Tyskland forbyder salg af GPS-ure til børn

Illustration: BigStock
De tyske myndigheder mener, at børn også har ret til privatlivsbeskyttelse. Ikke kun mod kriminelle, men også mod deres forældre. Derfor forbyder de nu salget af smartwatches til børn.

Tyskland har forbudt salget af smartwatches til børn med argumentet, at de bruges til at udspionere.

Urene har forskellige funktioner, der gør det muligt at aflytte børnene, og sikkerheden er slet ikke i orden, skriver BBC.

»Enheder med dårlig sikkerhed tillader ofte en invasion af privatlivet. Det er meget bekymrende, når det gælder GPS-ure for børn, der jo oprindeligt har til formål at beskytte dem,« siger Ken Munro, sikkerhedsekspert hos Pen Test Partners, til BBC.

Læs også: Rapport: Der er ingen styr på sikkerheden i smartwatches til børn

Det tyske Federal Network Agency forklarer, at deres forskning viser, at urene tillader, at folk lytter med på, hvad der sker omkring barnet, uden at barnet ved det. Forældre sidder fx og lytter med på børnenes undervisning, hvorfor agenturet også opfordrer skoler til at være opmærksomme på de små gadgets.

Usikre apps

Målgruppen er 5- til 12-årige, der kan gå med uret, mens forældrene så kan følge med på en app, men disse apps har ikke styr på sikkerheden.

En norsk undersøgelse af smartwatches til børn viste for nyligt, hvor let det var for kriminelle at få adgang til disse apps, hvilket gør det muligt at lytte med, men også bl.a. giver live-gps-placering.

Samtidigt lever de testede ure ikke op til minimumsstandarden for privacy, da de gemmer data længere end nødvendigt - og i de fleste tilfælde slet ikke gør det muligt efterfølgende at slette de data, der er samlet om urets bærer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
Michael Aggerholm

Barnets ret til privatliv? Hvad med barnets ret til at blive fundet hurtigt hvis en eller anden lyssky type inviterer dem med hjem til en kop chokolade?

Og hvilke forældre har behov for at udspionere deres egne børn? Så er der da noget helt galt, og det er da ikke med uret.

Hvis der er et problem med urene, så lovgiv så leverandørerne skal leve op til tekniske og juridiske krav ift sikkerhed og privatliv. Men så længe jeg har ansvaret for mine børn så træffer jeg de beslutninger jeg føler er nødvendige for at jeg kan leve op til det ansvar.

Og nej mine unger har ikke den slags ure. Men hvis jeg skulle på ferie i en tysk storby ville jeg overveje det, alene for at kunne finde dem hvis de blev væk et sted. Og det vil jeg nok også gøre fremover.

Niels Henriksen

Som ikke har noget med et ur at gøre (det kan ikke vise klokken).

Vi er kanon glade for det (Tinitell) og knægten er også vild med det... Selv hans kammeraters forældre ringer til os og spørger hvor de er henne. Det er nemt fordi han ikke skal finde en telefon hvis han lige vil spørge om han må gå hen til en kammerat og det er nemt for os at vide hvor han er uden at vi skal ud og lede efter ham.

Alt kan aflyttes hvis det hackes idag.... Barnet har ret til lidt privatliv men vi skal hele tiden gerne vide hvor han er (han er kun 6 år men meget selvstændig).

Peter Kyllesbeck

Nu skal man jo ikke blande begreberne.
Det er vel videresendelse af GPS-positionen (tracking), man vil undgå.
Hvad har det med GPS at gøre? Og hvorfor specielt ure?
Forældrene (mange af dem) accepterer nok gladeligt med deres egne smartphones at blive tracket.
Men lad nu forældrene selv bestemme og bruge de muligheder, der findes for at holde øje med poderne specielt i fremmede omgivelser.

Henrik Eriksen

Mine unger (hhv. 8 og 12 år) har også en smartphone hver. Den 8-årige bruger den ikke ret meget, men det er guld værd når hans ængstelige mor spørger om jeg lige kan checke hvor han er, når skolebussen er fem minutter forsinket.
Begge børnene ved godt at jeg kan se hvor de er, og at det er for deres egen sikkerheds skyld.
I øvrigt kan min kone og jeg også se hinandens telefoner. Vi synes det er meget rart at man lige kan se om hun eller jeg nu er på vej hjem, uden at skulle lave et opkald - som man jo i øvrigt ikke (burde) besvare mens man kører bil...

Bjarne Nielsen

Må jeg henvise interesserede til P1 Digitalt, som behandlede emnet under titlen Børnegadget er fyldt med sikkerhedshuller?

Der er flere lag af problemstillinger/faldgruber (som i nogen grad også fremgår af artiklen ovenfor):

  1. Flere af løsningerne er håbløst usikre, så udenforstående alt for nemt kan se, hvor barnet befinder sig, lytte med uden forælder eller barn kan opdage det, og i nogle tilfælde endda starte en direkte samtale med barnet.
  2. Det er for flere af løsningerne svært at tro andet, end at disse ure er starten på en detaljeret profilering af børnene; en profilering, som vil kunne gøre enhver efterfølgende profilering mere effektiv, og som vil kunne følge barnet resten af livet.
  3. Det er vigtigt, at man som forældre tager en åben snak med sit barn om, hvad man ønsker at opnå - det er ikke noget, som bør ske i det skjulte.

Jeg kan godt se potentialet i ideen, men det virker til, at der er meget af passe på (og meget mere end man som gennemsnitlig forældre kan forventes at kunne og skulle gennemskue).

Jesper Jepsen

Når jeg læser kommentarene så får jeg et tydeligt billede af nogle forældre der har et alvorligt tillids problem overfor deres børn og ikke stoler på eller står ved den opdragelse de (forhåbentlig) har givet deres afkom.
Skulle verden virkelig være så grusom og farlig som man får indtrykket af så burde vi jo have mord, bortførelser og det der er være på forsiden af alle medier konstant men virkeligheden er jo at der er en gruppe forældre der ikke kan tåle ikke at vide alt hvad deres børn laver, hvor de er osv. altså et (for mig) sygeligt kontrol behov. Tænk sig selv os der ikke er så gamle (40 år) kan huske en barndom hvor forældrene ikke viste hvor vi var i timer ad gangen endda halve dage uden problemer for de stolede på os og på at deres opdragelse havde rustet os til virkeligheden. Så når disse kontrol fikserede forældre ikke stoler nok på sig selv til at lade deres børn møde virkeligheden så overvåger man dem, skal kunne kontakte dem når som helst hvor som helst.. for mig sygeligt og forældrene burde alvorligt overveje om de burde have sat børn i verden og om de ikke skulle gå i behandling for denne opførsel.

Opdrag ungerne ordenligt og stol på dem så skal i se de kan sagtens selv eller vend den om og lad ungerne overvåge jer 24/7 og kræve at i skal kunne kontaktes øjeblikkelig når som helst også når i er på job, er 5 min forsinket osv.
Åben øjnene og lad børn være børn UDEN forældrenes dømmende blik i nakken hele tiden.

Niels Henriksen

Jeg er selv tildels en af dem der gerne vil vide hvor knægten er - men det er nu mest konen der styrer den slags. Desværre så hører vi jo til episoder hvor børn bliver væk eller andet afskygeligt.

Jeg stoler selv på min søn og har ikke behov for at vide konstant hvor han er. Vi bruger det også mest til at kalde ham hjem når tiden er, når han glemmer tiden - her er det så godt at vide om han er på den ene legeplads eller på den anden.

Jeg er selv fra en tid hvor man ikke havde en GPS tracker på sig - og jeg kalder mig selv for en bowling forældre (knægten må til dels selv løse sine problemer - uden at faaaar eller moar springer til med det samme).

Per Kristensen

Hvad med de voksnes ret til ikke at blive sporet 24/7? Og hvad sker der om 100 år, når vi er væk. Begynder de så at forske i hvem man besøgte når konen ikke var med og hvor lang tid vi bruger i den lokale spillehal?

Kun fantasien sætter grænser for hvad der kan afsløres rundt omkring!

Simon Mikkelsen

Jeg har to børn på hhv 2 og 3½ år. Som forældre skal jeg opdrage mit barn, give det kærlighed og tryghed. Jeg skal lære dem at begå sig i trafikken, i samfundet og på internettet mm.

Desværre tror mange forældre, at teknikken kan fratage dem fra noget af ansvaret. I stedet for at lære sine børn at begå sig på internettet, installerer man et børnefilter. I stedet for selv at sige nej installerer man software der begrænser hvor meget tid de må bruge på computeren.

Fra tid til anden bliver et barn væk og yderst sjældent sker der barnet noget alvorligt. Men det sker altså meget sjældent. Jeg ville nødig overvåges konstant - hvorfor skulle mine børn? En del af at være forældre er også at udvise tillid til sine børn - slippe dem fri og så må man have is i maven.

markus kluge

Ikke smartwatches (til børn) og heller ikke tracking blev forbudt i Tyskland!!! Det, hvad der ikke må gøres, pga.§ 90 Telekommunikationsgesetz (TKG), er at bruge ting, også ur, som uden at man lægge mærke til det ringer til et nummer og så kan personen/servicen som bliver kald høre/optage/analysere, hvad der bliver sagt. Alt det uden tilladelse af dem, som stemmen hører til. Det kan gøres af f.x. ur, som har et SIM kort og et specielt "babyphone/monitor funktion" og der er lige præcis den device/app kombination, som er forbudt at bruge.
Hvem kender den danske pendent til" §90 TKG" ?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017