Den tyske regering betaler millioner for udvidet support af 33.000 Windows 7-maskiner

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Selvom den tyske regering er i fuld gang med at opgradere alle sine computere til Windows 10, er man slet ikke kommet i mål. Det betyder, at tyskerne må betale for forlænget support af Windows 7.

Den tyske regering står over for en regning på omkring 800.000 euro, knap 6 millioner kroner, som skal betale forlænget support af Windows 7.

Det drejer sig ifølge The Verge om mindst 33.000 maskiner, der ikke er blevet opgraderet til Windows 10, inden Microsoft i sidste uge lukkede for supporten af Windows 7.

Den tyske regering er angiveligt midt i en opgradering til Windows 10, men man har altså ikke formået at få alle enheder opgraderet i tide.

Den tyske medie Handelsblatt rapporterer, at 20.000 af 85.000 maskiner i Berlins regeringskontorer stadig kørermed Windows 7.

Som tidligere omtalt kræver Microsoft betaling per enhed, der skal have udvidet sikkerhedsbeskyttelse (ESU), og prisen bliver fordoblet hvert år frem mod 2023.

Læs også: Microsoft har trukket stikket: Men Windows 7 lever i bedste velgående

Microsoft er nu begyndt at bruge meddelelser på fuld skærm hos Windows 7-brugere, der advarer dem om, at operativsystemet ikke længere bliver understøttet.

Softwareproducenten sendte i hele 2019 underretninger ud til Windows 7-brugere i hele verden, sådan at de fik advarsler om, at supporten ville slutte den 14. januar 2020.

Ifølge The Verge kører millioner af maskiner stadig med Windows 7, så vi kommer nok til at se mange flere sager, hvor virksomheder kommer til at betale høje beløb for at beskytte deres maskiner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rune Hansen

Man kan spørge sig selv hvorfor de tyske skatteborgere skal betale for det. Ingen ved eller kan svare på hvorfor de bruger Windows, det tætteste man kommer er noget lign. "Det gør alle andre.", "Det gør alle vores andre systemer.", "Det har vi altid brugt", "Er det ikke det alle bruger", "Jeg kender ikke andre", "Vi betaler for det. Så må det være det bedste" eller "Det er det jeg kender og kan finde ud af".

At bruge windows, svarer lidt til en forstilling om at det eneste man kan spille på er en SEGA, og den har man jo altid brugt og det gør alle andre også... Kafka'sk!!!

Windows er en menneskelig og evolutionær katastrofe, der via et langt og tungt monopol har sat verden i pause-tilstand i snart to årtier. STOOOOP og kom videre. Det virker ikke, har aldrig virket og kommer aldrig til at virke. Fundamentet er grundlæggende forkert, som det skæve tårn i Piza.

  • 3
  • 4
Christian Nobel

Andre OS'er er muligvis bedre, men at skulle "omskole" hundredetusindvis af offentligt ansatte kommer aldrig til at være en reel mulighed.

Åh det er den gamle FUD skrøne som trækkes frem hver gang.

Det er nemmere at skifte fra W7 til en Linux Mint hvor desktoppen er sat fornuftigt op end til en W10 som er radikalt anderledes.

Så omskolingen er ikke noget problem - og hvis argumentet skulle være validt, så skulle det offentlige Tyskland jo stadig køre rundt i VW type 1.

Man kan så diskutere om man har nogen "killerapplikationer" som kun kan køre på Windows, men det er så en anden snak.

Nej det er ikke brugerne der er problemet, det er "IT-afdelingerne", for hvis der skiftes til en OS løsning, så ville der pludselig ikke være nær så mange "karriere fremmende" kurser med fede frokoster, og det går jo ikke.

  • 2
  • 2
Erik Bruus

Windows 7 er vel stadig OK, også selvom der ikke kommer flere opdateringer. En god virusscanner vil måske holde det meste snavs væk fra maskinen. Det er sikkert også Win10 som er mere interessant for hackere, da flere og flere er fyttet over på dette styresystem.

Windows 7 kører stadig fint her, og min anden maskine kører Linux.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere