Tyskland undersøger omstridt kinesisk mobilfabrikant
Tysklands cybersecurity-tilsyn foretager nu en teknisk undersøgelse af mobiltelefoner fremstillet af kinesiske Xiaomi.
Det skriver Reuters.
Det fremgår ifølge nyhedsbureauet ikke nærmere, hvad en teknisk undersøgelse indebærer.
Xiaomi kom i vælten i sidste uge, da den litauiske viceforsvarsminister opfordrede borgerne til at smide kinesiske telefoner ud og undlade at købe dem i fremtiden.
Opfordringen kom efter offentliggørelsen af en rapport fra Litauens Nationale Center for Cybersikkerhed, der beskriver, hvordan en software i Xiaomis Mi 10T 5G-telefon – der gør det muligt at identificere og censurere ord og vendinger såsom »befri Tibet« og »længe leve Taiwans uafhængighed« – kan aktiveres eksternt.
Tyskland har tidligere haft bekymringer over at bruge teknologi fra kinesiske virksomheder i forbindelse med udrulningen af Huaweis 5G-netværk.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.