Uafhængige udviklere føler sig ramt: Apple fjerner apps, der ikke har været opdateret i to år

28. april 2022 kl. 12:598
Uafhængige udviklere føler sig ramt: Apple fjerner apps, der ikke har været opdateret i to år
Illustration: YouTube.
I et forsøg på at gøre App Store mere brugervenlig har Apple gjort livet sværere for små mobilspiludviklere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Apple har underrettet en række udviklere om, at deres apps eller spil vil blive fjernet fra App Store, hvis ikke de bliver opdateret.

Det skriver Eurogamer

Som et led i Apples planer om at forbedre App Store skal apps, der ikke har modtaget en opdatering i de sidste to år, enten opdateres eller ud af butikken. Det skal ifølge Apple gøre det nemmere at bruge App Store og sikre, at kunder kan »finde gode apps, der passer til deres behov« og som er kompatible med nyere iOS devices. 

Men der er flere mobilspiludviklere, der føler sig ramt af Apples oprydningsøvelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Twitter begræder den uafhængige solospiludvikler Robert Kabwe situationen. Kabwe, der udgiver sine spil under navnet Protopop Games, mener, at Apple giver selvstændige unødvendige benspænd. 

»Jeg bliver dårlig. Apple har lige sendt mig en e-mail, hvor de fortæller mig, at de vil fjerne mit gratis spil 'Motivoto' fordi, det er mere end to år gammelt.

Det er en del af deres App forbedringssystem. 

Det er ikke cool. Konsolspil fra 2000 er stadigvæk til salg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det her er en uretfærdig barriere for uafhængige udviklere,« skriver Robert Kabwe på Twitter

Remote video URL

Han mener, at der ligger masser af arbejde og rynker i panden, selv hvis der er tale om en opdatering, der reelt ikke ændrer i koden.  

Twitter-brugeren Lazerwalker står også til at få fjernet nogle af sine spil.

»Apple fjerner et par af mine gamle spil, fordi de "ikke er blevet opdateret i en signifikant rum tid". 

Spil kan eksistere som komplette værker. De her gratis projekter passer ikke overens med konstante opdateringer eller en live service-model, de er færdige kunstværker, der er flere år gamle,« skriver Twitter-brugeren Lazerwalker.  

Remote video URL

På Apples hjemmeside kan man læse tankerne bag initiativet. 

»For at gøre det nemmere for vores kunder at finde gode apps, der passer til deres behov, vil vi sørge for, at de apps, der er tilgængelige på App Store er funktionelle og up-to-date. Vi er i gang med at implementere en løbende process, hvor vi evaluerer apps, fjerner apps, der ikke længere fungerer som ønsket, ikke følger review guidelines eller er uddateret,« skriver Apple.  

 

 

 

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
3. maj 2022 kl. 15:01

Gid Linux desktop distributioner gjorde det samme.

I stedet for at have 17 gamle halv broken buggy desktop applikationer der minder om hinanden i deres repositories, så vil det være federe at have nogle få, men der bare virkede.

6
2. maj 2022 kl. 11:35

Jeg er ikke slev udvikler, men jeg vil mene at det må være god praksis at man har ting i lige gyldigt hvilken butik som også fungerer korrekt. Jeg er ofte nok vidne til software som efter min mening ikke er testet ret meget, der er ting som er indlysende, som ikke fungerer eller indlysende ting man ikke har taget højde for. Dette sker ikke kun ved gratis software men i høj grad også ved meget dyre professionelle software pakker. Udviklerne lever ofte i deres eget lille lukkede univers og kan ikke forestille sig at der også skal være plads til andet som nettop deres software.

Hvis Apple kommer med nye IOS versioner, hvilket sker hvert år, ny hardware osv. så bør det være i udviklerens interesse at det også fungerer her på. Hvis man oplever bøvl eller problemer kommer der lyn hurtigt negative vurderinger. Jeg installerer ikke noget som kun har fået 1 stjerne eller adskillige siger det fungerer ikke. En opdatering bør derfor være i udviklernes egen interesse, også ved gratis applikationer.

Ved at lave denne oprydning vil Apple nok sikre sig at tingene også fungerer. Hvis de ikke gør, så går det hurtigt ud over både Apple og udvikleren. "Det fungerer ikke på iPhone/iPad" osv. Det burde være i begge parter interesse. Dette tager selvfølgelig ikke højde for bugs i softwaren, men man sikrer at softwaren kan starte. Der er ikke noget mere irriterende som software som ved opstart ikke kan starte på grund af at der ikke er taget højde for nye verioner eller opdateringer i OS'et.

2
29. april 2022 kl. 22:19

Appen til at justere mit gulvvarme anlæg har ikke været opdateret i lige knap 6 år.

Min den snart er fortid i apples butik. ?

5
1. maj 2022 kl. 17:50

Henrik Madsen skrev: Min den snart er fortid i apples butik.

Så må du jo skifte til Android.

4
30. april 2022 kl. 14:45

Appen til at justere mit gulvvarme anlæg har ikke været opdateret i lige knap 6 år.

Min den snart er fortid i apples butik. ?

Det samme gælder appen til min vægt, som forbinder via BT.

Jeg tror der er rigtig mange simple apps til diverse gadgets som aldrig bliver opdateret. Hvilken opdatering behøver man til en app som blot fortæller en at vaskemaskinen er færdig, eller skal kunne tænde og slukke kaffemaskinen, eller modtage data fra vejrstationen?

7
2. maj 2022 kl. 14:56

For hr. og fru Sovs og Kartofler betyder det vel at de må stille større krav i fremtiden til det grej de køber.

For en der er læser herinde kunne man formode at evnerne (men nok ikke lysten) er der til at hacke en rædsom webapp sammen der kan køre på dit hjemmenetværk, eks. på en Raspberry Pi.

1
29. april 2022 kl. 12:05

Test i nyeste Xcode?

Er det ikke et problem der er let at løse ved at loade projektet op i Xcode, teste at det bygger og kører som det skal, og så sende det ind som en opdatering? Der kommer væsentlige systemændringer og nyt hardware hver 12. måned, så det ville alligevel være god stil at de der ønsker at sælge software kontrollerer at det virker efter hensigten for brugerne.

3
30. april 2022 kl. 02:10

Jan Gronemann skrev: Er det ikke et problem der er let at løse ved at loade projektet op i Xcode, teste at det bygger og kører som det skal, og så sende det ind som en opdatering?

Nej

Der er store omkostninger ved at holde liv i gammel kode. Det er ikke usædvanligt når jeg rører ved kode som har lagt i et år, så bygger det ikke, fordi der lige er en afhængighed eller to som er ændret.

Og meget af det er er gratis ting, som man blot har lagt op. Det vil sige at der måske heller ikke er lavet den samme registrering af afhængigheder og kode som ved et større kommercielt produkt.