Ubuntus Startup Disk Creator skal erstattes med universelt USB-boot-program

Illustration:
Udviklingen af USB-værktøjet Startup Disk Creator har været forsømt og programmet bliver helt erstattet i den kommende Ubuntu 16.04

Ubuntu Startup Disk Creator står til at blive helt udskiftet i den kommende udgave af Linux-distributionen. Det fortæller Softpedia.

Programmet, der bruges til at lave boot-bare USB-nøgler ud fra image-filer, er ikke blevet vedligeholdt i de seneste versioner af styresystemet, men det kommer ifølge mediet til at ændre sig i den kommende version 16.04 af Ubuntu.

Det er planen helt at udskifte applikationen med et nyt program, USB Startup Creator. Softpedia fortæller, at det skal udvikles med markup-sproget til brugergrænseflader QML og programmeringssproget Go, også kaldet golang.

På Google+ efterlyser Ubuntu-udvikler Thibaut B. udviklere til at lave den nye USB-creator, der skal fungere på tværs af Linux-platforme og i øvrigt skal kunne bruges til at lave boot-bare USB'er ud fra andet end Ubuntu-image-filer.

»Jeg leder efter udviklere til sammen med mig at bygge og designe en cross-platform USB-creator applikation til Ubuntu 16.04 med golang + QML (git). Hvis du er interesseret, så tag kontakt til mig,« skriver Ubuntu-udvikleren på Google+.

Han har allerede lagt flere mockups af USB-creator-værktøjet ud, som kan ses her. Flere andre bemærkelsesværdige ændringer er på vej i den kommende 16.04. Som Version2 tidligere har fortalt, står Ubuntu Software Centre således også til at blive udskiftet helt med et nyt program, der kan understøtte Canonicals Snappy Apps.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere