Udbud afblæst: Ingen kunne levere systemet til at dele offentlige data
Det system, der skal gøre det muligt for danskere og danske virksomheder at få let adgang til de grunddata, som det offentlige skal stille til rådighed, er allerede forsinket, og nu er projektet ramt af, at det første udbud er slået fejl. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen.
Den Fælles Datafordeler var sendt i udbud, men ifølge Digitaliseringsstyrelsen var der ingen af de indkomne bud, der levede op til de mindstekrav, styrelsen havde sat.
Nu har Digitaliseringsstyrelsen forsøgt at få projektet på ret kurs igen med en ny udbudsrunde, men vel at mærke uden at de tidligere budgivere behøvede at begynde forfra.
Leverandørerne fik nemlig mulighed for at genbruge deres tidligere bud i den nye runde, som var et udbud med forhandling, hvor leverandørerne kunne rette i deres tilbud uden at skulle lave det hele om. Fristen for den nye runde udløb tirsdag den 6. maj.
Hvis de tilbud, som er kommet ind gennem det nye udbud, lever op til kravene, forventer Digitaliseringsstyrelsen nu at kunne indgå en kontrakt med en leverandør i midten af juni.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.