Ubuntu-koala får ros af anmelderne

Version 9.10 af Ubuntu får pæne ord med på vejen blandt anmeldere efter frigivelsen torsdag. Kun enkelte småproblemer er opdaget.

Skal Linux-lejren se udbredelsen af open source-styresystemet stige til mere end de nuværende få procent, bliver det med Ubuntu som spydspids i kampen mod Microsofts dominans.

Og nyeste aftapning af den populære Linux-distribution, version 9.10 Karmic Koala, er et godt bud på en hård konkurrent til Windows 7, lyder dommen blandt journalister og andre, der har set nærmere på den nye udgave.

Hos den britiske avis Guardian bliver koalaen sammenlignet direkte med Windows 7 og vinder de fleste kategorier. Blandt andet får den nye, gratis tjeneste Ubuntu One ros. Her kan alle få to gigabyte lagerplads i skyen, til backup eller til at dele filer med andre. Microsoft har en tilsvarende service i beta-udgave, men den er ikke på samme måde integreret i styresystemet, lyder dommen.

Samme Ubuntu One-funktion var dog det eneste, der trækker ned hos en anden anmelder, Jim Lynch hos PC Magazine. Han ramte nemlig ind i en række fejlmeddelelser og anbefaler en overhaling. Ellers er han meget positiv over for version 9.10, som han 'entusiastisk' vil anbefale til alle.

Hos it-mediet The Register er det der også ros. Karmic Koala er en 'værdig efterfølger' til forgængeren Jaunty Jackalope, lyder det i gennemgangen af styresystemet. Kun få ting driller, for eksempel at sikkerhedsfunktioner i AppArmour skal slås til manuelt af brugeren, og ikke er på som standard.

En lederskribent hos ZDnet.com mener, at Ubuntu 9.10 er så god og tilgængelig for almindelige brugere, at det efterhånden bliver mere og mere tydeligt, hvor skævvredet markedet for styresystemer er. Hvis ikke et gratis styresystem, der er på højde med hvad der koster hundredvis af kroner fra andre producenter, ikke kan få mere udbredelse end et par procent, viser det, at noget er helt galt, lyder konklusionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Jørn Storgaard Andersen

Aldrig før har jeg oplevet et operativsystem, der starter så hurtig - og tilsyneladende er klar til alt muligt, når den grønne lampe lyser.
Modsætningen er Windows 7, der godt nok også starter hurtigt, men prøv blot at bruge stifinder på en disk-partition, du ikke bruger så ofte f.eks. D: - så får du lov til at vente i minutvis.
Samtidig er v9.10 også blevet hurtigere på tastatur og reaktion på skærm - jeg forstår det ikke rigtigt, men fornemmelsen er igen: Hastighed og reaktionsevne.

Endelig fatter jeg ikke - som lederskribenten hos ZDnet, hvorfor pokker folk finder sig i langsommeligheden i Microsoft-systemer + alt det unødvendige tilbehør, som folk får smidt i hovedet før, under og efter installationen.

Regeringen burde invitere oppositionen på et it-forlig, der indebærer, at alle små skoleelever får et frit valg mellem Microsoft og bare ét alternativ. Så er der en chance for, at vi om en generation har en befolkning, der bruger mere tid på kreative ting end på at rette fejl i deres "foretrukne" OS.

  • 0
  • 0
Jarle Knudsen

Jeg savner en grundigere gennemgang af U9.10 som vi havde med Win7 :O)

Jeg synes det er på tide at gøre op med pre-installerede Windows og OS skal separat.

Men hold da op, U9.10! På min Packard-Bell amd64 virker [b]al HW[/b] out-of-the-box O_O. Det kunne ikke en gang W7 RC præstere (glem bare Vista!).

Tom. webcam kører uden problemer lige med det samme! Hvilket ikke var tilfælde med 9.04 og der måtte et script til for få det op og køre.

I am impressed :O)

  • 0
  • 0
Michael Harly

er gået væk fra windows XP og over på Ubuntu varianten Linux Mint faktisk for 3 generationer siden version og alt virket Webcam, skype, firefox/java og Open Office alt hvad hun skal bruge out of the box og gratis

PS: og det på en pentium III og 512Mb ram

Kan de være bedre ;-)

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Endelig fatter jeg ikke - som lederskribenten hos ZDnet, hvorfor pokker folk finder sig i langsommeligheden i Microsoft-systemer + alt det unødvendige tilbehør, som folk får smidt i hovedet før, under og efter installationen.

Hastighed er dybt subjektivt, og afhæninger af konfiguration. Ubuntu er omkring 30-40 sekunder langsommere om at boot desktop en Windows 7 for mig.

Og hvorfor skal Ubuntu brugere finde sig i alt det pre-installerede lort som Ubuntu kommer med? Hvad jeg skal jeg håbløse email klienter, musik afspillere (som ikke har mp3), og så videre.

Se, jeg kan skrive en præcis modsætning. Gæt hvad det betyder. Smag og behag. Min oplevelse er direkte modsat hvad du skriver, og GTKs tidsløse håndtering af menuer, combo boxe og mere er dybt fustrende. Hvis bare KDE4 var lidt mere modent :/

Umiddelbart bør man validere et nyt OS på nogle tekniske punkter, såsom boot, og derudover det generelle UI.

Desværre har GNOME ikke rigtig udviklet sig siden 9.04, så jeg er ikke rigtig overbevist om hvor forskellen fra 9.04 rent faktisk er for hvad brugeren oplever.

  • 0
  • 0
Jakob Bruun Hansen

Hastighed er dybt subjektivt, og afhæninger af konfiguration. Ubuntu er omkring 30-40 sekunder langsommere om at boot desktop en Windows 7 for mig.

Hastighed er subjektivt?

Det gælder måske om at fange sit stopur på en god dag?

Hvilken hw er i øvrig 40+ sekunder om at boote Ubuntu 9.10? Et vaffeljern?

  • 0
  • 0
Jarle Knudsen

Hastighed er dybt subjektivt, og afhæninger af konfiguration. Ubuntu er omkring 30-40 sekunder langsommere om at boot desktop en Windows 7 for mig.

  1. Tid er IKKE subjektiv.

  2. Hvad hjælper det at Win7 er (måske!) hurtigere at vise desktop når den er stadig ubrugelig de næsten 5-10 min til den har loaded al mulig crap.

  3. Ubuntu 9.10 booter til desktop på 30-40sek. Hvordan Win7 klarer at boote på 0 tid? Det må være nu rekord O_O

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen
  1. Tid er subjektivt når det afhænger af andre parameter, som hardware. Ubuntu booster jo sandsyneligvis langsommere fordi at min W7 harddisk er 10000 RPM, og Ubuntu kun er 5600 RPM. Men det er jo så meget bedre at undlade sådanne informationer, ikke?

  2. Crap som du installere selv. Min MSDN Pro installation af Win7 havde nul unødvendige services kørende, det er mindre end hvad Ubuntu 9.10 havde.

Men typisk har folk jo bestemt sig på forhånd om hvad der kører hurtigst. De reale tal og omstændigheder er ligegyldige.

  • 0
  • 0
Mathias Mejborn

Aldrig har man skulle tro at en Windows bruger vil kritiserer et styresystem for at indeholde "alt muligt crap"

Vil det sige at Windows 7 ikke har lommeregner, paint, notebook, Outlook Express osv?

Imponerende at Microsoft er kommet efter det mht. services ved opstart, det har haltet lææænge! Hvilke unødvendige services kører Ubuntu 9.10 ved opstart?

  • 0
  • 0
Søren Olesen

@Claus: Nej, det er ikke det subjektivt betyder.

Det er forholdsvist nemt at måle opstartstid objektivt f.eks. ved at bruge et stopur, en mobiltelefon eller et timeglas.

  • 0
  • 0
Jens Dalsgaard Nielsen

@Claus
Istedet for at trolle den så mål dog de boottider. Burde ikke
tage lang tid for dig :-)

Lige smidt 9.10 ind på min dell d630 2G duoCore2 - 2989 BogoMIPS

fra tryk på poweron til jeg kan logge ind 32-35sek
login nåede jeg ikke at måle -nok < 4 sek.

Det mest imponerende er når man slukker for den. Det tager kun ganske få sekunder < 10 vil jeg tro.

Et hurtig overblik i /etc/rc2.d tyder på intet overflødigt. Mangler endda en ssh server.

Hvis du ikke engang gider at måle det og fortælle os andre nysgerrige om det, men kun brokker dig - ja gider ikke at sige mere

  • 0
  • 0
Brian Lauritzen

..Claus har for længe siden bestemt sig for at Ubuntu er noget skrammel og nu bruger han sin tid på at trolle samtlige Ubuntu tråde på alle de fora han kan komme i nærheden af.

Han er ikke værd at spilde tid på.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

@Claus:

  1. I statisktik kaldes din 10000RPM vs 5600RPM[0] for en "lurking variable" eller en "confounder". Hvis man objektivt forsøger at observere starttider for et system bør man forsøge at holde sådanne faktorer ude af sit studie, netop fordi de påvirker eksperimentet. Påvirkningen kaldes dog ikke subjektiv i nogen forstand.

Du kan objektivt måle starttiden for Ubuntu i forhold til windows med et stopur. Hvis du derimod blander menneskelig perception ind i billedet, så er det en anden sag. Det langsomme system kan godt virke hurtigere fordi det "snyder" din hjerne til at tro det. Der findes en del studier som har påvist denne faktor og det ville være forventeligt at sådanne faktorer spiller ind i opstartstiden. Ikke mindst fordi Windows i tidligere udgaver præsenterede dig for en desktop længe inden denne faktisk kunne bruges.

  1. Jeg ser ikke "præinstallerede" programmer som et reelt problem. Ubuntu har recommended disk space på 8 Gb. Windows 7 har det dobbelte (16) for 32 bit og 20 for 64 bit. Det vel at mærke i Win7's tilfælde uden alle de ekstra programmer du derefter bliver nødt til at installere for at få et system der nogenlunde lader sig bruge (PDF læser, editor, Firefox, Google chrome, LaTeX, diverse compilere etc). Diskplads er billigt at forøge, så det er ikke en primær begræsende faktor i noget tilfælde. Der er god mening i at vælge et sæt standardsoftware og sikre sig at det fungerer sammen.

[0] Du mener formentlig 5400RPM og ikke 5600RPM

  • 0
  • 0
Jens Dalsgaard Nielsen

hi igen

@Jesper. Helt enig i 1. Selvom der er forskellige diske så kan man dog måle alligevel, og så lige huske det med disken

Lige nu i XP (har XP på en anden HD) 45 sekunder for opstart. Til at desktop var oppe.

Det toge 9.10 6 sekunder fra halt blev trykket til den var slukket !

Så 910 er noget hurtigere i opstart end min fabriks XP. Og typisk vil xp være noget hurtigere end vista. Om det samme gælder for V7 VED jeg ikke da jeg ikke har V7, så det vl jeg ikke gisne om.

@Claus . har du fået målt ? ;-)

  • 0
  • 0
Flemming Frandsen

Jeg har nu opgraderet 2-4 af mine desktop maskiner fra 9.04 til 9.10, ind til videre med ganske overbevisende resultat.

Det er imponerende at det kan lade sig gøre at opgradere så mange pakker, de fleste af dem medens man bruger maskinen, uden at der mistes konfiguration eller netradioen hakker.

Halvanden times download, 20 minutters disk-kværneri og en enkelt reboot, så kørte jeg 9.10, den totale nedetid (hvor min browser og min netradio ikke kørte) var omkring 2 minutter.

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

@Claus . har du fået målt ? ;-)

Fra Valg af System i Grub:

Ubuntu 9.10: 30 sekunder (Uden Login promt)
Windows 7: 28 sekunder (Inklusiv Login promt, og indtastning af password)

Begge systemet loadet til det punkt hvor jeg kunne få en context-menu op på skrivebordet ved at højreklikke.

Målt med et stopur på min Android telefon.

Happy naow?

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Asus Eee 1000H
1,6 GHz Atom, 2 GB Ram, 80 GB disk.

Reboot tider: (fra desktop til desktop - inkl. 10 sek. GRUB delay).

Ubuntu 9.10: 67 sekunder.
Windows 7: 94 sekunder.

Tilfølse: Ubuntu er ca. 10 sekunder hurtigere om at nå Grub menuen end Window 7. Hhv. ca. 13 og 23 sekunder.

Tilgengæld virker 802.11n netværk ikke i Ubuntu, mens det spiller max. under Windows 7.

  • 0
  • 0
Jacob Hansen

Meget tilfreds med ubuntu på min laptop (asus m70nv). Boot samt GUI reaktionstid bedre med ubuntu i forhold til windows 7.

nvidia drivers gav dog problemer med screen freeze, som kunne løses med et workaround (nvidia har samme problem med deres mobile drivers i windows, men windows er tilsyneladne bedre til at håndtere dem uden at systemet fryser).

Hvis det var muligt at få iTunes + iPhone til at virke i ubuntu var jeg helt solgt :)

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

Af ren og skær interesse, hvad er det for en computer

Jens, som jeg har forstået det er Windows installeret på en 10k rpm-disk, hvorimod Ubuntu er installeret på en 5k4 rpm-disk.
Om Windows også benytter SCSI-RAID ved jeg ikke...
Svarer lidt til argumentet om at da en spritny Golf GTI er hurtigere end en 50 år gammel Jaguar, er en VW Golf hurtigere end en Jaguar...

Correct me if I'm wrong, men i det tilfælde virker det som om Ubuntu booter imponerende hurtigt i Claus' setup, hvorimod Windows er rystende langsom, set i lyset af at disken kører ca. dobbelt så hurtigt - og med al sandsynlighed både har et langt hurtigere chipset og hurtigere og mere RAM på disken - selvom begge diske på papiret er SATA-II.
(Man putter jo heller ikke en Xeon Quad-core i en mini-router til hjemmebrug, vel) :o)

  • 0
  • 0
Jens Dalsgaard Nielsen

@JEsper
Jeg har set at det var 10k versus 5k4. Men er det derudover samme maskine :-) men jeg ville gerne høre om det var korrekt :-) men enig det ser ud til at med disse tal fra Claus r 9.10 hurtigere mht opstarte end v7.

No offense, men ...

De der analogier har jeg det generelt skidt med :-)
De siger intet om det man egentlig diskuterer.

btw. en jaguar type E fra 1961 er 0.1 sekunder hurtigere til de 100 km/t end en golf gti fra 2005 !
Type E fik upgradet motor i 1965 og blev endnu hurtigere !!! såååeee ... ;-)

og jo man smider xeon i mange ting. Lige for tiden får man 3 år gl servere med xeon i nakken for at fjerne dem. Så vi bruger en sådan en til svn for 15 mennesker :-)

@Mark
Boot tid ser man (nogen gør) som en indikation af systemets kompleksitet og optimering.

  • 0
  • 0
Jesper Mørch

Indrømmet, jeg havde ikke undersøgt bilernes data dybere, men gættede på at en Golf GTI 2008 ville være en del hurtigere end en Jaguar Type E fra 1960... ok, jeg tog så fejl :o)

Tror i øvrigt at min router har noget i stil med en ARM-processor i... men den er heller ikke bygget til at håndtere mere end en håndfuld samtidige enheder...
Personligt ville jeg nok vælge noget kraftigere til en 24-ports fiber-switch end til en 4-ports 100Mb ethernet-switch, og jeg kunne godt forestille mig det samme gør sig gældende i langsomt-roterende harddiske. (Troede egentlig at diske på 5400 rpm var helt udfaset til hjemmebrug nu og kun sjældent fandt vej til laptops, selvom de vist stadig sælges - også som SATA-diske) :o)

  • 0
  • 0
Paw Larsen

Ja Linux Mint er simpelthen et fantastisk Linux OS.
Jeg kører det på min Thinkpad T23 (Pentium3 og 512RAM)
og må sige det kører bare rigtig rigtig godt, god respons og effektiv Firefox.. (mærker ikke nogen stor forskel mellem min T23 og Ubuntu 9.04 på min Thinkpad G40 P4) til webbrug..

Så kan varmt anbefales hvis man har en gammel Maskine Pentium3, Celeron eller bedre liggende... og ikke tror den stadig kan bruges.... giv den til børnene, Så de kan lære noe open source også.....

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Troede egentlig at diske på 5400 rpm var helt udfaset til hjemmebrug nu og kun sjældent fandt vej til laptops, selvom de vist stadig sælges - også som SATA-diske

Det er så desværre ikke korrekt fsva. 2,5" diskene - hovedparten af notebooks leveres med en 5400 rpm disk, og det er faktisk begyndt at blive sværere end det var for et-to års tid siden at få fat i 7200 rpm diske i løs vægt.

/Christian

  • 0
  • 0
Christian E. Lysel

@Claus,

Ubuntu 9.10: 30 sekunder (Uden Login promt)
Windows 7: 28 sekunder (Inklusiv Login promt, og indtastning af password)

Din Ubuntu har startet mere på dette tidspunkt .. starter du en browser, skal du således ikke vente på netværket starter.

På min anden Windows 7 installation i en VirtualBox, se jeg således i 8 sekunder på et rødt netværksikon. Starter jeg Internet Explorer er jeg således offline.

Ubuntu er på netværket før login billedet dukker op.

Det har altid givet Microsoft billige point, at brugerne kan logge på, før netværket kører.

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Måske hvis du snakker trådløst, det har jeg ikke mulighed for at teste.

Men jeg er absolut ikke offline på nogen af mine LAN maskiner på det tidspunkt de når til loaded desktop.

Jeg var desuden nød til at kører Ubuntu testen 2 gange, fordi den havde en "waiting" cursor i over et minut efter opstarten, som var ret forvirrende. (En utrolig grim cursor skal det siges).

  • 0
  • 0
Claus Jørgensen

Måske hvis du snakker trådløst, det har jeg ikke mulighed for at teste.

Men jeg er absolut ikke offline på nogen af mine LAN maskiner på det tidspunkt de når til loaded desktop.

Jeg var desuden nød til at kører Ubuntu testen 2 gange, fordi den havde en "waiting" cursor i over et minut efter opstarten, som var ret forvirrende. (En utrolig grim cursor skal det siges).

  • 0
  • 0
Christian E. Lysel

@Claus,

Måske hvis du snakker trådløst, det har jeg ikke mulighed for at teste.

VirtualBox har ikke support for trådløst.
Eller rettere, det emuleret OS ser et kablet netværkskort, som sidder i en virtuel switch ... hvad det i virkeligheden er ved OS'et ikke.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere