Ubuntu bliver Windows-program

Det bliver muligt at afinstallere den kommende Linux-distribution Ubuntu 8.04 via tilføj/fjern programmer i Windows.
  1. april er det meningen, at Linux-distributionen Ubuntu 8.04 skal udkomme, skriver amerikanske Computerworld.

Som noget nyt, indeholder Ubuntu Hardy Heron en mulighed for, at Windows brugere kan installere Linux'en som enhver anden Windows-applikation.

Det betyder også, at man kan fjerne den igen - som alle andre Windows-applikationer. Funktionen hedder Wubi, og gør det altså muligt at installere Ubuntu uden at skulle rydde en selvstændig partition til formålet.

Blandt andre interessante funktionaliteter er understøttelse af Adobes PDF-format, og så er brændingssoftwaren Serpentine blevet erstattet med Brasero, der både kan brænde DVD'er og CD'er.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Funktionen er måske morsom nok, men man kunne frygte det vil køre kvalmende langsomt, samt være dikteret at det underliggende OS's stabilitet (eller mangel på selv samme), så efter at have leget med Ubuntu noget tid, så bliver det slettet for daåsejeren fatter nada alligevel.

Hvis man vil benytte Linux, så bør man lave et clean cut, eller blive ved det man føler sig mest tryg ved - og hvis man ikke føler sig tryg ved Linux, jamen så lad være det er et frit valg, bare vi andre så også kan blive frie den anden vej.

Just my 5 cents.

/Christian

  • 0
  • 0
Thomas Sevelsted Lauritzen

Jeg tror du har misforstået noget omkring Wubi, men det er heller ikke beskrevet særlig godt i artiklen.
Man er ikke direkte afhængig af XP, når man kører Ubuntu, vha. Wubi.

Ubuntu bliver installeret som en applikation under Windows, og i den forbindelse bliver det lagt i en stor fil. Der bliver ændret i Windows boot menuen, så man kan vælge om man vil boote til XP eller Ubuntu.

Efter en genstart kan man så boote ind i Ubuntu og den store fil der blev lagt blandt ens Windows filer fremtræder nu, over for ubuntu, som en partition på harddisken.

Skulle man så ønske at slippe af med ubuntu igen (kan ikke se hvorfor man skulle ønske det :), så kan man fjerne det igen inde fra XP, under den sædvanlige add/remove programs i Kontrol panelet.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

http://wubi-installer.org/faq.php

"Is this running Ubuntu within a virtual environment or something similar?

No. This is a real installation, the only difference is that Ubuntu is installed within a file as opposed to being installed within its own partition. Thus we spare you the trouble to create a free partition for Ubuntu. And we spare you the trouble to have to burn a CD-Rom."

Og iøvrigt er der jo tale om frit valg, så folk kan jo gøre hvad de vil ;-)

  • 0
  • 0
jørgen andersen

Ubuntu bliver Windows-program.
Jeg har en Zepto Bærbar som jeg længe har gået og tænkt på, at lægge dette Linux OS ind på. Jeg skrev i mit indlæg til fordel for XP OSet, at Vi burde true med Linux, hvis Mr. Bill ikke forlænger Supporten, men for mig, er det ikke en trusel, men derimod et stort ønske om et Mindre, men bedre OS. Og det mener jeg Linux med Ubuntu OSet er, så lige så snart Jeg får Modet til, at formatere Windows OS, må indrømme jeg er lidt Bange for dette skift, min PC understøtter Linux, men kan Jeg finde ud af det? Håber det.
Mvh.(jørgen andersen)
Jama

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

@Jacob

Sludder og vrøvl!

Hvad er det for noget jantelovssnak? Man kan da ikke vide, om man kan finde ud af det, før man har prøvet det!

Hvor er det bare typisk dansk mindreværdskompleks der kommer ud der, og at du så ovenikøbet skal tørre det af på andre er da helt gak!

Skam dig.

@Jørgen

Selvfølgelig kan du finde ud af det. Ellers så spørger du bare dine Linux-venner. Vi har jo allesammen været grønne engang, for ingen er født med viden om Linux.

Der er en "Ubuntu-dk"-gruppe her på V2, og der er SSLUG. Vi bider ikke; i hvert tilfælde kun dem, der forsøger at skræmme nye væk. Og skulle der være lidt behov for übernørderier, så klarer vi den også.

Velkommen til :-)

Thomas

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Hvis ikke jeg sræmmer ham væk så klarer OSet nok selv den sag. Det kan godt være at jeg var lidt hård, men det er da naivt at sige at det er en selvfølge at han kan finde ud af det. Jeg er blot ude med komplekserne fordi nettet er fyldt med Linux ros og de mindre gode ting har Linux folkene en tendens til at skubbe i baggrunden, det resulterer i en del chokoplevelser. Det kan da være at han med tiden kan blive en god Linux nørd, men i starten koster det rigtigt meget tid.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Man skal ikke lade sig skræmme, hvis man er nysgerrig og ikke har mistet lysten til at lege. Det gode ved den nye Ubuntu er jo, at det ikke er alt eller intet. Man kan fortsætte med sit vante system og lege med det nye, når man har tid og lyst.

Fordi noget er svært, er det ikke ensbetydende med, at man skal lade være. Skal man så heller ikke lære at spille klaver, gå på line eller fiske med flue? Jeg ved da godt, at man kan købe både casio-orgler, tage en taxa og få fisk i Netto; men livet er altså andet end komatisk bekvemmelighed. De sjoveste timer jeg har haft, er ikke foran fjernsynet men foran et "umuligt" problem med Linux.

Hvis Jørgen synes, at han er "klar" til Linux, så skal han da bare kaste sig ud i det. Om man skal spise brød til, det er lidt en smagssag, men prøves skal det da!

Pippi Langstrømpe ønskede sig i et af afsnittene en trompet til sin fødselsdag. Toms umiddelbare reaktion var: "Kan du da spille trompet?", hvortil Pippi svarede, "Det ved jeg ikke, for jeg har ikke prøvet..."

Thomas

  • 0
  • 0
Søren Christensen

Wubi er da heller ikke specielt nyt. Jeg har da længe kørt det med Ubuntu 7.10 på min firma laptop.
Det kører helt super.

Prøv at åbne en Ubuntu 7.10 Cd i stifinder. Så finder man Wubi-cdboot.

Man skal bare først og fremmest sørge for at sit Windows drev er godt og grundigt defragmenteret. Og der er windows defrag absolut intet værd.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Nå ja, som hobby kan Linux da være udmærket, spild af tid er jo ikke nødvendigvis spild af tid hvis man synes at det er sjovt. Men som operativsystem mangler der altså stadigvæk noget brugervenlighed hist og her.

Hvor ville det være rart hvis folk udtalte sig om noget de havde bare tilnærmelsesvis forstand på.

Jeg kan finde tonsvis af ting som Linux håndterer på en i forhold til Windows overlegen måde, men jeg ved også at argumenterne ville prelle af på trollende FUD spreder.

Sagen er at folk skal begynde at bruge Linux hvis de har lyst, men hvis de føler sig sikrere (haha) med Windows, så fortsæt dog med at bruge det, der er plads nok til begge dele.

Men befri os fra den slags inkompetente pladder!

/Christian

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg har brugt Linux de sidste 15 år og levet af det de sidste 10 år. Jeg har haft det sjovt i alle årene og jeg har fra dag ét været lige så optaget af at hjælpe andre med Linux som selv at lære noget.

Alle dem, der er blevet til noget, professionelt og anseelsesmæssigt, er hoppet på Linux-vognen med indstillingen: "Det ser ud til at kunne en masse, det må jeg lære." Jeg har set dem komme fra dårligt at vide, hvad en bootloader var, til at de nu sidder og udvikler programmer til en månedsløn på næsten kr. 50.000,-.

Hvis Linux ikke er noget, du kan bruge til noget, så brug noget andet! Der er mindst 15 andre operativsystemer på markedet, så mindst ét af dem må være noget for dig. Men janteloven, den må du godt pakke væk, den kan vi ikke rigtig bruge til noget. Hverken i Linuxland eller hvad du ellers bedst kan lide.

Thomas

PS: Hobby kommer af det engelske udtryk "hobby horse", der betyder kæphest. "To ride ones hobby horse" betyder at kaste sig over et projekt med liv og sjæl. Det er den slags folk, der bliver til noget. Heldigvis, ellers var der ingen retfærdighed til.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg tror I misforstår.

[qoute]Jeg kan finde tonsvis af ting som Linux håndterer på en i forhold til Windows overlegen måde[/quote]
Det behøver du såmænd ikke at gøre for mig, jeg er fint klar over at Windows halter på en række områder, men der ikke nogen Linux distroer som til desktop brug kan se sig fri for også at have nogle seriøse mangler, det er blot ikke de samme mangler som Windows, hvilket gør det svært at lave head to head sammenligning.

[qoute]Sagen er at folk skal begynde at bruge Linux hvis de har lyst, men hvis de føler sig sikrere (haha) med Windows, så fortsæt dog med at bruge det, der er plads nok til begge dele.[/qoute]
Enig, problemet er blot at de fleste mangler forudsætningerne for at vælge, de fleste Linux tilhængere "glemmer" at fortælle om de knapt så gode egenskaber som Linux også besidder.

Resten af dit indlæg kan ikke danne basis for en fornuftig debat, så det vil jeg undlade at kommentere på.

Men janteloven, den må du godt pakke væk, den kan vi ikke rigtig bruge til noget. Hverken i Linuxland eller hvad du ellers bedst kan lide.

Hvad vi ikke kan bruge til noget er ensidig kritik af et operativsystem. Hvis du kun fortæller om de gode ting får du kun den halve sandhed med.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

@Jacob

Jeg tror ikke vi kommer det nærmere. Jeg er ked af, at du er blevet skuffet over nogle oplevelser med Linux, men det kan jeg jo ikke rigtig lave om på. Hvis vi fra Linux-samfundet kan gøre noget for dig, så kom med dine problemer, så skal vi nok hjælpe.

@Jørgen

Jeg håber ikke, at Jacobs skuffelser har skræmt dig væk. Jacob vil gerne have, at vi siger til dig, at Linux ikke er uden problemer. Det har han ret i. Men vi Linuxfolk er som en stor familie, og vi hjælper hinanden, hvis der er bøvl med noget af det. Meld dig på nogle mailinglister og bare fyr løs.

Thomas

  • 0
  • 0
Peter Pedersen

"Selvfølgelig kan du finde ud af det. Ellers så spørger du bare dine Linux-venner.
Ja tak, men man risikerer at få et så nørdet svar, at man ikke fatter en pind. Rigtig mange potentielle Linux brugere er faldet fra, fordi de allerede i opstarten, ikke har kunnet få forklaret de simpleste ting ordentligt. Et af problemerne er jo nok at omstille sig fra Win til Linux, jeg betragter mig selv som Windows nørd, men har opgivet Linux et utal af gange, desværre.

  • 0
  • 0
Anders Olsen

"Rigtig mange potentielle Linux brugere er faldet fra, fordi de allerede i opstarten, ikke har kunnet få forklaret de simpleste ting ordentligt."

Du har helt sikkert ret. Jeg har set det mange mange gange. MEN. Jeg tror også at måske 90% af spørgsmålene fra en "nybegynder" ville kunne afklares med en enkelt google søgning, da de fleste spørgsmål er stillet og besvaret talløse gange før. Jeg ved ikke hvor tit jeg har set spørgsmålet "hvilken linux distro skal jeg vælge" blive stillet. Og hvis man googler det ordrette spørgsmål får man fine og velmenende svar.

Jeg tror, at det er den primære årsag, og at samme effekt ses i mange andre communities, om der så snakkes IT, film eller noget helt andet.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

På SSLUG-novice er alle spørgmål OK. Hvis nogen svarer med "Søg på google efter xxx", er det ment som en hjælp, fordi det bringer meget mere frem end hele SSLUG kan svarer tilsammen.

Det samme gælder henvisninger til man(1)-sider og HOWTO'er.

De eneste spørgsmål, der er uacceptable, er "Ved du virkelig ikke det?" og "Hvad tror du selv, klovn?"

Thomas

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg tror at jeg kan snakke på både Peters og mine egne vegne og sige at vi har været på Google, og nogen gange hjælper det da, men rigtigt ofte får man fat information som ikke lige passede til sin egen distro. Når skidtet så ikke fungerer kan man så sidde og fundere over om man tastede forkert, ikke fik det hele med eller om guiden af en eller anden grund alligevel ikke kunne ekstrapoleres til det specifikke tilfælde.

I øvrigt virker min Google slet ikke i Linux før jeg har fået mit trådløse netkort til at fungere. Gab!

  • 0
  • 0
Jon Loldrup

Lad os nu være realistiske. Der er faktisk nogen mennesker der er for dumme til Linux. Det er ganske naivt at påstå noget i retning af at "alle kan lære Linux (på et meningsfuldt niveau)", ligesom det er naivt at tro at alle kan bruge Windows. Jeg har studiejob i en supportafdeling, så jeg ved det. Alle mennesker er desværre ikke født lige.
Når i kommenterer dette indlæg, så vær venlig kun at kommentere på det jeg har sagt. Jeg vil ikke forsvare standpunkter som i antager at jeg mener, blot jeg mener ovenstående.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Helt enig, det er også en af grundene til at jeg ikke har været så ihærdig med Linuxeriet. Jeg kunne sikkert godt blive en habil Linux nørd, men Linux er ikke fremtidens OS af den simple grund at en stor del af befolkningen ikke har hvad der skal til for at udnytte Linux på en nogenlunde optimal måde. Det kan da godt være at Windows engang forsvinder fra almindelige folks PCer, men det bliver ikke Linux i sin nuværende form der tager over, så hvorfor egentlig bekymre sig så meget om sådan et "mellemstations" OS?

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Til Jacob:
Hvad der bliver fremtidens operativsystem har helt sikkert noget at gøre med systemets sværhedsgrad, men det har helt sikkert også noget at gøre med teknologien bag systemet og hvor robust den er overfor fremtidens internet kriminalitet.
Jeg har den grundholdning at hvis jeg kun beherskede winXP, så ville jeg være et let offer for vendor lock-in. Jeg vil helst være i en situation hvor jeg kan skifte OS imorgen uden at det forsinker mig mere end den tid det tager at installere.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er helt okay med mig, at du ikke kan lide Linux. Det må du godt, og du behøver ikke at føle dig forkert af det. Jeg interesserer mig heller ikke for fodbold, og det har jeg det godt med.

Om man kan finde ud af Linux er nok et spørgsmål om, hvad man forventer. Min kone bruger Linux til mail, tekstbehandling og web. Min svigerfar ditto. Hvis du spurgte min svigerfar om han bruger Ubuntu eller Redhat ville han ikke ane, hvad du taler om.

Om Linux bliver det næste desktopsystem er ikke så interessant. Hvis det bliver det, er det fordi en af de store spillere på markedet lægger vægt bag for at presse Microsoft. Det er ikke engang sikkert, at det bliver Linux, som vi kender det i dag med Gnome eller KDE. Det kan også være, at desktopkonceptet er ved at være historie, og at vi kommer til at bruge computere på en helt anden måde end i dag.

På indlejrede systemer rykker Linux meget stort. På servermarkedet er Linux også stor. Som kioskmaskiner er Linux også en hel del brugt.

Om Linux er fremtiden ved jeg ikke. Jeg ved bare, at alle de folk, som jeg kender, der arbejder med Linux på et mellemavanceret plan, er ikke uden arbejde i næste år. Så lidt nutid er der da i det.

Men kompetencen kommer af interesse, og den har du ikke rigtig. Sådan er det, men så har du interesse for noget andet. Jeg kendte en, der spillede computerspil hele vejen op i gennem firserne. Alle sagde, at det var spild af tid. Men en dag stiftede han et firma, lavede et par (i dag ukendte) spil og tjente fedt på det. Man skal lave det, man kan lide, for så skal man nok få noget ud af det på et tidspunkt. Bare man er ærlig overfor sig selv.

Du klarer dig uden Linux, og Linux klarer sig uden dig.

Thomas

  • 0
  • 0
Jon Loldrup

Thomas skrev: "Men kompetencen kommer af interesse, og den har du ikke rigtig."

Og her var min pointe så at der også er andre faktorer end interessen der er afgørende for om man kan lære linux (og windows).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere