Ubuntu kan nu hentes gennem Windows Store

Nu kan Ubuntu hentes i Windows Store.

Microsoft lovede allerede på en udviklerkonference tidligere i år, at det populære, open source styresystem Ubuntu Linux ville blive gjort kompatibelt med Windows 10 og tilgængeligt gennem Microsofts Windows Store. Udmeldingen kom efter adskillige forslag om at gøre netop dette fra Ubuntu-glade udviklere verden over.

Læs også: Sikkerhedsfirma: Gule prikker i PDF afslører NSA-whistleblower

Og nu er det simpelthen muligt at hente Ubuntu gennem Windows Store. Det skriver The Verge.

Læs også: Det 'ukendte' styresystem, du møder overalt

Ubuntu til Windows kører i sandbox-mode ved siden af Windows, hvor den deler adgang til filerne med Windows 10.

Det er værd at understrege, at der er tale en Ubuntu Linux uden en grafisk brugerflade. Man får altså blot en Linux-terminal, som kører direkte under Windows 10, oplyser Microsoft i et blogindlæg.

Hvis man som udvikler vil køre ren Ubuntu på sin Windows 10, skal man blot gå ind og aktivere Ubuntu i indstillingerne og genstarte computeren. Lige nu er det dog kun muligt, hvis man er tilknyttet Windows Insider-programmet, hvor man kan teste kommende opdateringer til Windows 10.

Microsoft forventer, at muligheden for at køre Linux under Windows 10 vil være tilgængelig for almindelige brugere i den opdatering af Windows 10, som kommer til efteråret og har fået kodenavnet 'Fall Creators Update'.

Læs også: Ubuntu Linux dropper egen desktop og går tilbage til Gnome

Microsoft fortæller desuden, at også SUSE Linux and Fedora er på vej til Windows Store.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Henrik Pedersen

Pt. er vi i Embrace fasen hvor Linux og venner lukkes helhjertet ind i Microsofts lukkede land.

Næste gang kommer der muligheder for at forretningen kan køre OpenSource tools under Linux og med native bindings til .NET og MS-SQL Enterprise løsninger - Endda med Microsoft support! Det er den hellige gral, det bedste af begge verdener!

Her fra kan I så selv fortsætte... Nej, Microsoft dræber ikke OpenSource, men vi skal nok se dem forsøge at låse OpenSource kunder fast i deres licenshelvede alligevel. :')

  • 4
  • 1
#10 Hans Schou

Ubuntu-på-Windows er en blanding af super-lightweight "Pico" processes og et linux-syscall-til-NT-API oversættelseslag, så ELF binaries kan køres uden recompilation.

Efter lidt søgning fandt jeg så 3-bogstavsforkortelsen til ovenstående forklaring: WSL (Windows Subsystem for Linux)

Det er så bare en specialkompileret Bash, der giver det rette environment for de efterfølgende Linux-programmer man starter. En slags WINE-emulator. De kunne have kaldt den BINE.

  • 0
  • 1
#11 Sune Marcher

Det er så bare en specialkompileret Bash, der giver det rette environment for de efterfølgende Linux-programmer man starter. En slags WINE-emulator. De kunne have kaldt den BINE.

Det er en kraftig simplificering - kraftig nok til det bliver til en omgang vås :-)

WINE og WSL fungerer på ganske forskellig vis, og der er ikke tale om "en specialkompileret bash".

Det er for øvrigt ikke første gang Microsoft har rodet med lignende - det er efterhånden en hel del år siden Services for Unix var på banen. Det var dog en noget anden måde at gøre tingene på - et POSIX subsystem til WinNT, men det krævede recompilation af programmer, og virkede generelt noget klodset og gumpetungt (ikke ulig Cygwin).

  • 0
  • 0
#13 Sune Marcher

Men er også meget lig hinanden. Så meget, at andre også sætter dem i samme kategori.

Så det simple spørgsmål: Hvad er det denne Ubuntu til Windows? Så er det simple svar: En slags Cygwin,Wine,lxrun

Hvis du bruger Wikipedias "see also" til at betyde "i samme kategori" kunne man også strække sig til at sammenligne med MAME eller FX!32 - og det synes jeg er for upræcist.

Du kan have en pointe i at både WINE og WSL har til formål at køre executales fra et system umodificeret på et andet system, men dér stopper ligheden så også - de er implementerede på vidt forskellige måder.

WINE er en Portable Executable loader (.exe, .dll) samt genimplementering af Win32 API'et - Win32 API'et er kæmpestort, tusindvis af funktioner spred ud over en masse DLL'er.

LFS derimod er et utroligt tyndt oversættelseslag i kernelmode der dækker de yderst få Linux syscalls, og mapper (plus laver noget oversættelse og bookkeping) dem til NT kernel API'er. Det vil sige at mængden af "foreign" kode du kører er meget lav, du kører basalt set en umodificeret Linux distro.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere