Tyskland: It-giganters magt skal svækkes

De tyske konkurrencemyndigheder får styrket deres redskaber.

It-giganter som Google, Apple, Facebook og Amazon skal betale mere i skat, og de skal forhindres i at blive monopoler.

Det slår den tyske regering ifølge Berlingske Business fast, og regeringen i vores naboland vil nu øge de tyske konkurrencemyndigheders magt, for at forhindre at store spillere overtager små konkurrenter.

I mange tyskernes øjne har de store amerikanske selskaber fået for meget magt, med Facebooks overtagelse af Whatsapp som eksempel.

Eksempelvis vil man tvinge virksomheder til datadeling og stække muligheden for at indgå eksklusivaftaler, hvor it-giganter kræver, at samarbejdspartnere ikke også arbejder med andre virksomheder.

»Vi må finde den rigtige balance mellem vækstmulighederne for tyske og europæiske platforme og at kunne forhindre misbrug af markedskraften,« siger Peter Altmaier ifølge Berlingske Business.

Han nedsætter en kommission, som skal gøre selve lovgivningen klar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

I mit perspektiv er der stor forskel på virksomheder der lever af og sælger data om brugere og dem der ikke gør.

Microsoft var indtil for et år siden, på listen over virksomheder der ikke levede af eller solgte data. Det blev ændret da de købte LinkedIn.

Jeg syntes ikke der er nævnt noget om handel med data i artiklen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere