Tyske regeringshjemmesider hacket

Pro-russisk gruppe hævder at stå bag angrebet, der lagde blandt andet udenrigsministeriets og Kansler Angela Merkels hjemmesider ned.

En række af den tyske regerings hjemmesider, herunder Kansler Angela Merkels, blev onsdag hacket i et cyberangreb, som en pro-russisk gruppe hævder at stå bag. Formålet er angiveligt at få Tyskland til at trække støtten til den ukrainske regering tilbage.

Det skriver Reuters.

Myndighederne prøvede at holde hjemmesiderne oppe, men kunne ikke forhindre, at flere af regeringens hjemmesider var midlertidigt nede i en periode fra omkring kl. 10.00, siger Merkels talsmand Steffen Seibert til Reuters.

Læs også: Nordkoreas cyberhær tæller nu 6000 mand

Det siges at være det første cyberangreb på hjemmesiderne, som ifølge myndighederne udsættes for omrking 3.000 hackerangreb om dagen, der har haft held med sit ærinde. For nylig sagde direktøren for BfV, den nationale efterretningstjeneste, at omkring fem af de daglige angreb kommer fra udenlandske efterretningstjenester. Direkte adspurgt, om ukrainske hackere stod bag, svarede Steffen Seibert:

»Vores udbyders datacentre er under voldsomt pres, som øjensynligt skyldes en række forskellige eksterne systemer.«

Læs også: Gymnasium sender 20 elever hjem efter hack af fraværsstatistik

Angrebet skete dagen før Merkel skal møde den ukrainske premierminister Arseny Yatseniuk og den pro-russiske gruppe CyberBerkut har på sin hjemmeside www.cyber-berkut.orghævdet at stå bag.

»Berkut« refererer ifølge Reuters til de uropatruljer, der hørte under den tidligere præsident Viktor Yanukovich, som var pro-russisk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere