Ny Ubuntu giver dig skældyr på pc'en

Ubuntu-stifter Mark Shuttleworth har annonceret, at Ubuntu 12.04 LTS, Long Term Support, vil blive navngivet ’Precise Pangolin’; på dansk ' Præcis Temmincks Skældyr'.

Ubuntu-stifter Mark Shuttleworth har annonceret, at Ubuntu 12.04 LTS, Long Term Support, skal hedde ’Precise Pangolin’. Dermed fortsætter Ubuntu-folkene rækken af mærkelige dyrenavne.

Læs også: Ubuntu 11.10 bliver en 'drømmende ozelot'

På dansk hedder dyret temmincks skældyr. Skældyret er en underart af myreslugerfamilien, med det latinske navn Manis Temminckii. Dyret vejer mellem 4,5 og 14,5 kg, bliver op til 80 cm langt og lever i Sydafrika.

Ubuntu-stifter Mark Shuttleworths inspiration kom, da han for nylig tilbragte et par timer på at spore et skældyr gennem Kalahari, og hvor han noterede sig deres præcision og sejhed. Det skriver han på sin blog.

Der var eller mange alternative forslag til version 12.04 som ’Perky Penguin’, på dansk kække pingvin og ’Porangi Packhorse’. Disse blev dog afvist af flere forskellige årsager, skriver H-online.

Det er planen, at 12.04 skal være en langsigtet støtte-udgivelse, der skal være "hård og langvarig, pålidelig, solid som en klippe og godt sikret", og bliver den anden store udgivelse i Ubuntus Unity desktop-miljø.

Mark Shuttleworth har sagt, at 12.04 bliver den første LTS-udgivelse, der understøtter ’både gæsten der besøger LTS i skyen, understøtter cloud-infrastruktur, samt på tværs af ARM og x86-arkitekturer.’

Ubuntu 12,04 LTS lanceres i april 2012, og vil indeholde udvidet support i tre år på desktoppe og fem år i server-versionen. Den endelige udgivelse af Ubuntu 11.10, ’Oneiric Ocelot’, eller den drømmende ozelot (vildkat) kommer den 13. oktober.

Læs også: Ubuntus nydelige narhval får ridset 'beta' ind i spækket

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen