Udbetaling Danmark har registreret oplysninger om 4.500 bisiddere

Illustration: Pexels.com
Oplysninger om bisidders børn, ægtefælle samt levende og afdøde forældre blev tilføjet sagen for den borger, han hjalp.

Ved en fejl har Udbetaling Danmark, som står for en stor del af udbetalinger af sociale ydelser i Danmark, registret oplysninger om bisiddere i sager.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Bisiddere, eller partsrepræsentanter, som det hedder i juraen, kan varetage en borgers interesser i sager med myndigheder og eksempelvis deltage i møder med forvaltningen.

I et tilfælde oplevede en partsrepræsentant, Søren Nellemose Larsen, at oplysninger om hans børn, ægtefælle samt levende og afdøde forældre blev tilføjet sagen for den borger, han hjalp.

Jurist og vicedirektør i tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson mener, at sagen er problematisk:

»Oplysningerne om hans familie er helt irrelevante i forhold til den rolle, han spiller i klagesagen, og der ligger ikke et grundlag for, at man overhovedet må registrere og behandle de oplysninger,« siger hun til TV 2 Østjylland.

I et brev til Datatilsynet erkender Udbetaling Danmark, at der er tale om en fejlagtig registrering. Pressechef Mette Beck oplyser til tv-stationen, at fejlen bliver rettet i løbet af sensommeren. Problemet har været kendt siden efteråret 2018. I alt drejer det sig om 4.500 partsrepræsentanter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Schmidt

Pressechef Mette Beck oplyser til TV-stationen, at fejlen bliver rettet i løbet af sensommeren. Problemet har været kendt siden efteråret 2018.

Med andre ord fortsætter myndigheden den ulovlige databehandling i næsten et år efter at være blevet opmærksom på problemet. Det er ikke imponerende.

  • 16
  • 0
René Nielsen

Med andre ord fortsætter myndigheden den ulovlige databehandling i næsten et år efter at være blevet opmærksom på problemet. Det er ikke imponerende.


Hvorfor skulle man dog også det?

Det er i Danmark et faktum, at det er en legal undskyldning for en offentlig myndighed, at det er (for) besværligt at følge loven.

Det er også et faktum at samme undskyldning for private – er en strafskærpende omstændighed.

  • 14
  • 0
Gitte Al

Vil lige præcisere at en bisidder og en partsrepræsentant er forskellige roller - og ikke som nævnt i artklen: "Bisiddere, eller partsrepræsentanter, som det hedder i juraen, kan varetage en borgers interesser i sager med myndigheder og eksempelvis deltage i møder med forvaltningen".
En bisidder kan deltage i møder mv. men må ikke handle og er som regel en tavs observatør, der agerer støtte for borger.
En partsrepræsentant kan med samtykke mv. fra borger, handle på vegne af en borger.
Fremgår af Forvaltningslovens §8. Er fint forklaret af DUKH her: https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/sagsbehandlingsregler/p...

Ikke fordi jeg anser registreringen for lovlig eller nødvendig, men at fungere som partsrepræsentant kunne godt være årsagen til at ser sker en sådan registrering, fordi cpr. nr ofte er eneste ident (ID-nøgle) i det offentliges systemer. Og hvis en partsrepræsentant evt. varetager modtagelsen af breve mv. for en anden borger i E-boks, kan anvendelse af ident (cpr. nr.) jo ikke undgås....

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ikke fordi jeg anser registreringen for lovlig eller nødvendig, men at fungere som partsrepræsentant kunne godt være årsagen til at ser sker en sådan registrering, fordi cpr. nr ofte er eneste ident (ID-nøgle) i det offentliges systemer.


Vigtig skelnen - det er selvfølgelig vigtigt, at man har entydigt tjek på, hvem en partsrepræsentant er. Men hvad har de øvrige oplsninger at gøre i den sammenhæng? .... om hans børn, ægtefælle samt levende og afdøde forældre...."?

Gad vide, om den samme snagen gør sig gældende for de andre former for begrænsede fuldmagter, som Udbetaling Danmark kludrer rundt med (har personlig oplevet, at i hvert fald en del personale ikke forstår de forskellige fuldmagtsbegeber, der arbejdes med, men har deres private tolkning af disse).

Artiklen forekommer mig kun at berøre toppen af isbjerget. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev boret i, hvordan en sådan fejl er opstået? Er det en simpel kodefejl, eller har "nogen" hos Udbetaling Danmark (som forekommer mig mere og mere som en særdeles skummel stat i staten) været af den fejlagtige opfattelse, at disse oplysninger af en eller anden grund skulle være relevante i denne sammenhæng - og også lovlige at indsamle?

I givet fald - med hvilken begrundelse? Hvilket formål? Hvem har foretaget fejlskønnet? Hvad er den bagvedliggende tankegang? Det ville være dejligt med aktindsigt i alle akter vedr. denne "fejl" og dens opståen.

Det virker lidt som om, at alt det, det offentlige ikke rigtigt kan få åbenlys tilladelse til andre steder, fordi den folkelige modstand risikerer at vågne, kan proppes ind under Udbetaling Danmarks hat - som tydeligvis føler sig skræmmende hævet over loven, siden fejlen har været kendt siden efteråret 2018, mens man tiltager sig ret til at gemme disse oplysninger og først rette fejlen om nogle måneder. Hvad bilder de sig ind? Dataherremænd, som behandler befolkningen som trælle.

Er der overhovedet noget, som Udbetaling Danmark ikke må snage i og samkøre ift. modtagere af overførselsindkomster?

Jeg håber, at nogen har kræfter til at følge op, for dette er endnu en grim og farlig sag. Som sagt er Udbetaling Danmark ved at være en særdeles privatlivs- friheds- og demokratifarlig institution, hvor det totalitære kup simpelthen foregår langt under radaren, langt fra kontrolorganer og Folketing - men det er jo også bare trællenes trælle - modtagere af overførselsindkomster, som det går ud over.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... som man skal lede længe efter for at få øje på:

"Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger med andre myndigheder, arbejdsgivere, banker mv., når det er nødvendigt for at behandle din sag, eller når de i øvrigt har pligt til det.
Udbetaling Danmark behandler dine oplysninger på baggrund af Udbetaling Danmark-loven og andre love.
Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger om dig til andre offentlige myndigheder, udenlandske myndigheder og private, der ifølge loven har krav på at få oplysningerne, eller som Udbetaling Danmark samarbejder med. Udbetaling Danmark kan få, dele og samkøre en række oplysninger uden at spørge dig.
Udbetaling Danmark kan:
•dele oplysninger med kommunen for at omregne, modregne, lave anden opfølgning eller kontrollere udbetaling af ydelser, du eventuelt ikke har ret til.
•få økonomiske oplysninger fra andre myndigheder og a-kasser, hvis det er nødvendigt for at afgøre din sag, og Udbetaling Danmark kan få kommunen til at kontrollere dine lønudbetalinger.
•få oplysninger fra andre myndigheder, arbejdsgivere, banker mv. i sager om tilbagebetaling, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen.
Hvis Udbetaling Danmark eller kommunen har oprettet en sag for at kontrollere, om du har ret til andre ydelser, kan de dele de nødvendige oplysninger om sagen, fx hvad der bliver undersøgt, og hvilke skridt der er taget i sagen. Det gælder også, hvis sagen er lukket inden for de seneste 6 måneder.
For at kontrollere, at du har ret til pension, kan Udbetaling Danmark samkøre egne oplysninger med nødvendige, ikke-følsomme personoplysninger fra andre danske eller udenlandske myndigheder og arbejdsløshedskasser, og Udbetaling Danmark kan i visse tilfælde samkøre resultatet med oplysninger fra PostNord eller andre postvirksomheder (profilere).
Udbetaling Danmark kan oplyse pensionsinstitutter om, at du modtager en indkomstafhængig ydelse, men ikke hvilken ydelse. Oplysningen slettes hurtigst muligt.
Hvis Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om dig til en myndighed i et tredjeland, sker det ud fra gældende lovgivning og for at sikre, at dine udbetalinger er eller har været korrekte.
Udbetaling Danmark gemmer dine oplysninger under behandlingen af din sag og sletter dem 5 år efter sagen er afsluttet. Oplysningerne gemmes efter sagens afslutning på grund af regler i forældelses- og arkivloven mv.
Udbetaling Danmark kan træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling. De automatiske afgørelser træffes fx ved, at Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra offentlige registre, der maskinelt sammenholdes med oplysninger i din sag, og som tilsammen afgør, om du er berettiget til ydelsen."

https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/folkepension-oversigt/saadan-...

Det samme ift. andre ydelser.

"Find Holger" - Er der noget tilbage, som Udbetaling Danmark ikke kan/må/vil/gør mod borgere, som formaster sig til at gå på pension, søge boligsstøtte osv? Det er svært at få øje på... Jeg er ikke sikker på, at Holger overhovedet er der (for evt. undrende: Holger er hovedperson i en kulttegneseriebørnebogsserie, hvor man kan få timer til at gå med at finde ham i et mylder af begivenheder/mennesker/ting/krimskrams).

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Er fint forklaret af DUKH


Ja, det virker som om DUKH godt kan finde ud af at skrive publikationer.

Til anden 'hjælp' er de - erfaringsmæssigt - ikke meget værd.
Jeg ser dem som en 'lynafleder' for borgeren der har fået "nok!".
Ved at høre på borgeren, medgive at der er "en sag", og trække tiden imedens "der ventes mange uger (>4) på en ledig ressource", hvorefter 'ressourcen' blot siger "hvad skal jeg gøre med dén information ?" har man syltet sagen i næsten to måneder.
">>Underligt<<" nok, så oplever man så at kommunen - uopfordret - selv tager initiativ til at opbløde egen holdning....
Jeg kan KUN se dette som en "sladren" fra DUKH ad 'bagvejen' til kommunen, om at de liige skal 'bakke' lidt, for ikke at få en tabersag på halsen fra en borger der har fået "nok!".

Smart, for dette arrangement hjælper kommunerne til at gå lige til grænsen for hvad borgeren kan acceptere, - hvilket ofte er meget længere 'ude i hampen' end loven tillader.

K

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere