på.«

Modenhedsmåling uændret gennem 20 år

I 20 år har Jørn Johansen brugt CMMI-standarden til at måle, hvor moden en given virksomhed er til at levere det produkt, som den har sat sig for. Da han startede hos Delta lå de målte selskaber i gennemsnit på 1,75 ud af fem. To årtier senere udføres testen stadig:

»I den seneste undersøgelse har vi 150 virksomheder, der har svaret på et modenhedsspørgeskema. Det er mange forskellige typer af virksomheder, og mange befinder sig inden for elektronikbranchen,« fortæller Jørn Johansen.

Og gennemsnittet ligger stadig på 1,75.

Sammen med kollegaer har Jørn Johansen, der i dag er partner i rådgivningsvirksomheden Whitebox, udført flere lignende undersøgelse, som alle giver det samme billede: Udviklingsarbejdet bliver forsømt hos de danske virksomheder.

Innovation har taget fokus

»Vi har mistet fokus på udviklingen. Vi har gjort det godt i forhold til innovation og forretningsudvikling, og det er selvfølgelig vigtige discipliner. Men vi mangler at sætte fokus på udviklingsafdelingens evner,« siger Jørn Johansen.

I mellemtiden har andre lande forbedret deres gennemsnit på CMMI-skalaen. Tyskland ligger nu på ca. 2,75 i snit, oplyser konsulenten.

Professor i Informatik og Datalogi på Roskilde Universitet Jan Pries-Heje mener, at man skal tage modenhedsmålingerne med visse forbehold.

»Hvis man udelukkende målte de virksomheder, som gik i gang med arbejdet for 20 år siden, så ville man se en forskel. Man skal huske, at det er et mål for de virksomheder, der lader sig måle, og ikke for danske virksomheder generelt,« siger han og tilføjer, at man skal være varsom med at sammenligne tallet på tværs af landene, netop fordi forskellige typer virksomheder deltager.

’Meget dansk’

Jan Pries-Heje er dog enig i, at danske virksomheder har problemer med at føre ideerne fra whiteboardet og ud i virkeligheden.

»Det er meget dansk. Vi er enormt gode til at få ideer, men ikke til at følge dem til dørs,« indleder han.

Spørgsmålet om modenhed kan spille ind, men kan ikke stå alene. mener professoren.

»Vi har simpelthen ikke lavet nogle store virksomheder i 25 år. Selskaber som Haldor Topsøe, Grundfos og Lego - de kommer ikke længere. Den evne har vi mistet. Vi sælger dem for hurtigt, og så har vi mindre glæde af dem,« siger Jan Pries-Heje og tilføjer:

»Det er problem for det danske samfund.«

Ikke bare problem for virksomheden

Det såkaldte Global Innovation Index, der hvert år måler 141 landes evne til at innovere og udvikle, placerede i sidste års undersøgelse Danmark på en 10. plads, når det kommer til at få ideer, men på en 61. plads, når det kommer til at skabe produkter og virksomheder på baggrund af de gode ideer.

»De to tal viser, at der er et eller andet, der halter,« siger Jørn Johansen.

»Det, der ligger mellem innovation og salg, er jo netop produktudvikling. Og det er ikke bare et problem for den enkelte virksomhed, men for samfundet generelt, at vi har en udfordring her.«