Uber nupper 100 udviklere fra Microsofts søgemaskine Bing

Taxa-app-selskabet Uber overtager godt 100 udviklere fra Microsoft søgetjeneste Bing, som i stedet skal bygge Ubers egen korttjeneste over ledige vogne.

Den omdiskuterede, men også voksende privat-taxa-tjeneste Uber vil forbedre sin korttjeneste, så det fremover bliver nemmere og hurtigere at finde ledige passagersæder, som transport-søgende kan sætte sig på. Derfor overtager Uber nu omkring 100 udviklere fra Microsofts søgetjeneste Bing, skriver det amerikanske techmedie Techcrunch.

Udviklerne har hos Microsoft især koncentreret sig om at binde søgeresultater op på kort, men de skal altså fremover gøre brugeroplevelsen hos Ubers kunder bedre. Techcrunch skriver desuden, at overtagelsen af de godt 100 udviklere er et klart udtryk for, at Uber vil opruste på både seach-delen i privat-taxa-appen, men også arbejde mere i 3D og gadevisninger, som vi i dag bedst kender fra Google Streetview.

Læs også: Uber byder på Google Maps-konkurrent

Lige nu er Uber afhængig af Google Maps, når brugerne af appen skal danne sig et overblik over den nærmeste vognpark. Men fremover får Uber altså friere rammer til at udvikle både sin egen korttjeneste og indsamle og behandle sin data fra sine andre undertjenester, herunder UberFresh, der leverer mad og UberPool, der beskæftiger sig med klargøring af biler.

Nokia-kort også i spil

Det er dog ikke første gang i løbet af 2015, at Uber rykker på sig, når det handler om korttjenester og tiltrækning af dataingeniører. I maj skulle Uber angiveligt have sendt et tilbud afsted mod Nokia, der dog ejes af Microsoft, på knap 18 milliarder kroner for korttjeneste Here.

Hverken Uber eller Microsoft vil konkret tale om, hvad overdragelsen af Bing-udviklerne koster, eller hvordan kontrakten ellers ser ud, skriver Techcrunch.com.

Det er ikke oplyst, hvor Ubers nye udviklerteam skal arbejde rent geografisk. Men selskabets hovedafdelinger for udvikling ligger i Amsterdam og San Francisco.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere