Uber forsøgte at snyde Apple: Blev taget med fingrene i kagedåsen

Da tricket blev opdaget truede Apples CEO med at fjerne Ubers app fra App Store.

Ubers øverste direktør Travis Kalanik er åbenbart villig til at bøje mere end overenskomstregler, som Uber er blevet kritiseret for at tilsidesætte i Danmark. Det er blandt andet kommet til udtryk ved at han lod alle Iphones overvåge med et smuthul i App Store, der gjorde Ubers app i stand til at identificere alle smartphones.

Læs også: Tidligere Uber-chef: It-giganter giver startups baghjul med deres kæmpe datalagre

Også selvom applikationen blev afinstalleret efterfølgende, skriver nytimes.com.

Men såkaldt fingerprinting er forbudt i Apples Appstore. Derfor brugte Uber geo fencing i et forsøg på at forvirre Apples medarbejdere, der holder øje med, om brugere overvåges.

Læs også: Danske Uber-chauffører udvikler ny app for at kunne køre videre

Alligevel lykkes det Apples medarbejdere at opdage snyderiet og Apples Tim Cook satte et møde op med Travis Kalanik.

Her bliver Travis Kalanik sat på plads. Hvis ikke Uber ændrer praksis, ja så vil Ubers app forsvinde fra App Store. Uber er dybt afhængig af adgangen til Apples brugere, og går derfor med til at ændre praksis. Ifølge nytimes.com skulle Travis Kalanik have været noget rystet efter mødet.

Læs også: Omstridte Uber offentliggør trafikdata på nyt website

Nytimes.com nævner i løbet af deres artikel en lang række andre områder, hvor Uber har forsøgt at bøje reglerne til deres fordel. Både i den digitale og i den fysiske verden.

Uber har netop meldt ud, at de lukker ned for deres aktiviteter i Danmark efter en ny taxalov er blevet vedtaget. Selskabet er stadig til stede i flere Europæiske lande og har især godt fat i det amerikanske marked.

Vi omtalte også denne sag i går og beklager gentagelsen, red.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere