Ubisoft undskylder for fejlfyldt Assassin's Creed

28. november 2014 kl. 08:30
Fejl på fejl på fejl i spillet Assassin's Creed har nu fået Ubisofts chef til at undskylde og at kalde forløbet ydmygende.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ubisoft undskylder for bugs i Assassin's Creed

Spiludvikleren Ubisoft undskylder nu de mange fejl i den seneste udgave af deres største succes-spilserie Assassins Creed. Det skriver BBC.

En lang række tekniske fejl betyder, at hovedpersonen til tider er uden hoved, at han falder ned gennem den grund, han burde stå på, sidder fast i høvogne og løber mod usynlige mure – hvilket ikke er meningen.

Samtidig er der også problemer med grafikken og regulære crash, som kan være med til at ødelægge spiloplevelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har Yannis Mallat, øverste chef for Ubisoft Montreal & Toronto nu udsendt en pressemeddelelse, hvor han skriver at det har været en ydmygende oplevelse.

»Uheldigvis, ved udsendelsen, var den overordnede kvalitet af spillet formindsket af bugs og uforventede tekniske problemer,« skriver Yannis Mallat og fortsætter med undskyldningen.

»Jeg vil oprigtigt undskylde på vegne af Ubisoft og hele Assassins Creed-teamet,« skriver han og tilføjer, at de allerede har udsendt tre sæt fixes, som tager sig af problemerne omkring spillets stabilitet, ydelse og tilslutningsmuligheder – og han lover, at der kommer flere løsninger senere.

»Bare lad jeres feedback komme – det har både været ydmygende og utroligt hjælpsomt eftersom vi fortsætter med at arbejde hårdt på at forbedre den overordnede kvalitet af spillet,« skriver Yannis Mallat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrugere, som har købt basisversionen af spillet, får endda tilbudt en tilføjelse til spillet, som endnu ikke er udkommet, gratis.

Undskyldningen er ifølge BBC kun en af en række undskyldninger, som kommer i kølvandet på udsendelsen af ufærdige spil. Både Microsoft- og Blizzardchefer har været ude med undskyldninger for mangelfulde spil. Og nu altså også Ubisoft.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger