Tyskland vil lovfæste netneutralitet - hele EU følger måske efter

5. december 2013 kl. 06:2917
Tyskland vil lovfæste netneutralitet - hele EU følger måske efter
Illustration: Cluc/flickr.
De tyske regeringspartier er blevet enige om at sikre netneutralitet ved lov. Og det kan påvirke EU's kommende telelovgivning, vurderer professor.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tyskland planlægger at indføre en lov om net-neutralitet. Det fremgår af det grundlag for næste regeringsperiodeperiode, der er indgået mellem koalitionspartierne CDU, CSU og SPD i november måned. 'Garantien for netneutralitet er et af de lovgivningsmæssige mål for teleloven, hedder det i regeringsgrundlaget.

Hvis Tyskland indfører en lov om net-neutralitet, vil det blot være det tredje land i Europa. Holland sikrede netneutraliteten med lov i 2011 i kølvandet på massive protester fra borgere over, at en teleudbyder ville blokere for brugen af en gratis sms-app.

Siden har også Slovenien fulgt trop med en lov på området, der blev vedtaget i december 2012, og i EU-systemet ligger der i øjeblikket et forslag til behandling, der også omfatter netneutralitet.

Hvis der vedtages en forordning fra EU, vil den trumfe alle nationale lovgivninger. Men en tysk lov om netneutralitet vil sandsynligvis få betydning i EU-regi. For når Tyskland lovgiver på området, er det fordi, at de forventer, at EU´s lovgivning kommer til at minde meget om deres egen. Det vurderer Søren Sandfeld Jacobsen, der er professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis et land som Tyskland virkelig mener det her, så kan det godt rykke noget. Hvis der vedtages en forordning i EU, så gælder de love, man har i Holland og snart Tyskland, jo ikke længere. Så når Tyskland gør dette her, så tror jeg, at man har en klar forventning om, at man kan få det, der vedtages i EU, til at ligne det, man selv vedtager,« siger Søren Sandfeld Jacobsen til Version2.

Det tyske regeringsgrundlag er til urafstemning blandt partiernes medlemmer, og resultatet forventes klart 14.december.

Hvad er netneutralitet?

Men hvad dækker begrebet netneutralitet egentlig over? Kort sagt betyder det, at al internettrafik skal behandles ens. Det vil sige, at internetudbydere ikke må diskriminere trafik, som de ikke tjener penge på.

Fortalere for netneutralitet vil således forbyde internetudbydere at diskriminere mod konkurrerende tjenester. Det kan eksempelvis være ved at blokere for en tjeneste eller sætte hastigheden ned hos brugerne, når de tilgår den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et eksempel er, at Teliasonera sidste år bebudede, at man ville tage gebyr for Skype-samtaler, da tjenesten var i konflikt med teleselskabets forretningsmodel. Og i Holland ville en udbyder i 2011 blokere for brugen af applikationen WhatsApp, der sender gratis tekstbeskeder. Det affødte massive protester, der fik politikerne til at vedtage en lov, der beskytter netneutralitet.

Der er i skrivende stund ingen lov om netneutralitet i Danmark.

Læs også it-journalist Dorte Tofts blogindlæg om netneutralitet.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
6. december 2013 kl. 12:29

Kære Kim

Tingene er meget mere komplekse end du forsøger at gøre dem - hvem overvåger mest trafik på nettet, din lokale ISP eller Facebook, Apple og Google.

Alle tre spillere tilbyder dig "gratis" tjenester hvor de tjener deres indtjening kommer fra at overvåge dig og sælge viden om dine interesser og adfærd. På toppen af det så udøver eks. Facebook censur når det kommer til hvad du må publicere på din Facebook side.

Lad os se på hvem der gør hvad og hvor problemerne ret faktisk er.

hilsen

John Strand

17
6. december 2013 kl. 13:24

Tingene er meget mere komplekse end du forsøger at gøre dem - hvem overvåger mest trafik på nettet, din lokale ISP eller Facebook, Apple og Google.

John, du blander ISP'ere sammen med indholdsleverandører. En ISP (Internet Service Provider) bliver betalt for at stille en båndbredde til rådighed - netneutralitet forholder sig til denne båndbredde, således at du som betalende kunde kan være sikker på at du får samme båndbredde uanset om du bruger din båndbredde på at streame film/musk, spiller onlinespil eller blot læser nyheder.

Hvad indholdsleverandørerne gør med de services de stiller til rådighed er en helt anden diskussion, der intet har med netneutralitet at gøre.

Mvh, Kim

16
6. december 2013 kl. 13:15

Tingene er meget mere komplekse end du forsøger at gøre dem - hvem overvåger mest trafik på nettet, din lokale ISP eller Facebook, Apple og Google.</p>
<p>Alle tre spillere tilbyder dig "gratis" tjenester hvor de tjener deres indtjening kommer fra at overvåge dig og sælge viden om dine interesser og adfærd. På toppen af det så udøver eks. Facebook censur når det kommer til hvad du må publicere på din Facebook side.</p>
<p>Lad os se på hvem der gør hvad og hvor problemerne ret faktisk er.

Der er en ret væsentlig forskel på min internetudbyder og Facebook/Apple/Google.

Sidstnævnte leverer en af mange (tusindevis eller millionvis) indholdstjenester på internettet. Hvis de censurerer indholdet, overvåger mig, sladrer til NSA om mine interesser, eller andre ubehagelige ting, kan jeg på et splitsekund vælge en anden indholdstjeneste.

Med min internetudbyder forholder det sig anderledes. Typisk vil jeg kun have ganske få udbydere at vælge i mellem. Har jeg krav til hastigheden er der måske endda kun 0-1 udbydere at vælge i mellem. Og jeg kan ikke skifte på et splitsekund. Når jeg har valgt udbyder, er der flere former for lock-in, for eksempel aftalemæssige bindingsperioder, oprettelsesgebyrer og besværet med at skifte udbyder.

Det er også svært/umuligt for mig at overskue hvilke begrænsninger, som internetudbyderen lægger i min adgang til internettet.

Derfor giver det god mening at lave en lovgivning om netneutralitet, således at jeg på samme vilkår har adgang til alle indholdstjenester på internettet, så konkurrencen om at levere gode indholdstjenester fremmes. Hvis jeg vil have 100 Mbps internet, er der kun Yousee som kan levere hvor jeg bor. Men YouSee har ikke et internetabonnement som giver mig adgang til Netflix og YouBio på samme vilkår.

Derimod er der mindre (eller slet ikke noget) behov for at regulere indholdstjenester. Måske kan jeg ikke se porno på Facebook, men det kan jeg hos andre indholdstjenester.

15
6. december 2013 kl. 12:59

slet

13
6. december 2013 kl. 12:22

Hvis en ISP ikke kan få overskud på at transportere bit til og fra sine kunder, må det være fordi priserne er for lave i forhold til omkostningerne. Hvis de ikke kan sænke omkostningerne, må de indkræve flere penge fra deres kunder, i stedet for at forvente sponsorater fra deres kunders leverandører.

En mulighed kunne være at de noterer sig at en af deres væsentlige omkostninger er hvor stort et rør de skal have til det globale Internet, og afregner deres kunder efter forbrug her. Pointen er så at de lavere omkostninger ved servere hos ISP'erne selv kan føre til at de ikke behøver afregne kunderne for disse bits. Det medfører at de store bit-leverandører (som Netflix, Google og diverse CDN) får en yderligere fordel ved at indgå aftale om at have cache-servere stående hos ISP'en. Økonomien i disse aftaler kunne dog gå hen og blive en del af forretningsmodellen for det at være ISP.

Mon en sådan udvikling ville blive påvirket af lovgivning om net-neutralitet?

11
6. december 2013 kl. 10:19

Kære Kim

Net neutralitet har intet med privat livets fred at gøre. Der er ingen sammenhæng mellem de to ting.

Til Christian,

du er ikke så smart at høre på. Dine fordomme er da festlige at se igen og igen - nu er dette et emne jeg ved temmelig meget om i modsætning til dig og så har vi en meget tæt dialog med langt de fleste aktører på den ene og den anden side i denne debat og det er på globalt niveau.

Skal jeg forstå dit indlæg således at nu vil du også til at gøre dig klog på dette område, fortælle mig hvad jeg mener og hvad jeg gør inden for dette område - lyder meget spændende, formode at du igen gætter dig frem og fortsætter med at vrøvle.

Hilsen

John Strand

12
6. december 2013 kl. 11:39

Net neutralitet har intet med privat livets fred at gøre. Der er ingen sammenhæng mellem de to ting.

Hej John,

Når postvæsenet åbner dine breve for at se om du sender et brev til Moster Karen i Jylland eller et til Faster Else på Bornholm, for at nedprioritere Bornholms traffiken, så er det netop et brud på privatlivets fred - hvilket er ulovligt både i Danmark og Tyskland.

En ISP der indfører DPI (Deep Packet Inspection), for at regulere deres traffik gør intet andet end at digitalisere ovenstående. Og dermed er det et brud på privatsfæren - hvilket en lov om netneutralitet netop vil forhindre.

Mvh, Kim

8
6. december 2013 kl. 03:49

Det er imponerende at der findes danskere som tror fordi nogle partier skriver noget ind i en aftale om et regeringsgrundlag så bliver det til lov.

Måske skulle disse mennesker starte med at læs den nuværende regerings regeringsgrundlag og så se hvor mange af de tanker der er blevet realiseret siden S, SF og R fik magten i Danmark

Denne debat og hvad der sker i Europa og andre steder lige nu er lidt mere kompleks end det man kan læse her og på diverse blogs.

10
6. december 2013 kl. 09:42

Denne debat og hvad der sker i Europa og andre steder lige nu er lidt mere kompleks end det man kan læse her og på diverse blogs.

Det er da kun fordi du vil gøre den mere kompleks, sikkert i forhåbning om at du så kan sælge nogle af dine "videnskabelige rapporter" med argumenter om hvordan teleselskaberne skal forsvare sig mod farlige græsrodsbevægelser, lobbyister og andet slemt som kan true selskabernes ragen til sig.

9
6. december 2013 kl. 09:38

Hej John,

Det er imponerende at der findes danskere som tror fordi nogle partier skriver noget ind i en aftale om et regeringsgrundlag så bliver det til lov.

Du glemmer at vi snakker Tyskland, ikke Danmark. Tyskerne er meget glade for privatliv, og værner stærkt om privatlivssfæren. Jeg må sågar ikke tage billeder af min datter i Børnehaven her i München, fordi de øvrige forældre ikke har givet tilladelse!

Måske skulle disse mennesker starte med at læs den nuværende regerings regeringsgrundlag og så se hvor mange af de tanker der er blevet realiseret siden S, SF og R fik magten i Danmark

I Danmark var det primært en flok lalleglade venstrefløjsidealister der kom til magten - der på den hårde måde lærte om realiteterne i politik når man sidder i regering. SF's vælgertal bevidner i høj grad at prisen for magten kan være høj. I Tyskland, er de omvendt erfarne politikere der forhandler det videre regeringsforløb.

Meget kan man sige om Tyskerne og herunder Merkel, men der er stor respekt omkring hendes måde at styre tingene på.

Denne debat og hvad der sker i Europa og andre steder lige nu er lidt mere kompleks end det man kan læse her og på diverse blogs.

Ja, debatten er kompleks - men sværere er det ikke at forklare hvorfor der er fokus på neutralitet. I Tyskland, er det derimod interessant at spørge hvorfor dette lovforslag ikke forlængst var stillet, når man tænker på deres fokus på privatliv. Du må huske på, at modsat visse andre lande der primært bygger deres lovgivning op omkring statens sikkerhed, så bygger Tyskland deres lovgivning op mig individets sikkerhed, herunder privatlivets ukrænkelighed.

Mvh, Kim

5
5. december 2013 kl. 16:23

Tak for god oplysning. Ja umiddelbart lyder det jo som om det er bedst at gennemtvinge denne netneutralitet.

Men jeg kan dog ikke lade være med at sammenligne med andre medier. Tv kanaler (allermest DR) får årligt 4 mia. kr, medens hele dagpressen samlet får en årlig støtte på knap 400 mio. altså kun 10% (Kristeligt Dagblad allermest, selvom det er et meget smalt medie). Der er altså tale om at vore politikkere forfordeler fordummende medier, der snylter på andre og udsender X-faktor og lignende underholdningsprogrammer. Det har ikke meget med public service at gøre.

Jeg forstår det ikke – og jeg er sikker på, at når det går op for vore politikkere vil der kommer andre boller på suppen vedr. netneutralitet.

6
5. december 2013 kl. 21:14

Jeg forstår det ikke – og jeg er sikker på, at når det går op for vore politikkere vil der kommer andre boller på suppen vedr. netneutralitet.

Netneutralitet og public service har ikke noget med hinanden at gøre. DR betaler som indholdsleverandør en ISP for at sende bits ud på nettet, og jeg betaler en ISP for at modtage dem. ISP'erne skal ikke have lov til at bilde os ind, at nogle bits er dyrere end andre.

Om noget, så burde politikerne være interesserede i, at det indhold de via mediestøtten betaler for at få produceret, uhindret kan nå frem til borgerne.

3
5. december 2013 kl. 10:51

Helt enig!

<a href="https://arstechnica.com/tech-policy/2013/12/fcc-chair-isps-should-be-ab…;.

Elsker denne kommentar - den udstiller fint hvor absurd tanken om ikke at have netneutralitet egentlig er:

What the hell? I'm paying my ISP to deliver bits to me. I'm paying Netflix to deliver bits to me. Why the hell should Netflix also have to pay my ISP to deliver bits to me when I'm already paying both parties to deliver bits to me?

ISP'erne udbyder bredbånd, men begynder at pive, nu hvor tjenester som Netflix, online backup, Spotify etc., gør at man virkelig kan udnytte den båndbredde man betaler for...

4
5. december 2013 kl. 11:19

ISP'erne udbyder bredbånd, men begynder at pive, nu hvor tjenester som Netflix, online backup, Spotify etc., gør at man virkelig kan udnytte den båndbredde man betaler for...

Og Netflix servere står i nogle datacentre, som betaler en række ISP'er for en linje til omverden. Disse ISP'er betaler så for peering-aftaler med andre ISP'er, osv. Så at påstå, at indholdsleverandører ikke betaler for deres internetforbrug, er absurd. Hvis ISP'erne mener de bliver snydt, så må de kigge på deres peeringaftaler og deres kundekontrakter.

1
5. december 2013 kl. 09:43

Mon det også betyder at det ikke bliver lovligt at holde data til en "bundled" musiktjeneste ude af forbrugsregnskab? Det er jo klar diskriminering mod konkurrerende tjenester, at man ikke bare får den bundlede tjeneste "gratis" gennem et abonnement, men også skal betale ekstra trafik for at bruge en konkurrerende tjeneste...