Ubuntu på en Lenovo Carbon X1 til arbejde: Det var både nemt og svært

Der kan være et par faldgruber, når Ubuntu skal køre på en ny Carbon X1.

Forleden stod min gamle arbejds-laptop med linux-distributionen Ubuntu af. Det vil sige, den var begyndt rasle fra kabinettet. Måske bare en ledning på en blæser, men alligevel - disken i den var også gammel, og den slags dør som bekendt før eller siden.

Disclaimer: Nedenstående kan ødelægge din pc og smadre dine data. Alt er på eget ansvar.

Den nye maskine er en Lenovo Carbon X1 5. gen. Det skulle ikke være noget problem at putte Linux på sådan en enhed, hvis man altså ikke skal bruge fingeraftrykslæseren.

I første omgang installerede jeg Ubuntu 16.04 LTS. LTS-delen vil sige, der er langtids-support på i forhold til blandt andet sikkerhedsopdateringer, så selve styresystemet ikke skal opdateres lige med det samme. Det synes jeg er væsentligt på en arbejdsmaskine.

Installationen gik øjensynligt problemfrit. Det vil også sige, at UEFI- og secureboot fungerede uden videre.

På mit arbejds-setup er jeg vant til at køre med tre skærme. Det vil sige skærmen på min laptop og så to eksterne monitorer.

De to eksterne skærme, jeg indtil nu har anvendt, er med både en DVI- og en VGA-indgang. Altså ældre interfaces. Den nye dock til Lenovo-maskinen kommer med to Display Port-interfaces og et VGA-interface. VGA ønsker jeg i udgangspunktet ikke at køre, og it-afdelingen lå ikke lige inde med DP til DVI-kabler.

Resultatet blev en udskiftning af DVI-monitorerne med en blandet landhandel af ledige DP-monitorer.

Så vidt, så godt.

Skærmproblemer

Under boot var der billede på alle skærme. Men efter at være logget ind i styresystemet gik den midterste skærm - en Lenovo ThinkVision 27” - ud. Mystisk.

Efter lidt googlen fandt jeg frem til, at multi-monitor-problemer kunne relatere sig til bios på Lenovo-laptoppen. Jeg søgte efter, om der skulle være en nyere version af bios tilgængelig, det var der. Tilmed fra november i år.

Softwaren kommer i form af en exe-fil og en iso-fil.

Da jeg fik den nye Lenovo-maskine var en af mine første handlinger at rydde harddisken og dermed også den Windows-installation, der muligvis har ligget på. Så exe-filen var ikke umiddelbart en mulighed.

På Lenovos support-side så det dog heldigvis ud til, at iso-filen var lige til at lægge på en usb-nøgle, så der kunne bootes ind i bios-opdatering via den. Det skulle vise sig at være vanskeligere end som så.

Når en image-fil skal 'brændes' på en usb i Ubuntu, så kan det gøres med kommandoen dd i terminalen. Vi leger, at usb-nøglen sidder på /dev/sdb, og at den downloadede fil hedder lenovo-bios.iso - udskift [brugernavn] med dit brugernavn:

sudo dd if=/home/[brugernavn]/Downloads/lenovo-bios.iso of=/dev/sdb

Og vupti, en boot-klar usb-nøgle.

Eller det var i hvert fald min forventning. Et hurtigt kig på usb-nøglen i styresystemet viste dog godt nok ikke noget indhold. Mærkeligt.

Mit håb var, at der måske lå en slags 'hemmelig' Lenovo-partition på den, som maskinen kunne finde i forbindelse med boot.

Genstart, boot fra usb ... intet

Genstart, slå secureboot fra, boot fra usb ... igen intet

Et hav af forsøg og flere forskellige usb-nøgler senere nåede jeg frem til, at der skulle andre bits på nøglen.

El Torito

Løsningen viste sig at være geteltorito. Programmet hiver et El Torito-bootimage ud af en iso-fil. Og i den forbindelse, så tak til blandt andet denne guide:

https://workaround.org/article/updating-the-bios-on-lenovo-laptops-from-linux-using-a-usb-flash-stick/

Har man ikke geteltorito, kan det installeres med:

sudo apt install genisoimage

cd ind i mappen, hvor den downloadede Lenovo-iso-fil ligger og kør følgende:

sudo geteltorito -o lenovo-bios.img lenovo-bios.iso

Og så ind med den nye image-fil på usb-nøglen.

Forudsat den ligger i Downloads-mappen under brugerens home-mappe, og at usb-nøglen stadig sidder som /dev/sdb:

sudo dd if=/home/[brugernavn]/Downloads/lenovo-bios.img of=/dev/sdb

Genstart. Tryk enter og F12. Boot fra usb.

Endeligt dukkede en bios-opdaterings-menu op.

Jeg opdaterede bios, det tog noget tid, og laptoppen skulle sidde i stikkontakt i mens.

Tadaaa: Ny bios installeret.

Nu kører de tre monitorer nok, var min tanke.

Det gjorde de ikke.

Samme problem igen. Billede på alle skærme under boot og indlogning, hvorefter midterste skærm dør.

(Med til historien hører, at jeg i forsøget på at få alle skærme til at fungere løbende har rodet rundt med diverse config-filer og grafiske indstillinger. Uden held, men med masser af crashes.)

Nå. Her tænkte jeg, at 16.04 alligevel er en halvgammel Ubuntu. Måske er der sket noget nyt på driver-fronten, der gør, at alle skærme virker, hvis jeg opdaterer til 17.10.

Et eller andet sted heromkring gik det også op for mig, at min computer kørte via wifi-forbindelsen i stedet for via det ethernetkabel, der faktisk sad i docking-stationen. Det var også mystisk.

I stedet for at følge skærm-problematikken til dørs, tog jeg her en afstikker i et forsøg på at opklare, hvorfor i alverden der ikke var hul igennem til ethernet-kablet.

Forklaringen viste sig at være en manglende driver, der først har fundet vej til Linux-kernen fra version 4.13.

4.13 (og 4.14) kan installeres i Ubuntu 16.04 via Ubuntu mainline PPA.

Jeg installerede 4.14 under 16.04 og så fungerede ethernet-porten. Men det gjorde den midterste skærm stadig ikke.

17.10

Nå, men for at se, om det nu alligevel skulle hjælpe på monitor-problematikken installerede jeg Ubuntu 17.10 på maskinen. Stadig ingen fungerende midter-skærm.

Det vil sige, at lidt fungerede den - både nu, under 17.10, og tidligere under 16.04.

Som tidligere fortalt, så fungerede skærmen jo faktisk under boot. Og det var også muligt at få et billede på den, når alle skærme kørte i mirror-mode. Altså hvor det samme skærmbillede går igen på tværs af monitorerne.

Men så snart jeg skiftede til extended-tilstand, hvor desktoppen bliver forlænget udover alle skærme, så døde midter-skæmen.

Og så alligevel ikke helt. Under forløbet fandt jeg ud af, at hvis jeg skruede ned for opløsningen på midter-skærmen til lige under det maksimale niveau, så kunne den faktisk godt vise et billede. Næsthøjeste opløsning var dog ikke rigtigt noget, jeg havde lyst til at køre med.

Billedkvaliteten var desuden dårlig ved denne opløsning.

Og hvis jeg deaktiverede den anden eksterne monitor, så kunne midter-skærmen faktisk køre i højeste opløsning sammen med laptop-skærmen.

Flere pixels

Det fik mig til at tænke i nogle andre baner. Den nye midterskærms maks-opløsning er på 2560x1440, hvilket ligger et stykke over den tidligere skærms maks-opløsning.

Jeg fik en mistanke om, at alle skærme i fuld opløsning simpelthen var for mange pixels til X1'erens indlejrede grafikchip: Intel HD Graphics 620. Og dermed var problemet måske slet ikke Ubuntu-relateret.

Her er det relevant lige at indskyde, at det efterhånden ahabske forløb blev suppleret af forskellige kommentarer fra kollegaer.

Nogle af dem lød noget i retning af:

»Det du lige har fortalt mig, det er forklaringen på, hvorfor Linux ikke er klar til desktoppen.«

Og så var der en, der på vej gennem det åbne kontorlandskab råbte noget a la:

»Hvis du slutter den til Windows, så kører det bare.«

Næste trin var derfor også forbundet med en vis spænding:

Hvad med Windows?

For at bekræfte mistanken om, at grafikchippen måske slet ikke kunne trække de mange skærme og pixels sluttede jeg 2560x1440-skærmen til en kollegas Lenovo Carbon X1-maskine med Windows.

Han kører normalt også med tre skærme. Og minsandten: Heller ikke her kunne alle skærme længere køre ved fuld opløsning, når 2560x1440 skærmen blev sluttet til.

Skærm-konfigurationssoftwaren i Windows var dog en kende mere brugervenlig, da det slet ikke var muligt at vælge de opløsninger, der under Ubuntu fik skærme og styresystem til at stå af.

Hvorvidt det faktisk teknisk er muligt at få tre skærme til at køre på førnævnte grafikchip med 2x1920x1080 og 1x2560x1440, vil jeg ikke afvise. Men jeg har altså ikke umiddelbart kunnet få det til at fungere.

Opdatering: På baggrund af en læserkommentar efter artiklens offentliggørelse er jeg blevet opmærksom på, at problemet nok ligger i hardwaren, men ikke i grafikchippen. Den Lenovo USB-C-dockingstation, som jeg anvender, ser ud til at have nogle begrænsninger i forhold til antal skærme og skærmopløsning. (Også på Windows) Det står der mere om her

Nu er jeg endt op med to skærme: 2560x1440-skærmen og laptop-displayet (1920x1080) på Ubuntu 17.10. Jeg har også fået lidt mere bordplads.

Udover en forståelse for bios-installation på en nyere Lenovo-maskine under Ubuntu og en mindre indsigt i driver-forskellen mellem Linux Kernel 4.10 og 4.13, så bærer forløbet også på en morale:

Hvis hardwaren driller under Linux, så tjek lige, at alting faktisk kører under eksempelvis Windows, før du bruger uforholdsmæssig lang tid på at få et umuligt setup til at fungere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Frimann

Der har været nogle problemer med at få Intels 6x0 til at køre stabilt på Ubunto i højere opløsning.
Jeg har en stationær (16.04 LTS) med en i3-7100 Kaby Lake processor og 630 graphics, og der ville min 32 tommers skærm heller ikke køre 2560x1440 ordentligt.
Jeg valgte så .. at løse (host host) det ved at sætte et grafik kort i maskinen. Det var i det mindste argumentet over for konen. (ja der er også en hd med Win10 til spil i maskinen).
Og det virkede.....

Jeg har læst om andre der har brugt Intel Graphics Update Tool for Linux* OS v2.0.5 (godt nok til 17.04) med held.

Så ja..

// Jesper

  • 0
  • 0
Morten Krogh Andersen

TL;DR: Dell XPS 15 med linux virker (også) :)

Jeg har netop installeret Linux Mint 18.2 (nu 18.3) på min XPS 15 med hidpi skærm, og jeg må sige at det kører godt - også med den tilkøbte TB16 Thunderbolt dockingstation.
Jeg har en Dell UltraSharp U3417W (3440x1440) på DP udgangen, og det kører generelt godt, bortset fra at man lige skal have styr på rækkefølgen af wakeup og tilkobling af dockingstation, når maskinen er i sleep mode.
Det eneste rigtige problem er hidpi vs. ikke-hidpi på hhv. laptop og ekstern monitor, men det problem har windows også..
Jeg har iøvrigt bevaret en windows partition til (spil og) bios-opdateringer (inkl. TB16); det kan klart anbefales, så man nemt kan opdatere.

  • 0
  • 0
Dan Vikkelsø

Hvis det er en USB-C dock - Den lille tynde rektangulære med Thinkpad stående på toppen, så får du ikke 3 skærme til at køre tilfredsstillende. Den kan ikke trække det.

Dit bedste bud er Lenovo's Thunderbolt 3 Dock. Den med rød farve i bunden. Den skulle gerne kunne trække alle 3 skærme :-)

  • 3
  • 0
Tobias Nordahl

Det er godt at høre, at i fortsat har glæde af Ubuntu. Selv er jeg på en X260'er med Mint, hvor jeg bruger fingeraftrykslæseren flittigt. Opsætningen er ikke helt ligetil - men det er muligt. Stabiliteten er OK, dog med en smule bugs. Spørgsmålet er da, om X260 har en fingeraftrykslæser af samme teknologi som den lille ny i jeres familie?

For i så fald, kan jeg da give et input om hvordan min blev funktionsdygtig :-)

Disclaimer: Jeg har ikke sammenlignet hardwaren på de to fingeraftrykslæsere...

  • 2
  • 0
Philip Netherclift

Her kan man bl.a. se specs på de USB docks, som vil kunne trække de opløsninger, der efterspørges i artiklen - især de øverste. Check specifikationerne på hver af dem - der vil konkret stå, hvis de kan trække 3 stk. 4k skærme. Derudover, bare fordi det er en Lenovo bærbar, er det ikke ensbetydende med at man SKAL have en Lenovo USB dock.
http://www.displaylink.com/products/find?cat=1&vid_dp=1

  • 0
  • 0
Kim Domino Evers

Til en anden god gang, la vær og jeg gentager - la vær med at bruge Ubuntu, det er et stykke opreklameret OS.

Kør Mint - jeg har aldrig haft nogen som helst problemer med Mint, heller ikke på High End maskiner, men med Ubuntu har jeg ikke oplevet ret meget andet en bøvl.

Og husk - for at få FULD power - vælge XFCE som Desktoppen, så spiller den max

  • 0
  • 4
Magnus Jørgensen

Til en anden god gang, la vær og jeg gentager - la vær med at bruge Ubuntu, det er et stykke opreklameret OS.

Jeg har ikke kørt ren Ubuntu siden 11.04, men siden jeg har kørt Gnome on and off siden da, syntes jeg at jeg ville prøve 17.10. Jeg har umiddelbart ikke oplevet nogle problemer. Det fungerer helt upåklageligt både på min workstation og min Asus zenbook.

  • 1
  • 0
Svend Nielsen

Du får brug for en stribe applikationer som ikke er native med i Ubuntu 16.04 LTS. Jeg har tidligere skrevet hvad jeg har på min arbejds Ubuntu maskine:

Chromium browser - fordi den æder det meste. Selv min Synology Survalence station understøtter nu fler-kamera visning i Chromium.

VPN Cisco Anyconnect - fordi vi bruger den i firmaet

Thunderbird mail + Davmail + Lightning, fordi layout og setup minder meget Outlook. Davmail kører som en drøm mod Exchange - også Office 365 - og tåler alt, også dvale, og nedbrud af VPNen. Lightning er kalender plugin, og ligner Outlook kalenderen på en prik.

Pidgin - fordi vi bruger Lync i firmaet. Jeg får presence info og kan chatte - men ikke voice og video. Men det er rigeligt - gider ikke tale for meget med de andre når jeg arbejder.

VirtualBox - ok, indrømmet - jeg har virtualiseret min gamle Winindows maskine. Firmaet har jo i forvejen købt dyre licenser, så hvorfor smide dem væk. Har dog ikke haft rigtig brug for maskinen endnu. Men den er rar at have så man ikke helt glemmer hvor gammeldags Windows egentlig er.

gnome-sushi - fordi andre i familien bruger Mac, og jeg elsker at daske space-baren for at previewe billeder.

VLC - fordi det en gang imellem er rart at kunne se en videofil af mystisk format. VLC æder næsten alt.

Gimp + UFraw - fordi min Photoshop er overkill til det meste, og fordi Gimp kan læse mine Canon og Sony RAW filer direkte. (Og nop, den er faktisk ikke speciel vanskelig at bruge. Giv det de to timer det tager - det er tiden værd).

RawTherapee - fordi det en gang imellem er dejligt at kunne lave batch op's på raw filer.

AdobeReader - fordi den bare kan alt det som alternativerne ikke kan. Adobe har så valgt ikke at støtte linux længere, så sidste version hedder 9.5.5 og det må være ok for nu.

dropbox - fordi min smartphone kopierer fotos til dropbox

exfat-fuse - fordi det er rart at kunne flytte FAT formatterede diske mellem maskiner.

ttf-mscorefonts - fordi Libreoffice bare ikke er født med de samme fonts som win eller osx. Erstatningsfontene får selv de mest primitive dokumenter til at reformattere, så på med alle ttf's. Mangler der noget kan man jo lige dykke ind i VirtualBox maskinen og hente det der mangler (hvilket skulle være licensmæssigt lovligt).

xsane - fordi jeg har en gammel flatbed scanner, og fordi min HP hjemme-printer har en netopkoblet scanner. xsane ser det hele og er laaangt bedre at bruge end noget af det software producenterne leverer med.

HPLip - fordi det er rart at følge med i hvad printeren laver (eller måske rettere ikke laver).

OpenShotVideo - fordi jeg en gang imellem bruger smartphonen til video, som lige skal klippes lidt til før det går videre til venner og familie.

Giv gerne er opfølgning, når du har fået smidt ovenstående på din maskine. Kunne være interessant at høre lidt om, hvordan skiftet til LibreOffice i en Office 365 verden forløber. For mig var det ikke helt smertefrit.

  • 1
  • 0
Tom Paamand

Efter jeg fik kvæstet mit sædvanlige setup voldsomt, var jeg på Linux Mint i mellemtiden. Den fik en gammel Dell og kun 2,5 MB ram, for Linux trækker vel ikke så meget. Og da det kun var midlertidigt, fik jeg aldrig fejlrettet effektivt - men resultatet var ikke pænt. Måske er det min uvane med Firefox og ganske mange åbne tabs, men jeg måtte vænne mig til 4-5 nedbrud med genstart hver eneste dag...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize