Tyveri af OL-tv tvinger DR til at slukke for Windows Media

Danmarks Radio er nu gået over til kun at streame tv med H.264-standarden, efter den video-stream, som DR havde købt fra vinter-OL, blev ulovligt kopieret til andre websteder.

Danmarks Radio er blevet tvunget til at droppe udsendelsen af internet-tv i Windows Media-formatet, efter den indkøbte video-stream fra vinter-OL i Vancouver er blevet ulovligt kopieret til andre websteder. Det skriver Comon.dk.

Hidtil har DR distribueret internet-tv i både Windows Media-formatet og H.264-formatet, men da tv-stationen opdagede, at vinter-OL-signalet var blevet spredt til andre hjemmesider, valgte DR altså at droppe Windows Media-streamen.

»Vi blev opmærksomme på, at en udenlandsk bruger havde haft held til at omgå spærringen på Windows Media-signalet. Vi valgte derfor at slukke midlertidigt for at undersøge sikkerheden. I forlængelse af den proces har vi valgt at slukke for Windows Media permanent,« siger kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, til Comon.dk.

Det betyder altså, at DR fremover kun vil benytte H.264-standarden til dets live-tv. Det er et skifte, der har været planlagt længe, men piratkopieringen af OL-signalet har altså fået DR til at foretage skiftet omgående for dets live-tv.

DR's on-demand-tjenester vil fortsat understøtte Windows Media frem til maj, hvor det oprindeligt var planen, at DR skulle gennemføre skiftet til H.264.

Problemet med OL-signalet var, at DR havde købt rettighederne til at vise live-transmissioner på internettet fra vinter-OL, men kun i Danmark. Imidlertid lykkedes det altså for udenlandske personer at omgå den spærring på geografisk bestemmelse af IP-adresser, som DR havde sat på signalet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Favrholdt

Man får det indtryk at h.264 ikke kan kopieres. Men der står også at problemet var spærringen fra udenlanske ip-adresser der ikke virkede? Det lyder mere som et teknisk problem med DRs windows media servere, end som et generelt problem?

  • 0
  • 0
#2 Lars Sommer

Men DR streamer da ikke live i H.264 her under OL? (Hvis de gør, har I så et direkte link?)

I går aftes, hvor jeg for en sjælden gang skyld ville se et indslag i TV, endte jeg med at snakke med en fyr fra DR, der forklarede at kun en flash-baseret stream er tilgængelig her under OL.

Han (Allan Lindemark) henviste til: http://blogs.dr.dk/blogs/betalab/archive/2009/11/02/nyt-site-til-live-tv...

Jeg måtte ty til at se TV inde i en flashafspiller på en hjemmeside. Firefox kørte med 100% CPU i de 14 minutter programmet varede, og det var godt nok ikke helt nemt at få det optaget samtidig (men det gik da).

  • 0
  • 0
#3 Martin Poulsen

Her er nogle direkte links:

http://www.dr.dk/hjaelp/drdktv/20080108145038.htm

De virkede fint (med VLC) frem til 1. november sidste år, hvor sendenettet blev digitaliseret. Efter 1/11 har jeg kun oplevet at stream'en hakker - både 300 og 500 kbs - og har også måttet bruge Flash-playeren for at se live tv.

Lige i øjeblikket, kan jeg slet ikke få dem til at virke - måske netop på grund af OL.

  • 0
  • 0
#4 søren ploug

Noget af en påstand vil man måske hævde, men faktum er at ingen af DRs web-tv-løsninger fungerer. DR reklamerer med at "NU virker det !" - det gør det måske en enkelt aften så er den gal igen og information eller oplysning til kunderne om de konstante ændringer er en by i Rusland. Men nu kan man henvise til at "DR skam overholder Medieforliget og tilbyder TV via nettet" - at det så ikke virker glemmer man lige at bemærke. Prøv at læse de sidste ugers klager (nederst) her: http://blogs.dr.dk/blogs/betalab/archive/2009/11/02/nyt-site-til-live-tv...

At forvente svar fra DR er dødnaivt - har jeg erfaret. Jeg kunne ønske mig at en journalist virkelig bed sig fast i emnet og fulgte op på DRs inkompetance og ignorance over for os licensbetalere.

  • 0
  • 0
#5 Jens Fallesen

Forsøg på at begrænse adgang til indhold baseret på geografisk information om IP-adresser er en illusion, der ikke giver nogen mening. Ligeledes ideen om at bruge geografien til at præsentere brugeren for en bestemt sprogversion af hjemmesiden (her er Google slem).

Hvis vi ser bort fra, at IP-adresser kan være tagget forkert, skaber det stadig en række problemer uden at gøre megen gavn.

Som beskyttelse af indhold er det værdiløst, fordi brugerne blot kan anvende proxy, VPN eller lignende. Der er masser af løsninger på dette, og de bliver brugt ivrigt. For tv-stationerne er det naturligvis nemt, og hvis rettighedshaverne tror på, at det virker, er det vel godt nok for stationerne.

Jeg er ansat i et globalt firma, der har centrale datacentre og internetforbindelser. Når jeg går på bl.a. Google bliver jeg derfor ofte mødt af en side på hollandsk – og får hollandske søgeresultater med højere prioritet. Jeg kan bruge settings til at få engelsk, men den funktion er ikke skudsikker.

  • 0
  • 0
#6 Morten Grouleff

Shhh, det skal du ikke sige højt. Tænk hvis rettighedshaverne hørte det og reagerede på det.

Selvfølgelig har du ret i at IP-baseret begrænsning er en illusion, der kun delvist rammer rigtigt og let kan omgås.

Men "løsningen" har den fordel for os som brugere at den er fri for bindinger til bestemte platforme og let kan anvendes på andre måder end afsenderen havde tænkt på.

Så selv om det ikke er en ideel løsning, er den trods alt at foretrække frem for de alternativer, jeg hidtil har set. Alle former for "DRM", jeg har været ramt af, har det med at forhindre en lovlig anvendelse på en eller anden platform.

Kender du en bedre løsning, som DR kunne benytte?

  • 0
  • 0
#7 Mikkel Nielsen

Generelt synes jeg at DRs web-tv er omgæret af megen mystik.

I starten syntes jeg ellers det gik godt - man kunne følge med på deres H264 wiki (http://wiki.drstreaming.nordija.dk/index.php/), rapportere fejl og få respons. Men siden nov. 2009 er det hele gået lidt i stå. De direkte links til live-tv, til brug i f.eks. VLC, kan jeg ikke rigtigt få til at virke. DR har selv konstateret fejlen, men der er ikke flere status-opdateringer på hverken wiki'en eller deres beta-blog (http://www.dr.dk/betalab/BetaBlog/BetaBlog.htm).

Så hvad tidshorizonten er ved jeg ikke, men indtil videre må vi vist nøjes med Windows Media-versionen af deres on-demand tv samt flash-versionen af deres live-tv. Ærgeligt, for det udelukker en del platforme. Og det lever heller ikke rigtigt op til det, DR selv skriver om deres forpligtelser her (nederst): http://www.dr.dk/hjaelp/drdktv/20070207112823.htm

  • 0
  • 0
#8 Johnny Olesen

Som Søren Ploug skriver, så håber jeg også snart et eller andet IT medie tager sagen op og fører den til døren. DR har hold alle danskere for nar i mange år, og de nægter konsekvent at følge public service aftalen. Hverken Windows media eller flash er åbne standarder - heller ikke selvom man benytter en H.264 encoder til alt streame til flash. Og når DR om et par måneder flytter ALT deres videomateriale over på h.264, så skal man stadigvæk have installeret flash for at kunne se programmerne. Det gør mig rasende at en offentlig virksomhed på den måde sjofler folketinget og holder hele befolkningen for nar.

  • 0
  • 0
#9 Claus Jørgensen

DR kan ikke skifte fra Flash til HTML5 afspilning af H.264 endnu, der er for mange som stadigvæk bruger IE8/Firefox/Opera til at man kan gå væk fra flashafspillere.

Men mig bekendt har de da tilbudt H.264 steams før i tiden, som man kunne spille direkte fra sin egen media player.

  • 0
  • 0
#10 Johnny Olesen

Claus Jørgensen -> Ja, DR streamer alle DR kanalerne undtagen DR HD i H.264 - prøv om du kan finde de linkene på DRs side. HELD OG LYKKE - du får brug for det! Jeg kan da lige krydre din søgen med, at linkene ikke vil afspille i f.eks. VLC uden at hakke hvert andet sekund, og at det kun er de to mindste stream som er tilgængelig, mens 1000 Kbit versionen ikke findes på DRs side.

  • 0
  • 0
#11 Michael Rasmussen

Jeg afspiller DR1 1000 Kbit stream samtidigt med, at jeg skriver dette. Det virker faktisk helt godt, men jeg ville dog også foretrække et link, så jeg kunne vælge min egen player. Mig bekendt skulle streamen kunne afspilles som H.264 pakket ind i en MPEG4 container.

Platform: GNU/Linux Debian Flash: Adobe Flash Player 10

  • 0
  • 0
#12 Johnny Olesen

Michael Rasmussen ->Ja man kan godt afspille en H.264 pakket ind i en MPEG4 container, men problemet er jo lige netop, at DR IKKE giver adgang til dette skønt det var meningen med Public Service aftalen. DR har skiftet har ét lukket format til et andet (WMV -> FLASH).

  • 0
  • 0
#13 Michael Rasmussen

Ja man kan godt afspille en H.264 pakket ind i en MPEG4 container, men problemet er jo lige netop, at DR IKKE giver adgang til dette skønt det var meningen med Public Service aftalen. DR har skiftet har ét lukket format til et andet (WMV -> FLASH).

. Nej, jeg mener helt bogstaveligt, at såfremt du var i stand til at gemme stream, kan du blot ændre filtypen fra flv til mp4, og så får du afspillet i mp4 format, af en mediaplayer der kan håndtere H.264 - VLC f.eks. Prøv f.eks. dr's bonanza og download helper for firefox. Du vil blive overrasket.

  • 0
  • 0
#14 Johnny Olesen

Kan du få den til at virke i VLC? Jeg kan ikke...

dr1: rtmp://rtmplive.dr.dk/live/livedr01astream3.flv

dr2: rtmp://rtmplive.dr.dk/live/livedr02astream3.flv

Linkene er forøvrigt IKKE leveret af DR, men derimod af en venlig sjæl på DRs blog.

Men igen - HVORFOR LIGGER DR IKKE BARE LINKENE UD TIL OFFENTLIGHEDEN? Ja, undskyld men sagen pisser mig efterhånden rimelig meget af - DR har haft siden 2007 til at få streamingen til at virke, men her 3 år senere er det ikke kommet ret meget længere. Giv mig 5 hardware encodere og én webnørd i én måned, og jeg kunne være nået længere end DR er nået på 4 år.

Hvorfor skal man lave krumspring for at kunne streame fra DR? Hvorfor skal man benytte flash? Hvorfor gemmer DR de direkete links til H.264 streamene væk. Hvorfor ligger de ikke som et menupunkt lige under DR live playeren? Hvorfor kan man ikke bare trykke på en knap "Stream i ekstern afspiller" Det er så simpelt for DR at give adgang til disse streams - hvorfor gør DR ikke noget ved det og lægger de direkte stream links ud til folke? Hvorfor gemmer DR disse links langt væk på deres hjemmeside?

Hvis man læser lidt på DRs beta blog, så vil man kunne se at jeg bestemt ikke er den eneste der er utilfreds med DRs langsommelighed og overtrædelse af public service aftalen.

  • 0
  • 0
#18 Johnny Olesen

Loke Dupont -> Flot at du har fundet linkene dybt nede på DRs sider - der er faktisk 3 forskellige sider med links til streams, men kun den ene side er aktuel. Det første link på siden (DR1 i 500 kbit) virker f.eks. ikke lige nu og virker kun sort skærm i VLC. Så hvis Hr og Fru Jensen rent faktisk finder den korrekte side med links, og får kopieret linket over i afspilleren, så virker skidtet alligevel ikke.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere