Tysk ministerium dropper Linux og går tilbage til Windows

men pga. Windows dominansen, får man ikke drivere fra hardware-leverandørene, og samarbejdspartnerne sender én Windows specifikke filer.

Er det ikke bevis nok for Microsoft's dominans forhindre andre i at komme ind på markedet, og derfor har Microsoft monopol?

Hej Esben,

Det er vel ikke nogen nyhed at Windows har monopol på desktop-området. At HW-producenterne er nogle idioter og ikke understøtter alternativerne (selv OSX kan det være svært at finde drivere til ofte!) kan man vel ikke rigtig klandre MS for.

Nu er et monopol en eneret på et marked, så Microsoft har ikke noget monopol.

Det er ikke ulovligt at have en markedsdominerende position - heller ikke selvom det i sig selv mindsker konkurrencen, når hardware leverandører f.eks. kun leverer Windows drivere.

Det er derimod ulovligt at udnytte en dominerende markedsposition via monopolistisk adfærd (hvilket Microsoft da også er dømt for).

Microsoft har ikke monopol, der er både Linux og Mac OS, som også er på marked, og tysklands Ministeriet brugte jo Linux i 5 år.

Det med driveren er jo på ingen måde Microsofts skyld, men det er firmarer bag printere og scannere, det er jo dem som har valgt ikke og udvikle en driver til Linux.

Det er ikke fordi jeg er Microsoft fan, bruger selv en masse andet en lige Microsofts produkter.

Fx. Firefox i stedet for IE Trillian i stedet for MSN messenger. Google Docs i stedet for Office

Bare fordi der er en konkurrent, betyder det ikke, at du har et naturligt monopol.

Linux fungerer fint og i mange tilfælde langt bedre end MS, problemet er at INGEN presser markedets spillere til at ændre adfærd. Hvis nu de tyske myndigheder lagde pres på printer producenterne, f.eks. ved at kræve drivere til de systemer de brugte, ville verdenen se anderledes ud. Og hvis mange kunder, der er store nok, gjorde dette, kunne det nok være at leverandørerne ændrede adfærd.

Det er ikke Linux's opgave, at lave drivere til alle de produkter der findes på markedet, men derimod HW leverandørernes forbandede pligt, at lave drivere til deres egene produkter, som understøtter de OS systemer som tilbydes på markedet.

Frej Soya:

Bare fordi der er en konkurrent, betyder det ikke, at du har et naturligt monopol.

Det udsagn giver ikke rigtig mening. Kan du omformulere det?

Det er ikke Linux's opgave, at lave drivere til alle de produkter der findes på markedet, men derimod HW leverandørernes forbandede pligt, at lave drivere til deres egene produkter, som understøtter de OS systemer som tilbydes på markedet.

Der er jo en grund til, at de fravælger at skrive drivere til Linux. Et bud kunne være, at hvis deres udgifter øges med 10% ved at skrive drivere til Linux, så mister de 10% på produktudvikling og kommer 10% bagud i forhold til konkurrenterne.

Så har de fat i 1-2% Linuxbrugere men deres nye printer printer med 9 sider pr minut i stedet for konkurrenternes 10.

Bare lidt lommefilosofi herfra...

I en ideel verden skrev det tyske ministerium drivere til nogle printere. De norske kommuner skrev drivere til nogle andre printere. Andre organisationer skrev drivere til nogle andre ting. Og så delte alle det hele med hinanden.

Det er klart at et tysk ministerium alene ikke kan dække alle manglerne, men hvis man stod sammen og løftede i flok kunne alverdens it-budgetter udrette mirakler indenfor open source. I stedet for at poste pengene ned i lukkede systemer.

Jeg har intet sagt "skyld". Faktum er blot, at markedet er sådant, at ingen andre kan trænge ind på Microsofts marked for "forretnings PC'er" - ikke fordi, de er dårligere, men fordi Windows er en de facto standeard. Og Microsoft har monopol på den standeard. Og det er ganske "markedets" skyld og ikke Microsofts.

Hvis vi så kan blive enige om ovenstående, kan vi så diskurtere,

1) Skal man lade det være og alle bruge Windows?

2) Alternativt: Hvad gør man ved det?

Det står for Hardware Compatibility List og man køber ikke noget som ikke er på listen, hvis man gør det så er man dummere end en skovl.

Lasse Reinholt:

Der er jo en grund til, at de fravælger at skrive drivere til Linux. Et bud kunne være, at hvis deres udgifter øges med 10% ved at skrive drivere til Linux, så mister de 10% på produktudvikling og kommer 10% bagud i forhold til konkurrenterne.

HP, verdens største printerleverandør, leverer selv Linux-drivere til deres printere under HPLIP-projektet.

Derudover giver en stikprøvesøgning i printersektionen efter "Linux" på edbpriser.dk en hel del hits på Canon, Samsung, Brother, og OKI printere. Under specifikationerne angives direkte at Linux er understøttet.

Jeg har søgt efter printerproblemer hos de andre kendte, store Linux-installationer (hollandsk politi, fransk politi, oa)

Jeg fandt følgende for Extremadura: http://linuxologist.com/1general/an-interview-with-an-extremadura-develo...

A big slice of our work is upgrading software. Software like CUPS and Xorg as well as the kernel and device drivers needs to be frequently upgraded to support as much hardware as possible. Our install base is about 90,000 computers, and there is always new hardware pouring in to replace the old, so we have a lot of devices to support. Nowadays the hardware market provides new devices every 6 months.

Altså opgradering for at følge med hardwareudgivelser. Ikke noget med at de selv sidder og laver drivere.

Min personlige erfaring med Linux er, at hvis man ikke køber alt for ny eller okkult hardware, så er det understøttet. Anskaffer man sig alligevel ganske ny eller okkult hardware, går der alt fra en måned til et år, før det bare detekteres og får installeret drivere under Linux.

Så jeg har svært ved at forholde mig til historien om hjemmelavede printerdrivere, og kunne godt tænke mig noget mere baggrundsinfor herom.

Lidt baggrund kan måske læses i denne:

http://www.osor.eu/news/de-ministry-of-foreign-affairs-to-ditch-open-sou...

Lidt mere baggrund:

http://www.heise.de/newsticker/meldung/Linux-im-Auswaertigen-Amt-Rueckmi...

Man skal virkelig gøre sig umage for at finde en printer der ikke kører under Linux. Alle de printere jeg har haft fingerene i de sidste 5 år (og det er mange) har understøttet Linux. Desuden kan alle printere emuleres. Det lugter langt væk af en dårlig bortforklaring.

Følger man ovenstående links så ender man til sidst med en PDF der henviser til problemer med printere eller scannere. Men det må være noget sølle hardware hvis der ikke findes linux drivere, og i og med ministeriets migrationen til linux er gammel, så bør der være nogen indkøbere med røde ører, siden der er indkøbt hardware der ikke du'r. Egentlig kan det jo blot skrives i licitationskrav at der skal virke med linux (så problemet med manglende drivere burde have løst sig selv, i og med gammel hardware "døde").

Mere baggrund og links til PDF'ere findes på: http://www.netzpolitik.org/2011/interne-dokumente-des-auswartigen-amtes-...

Det ser ud til at beslutningen delvist bygger på en McKinsey rapport hvor der bla. er fokuseret på at man vil være MS-Office kompatibel. Der var også det problem at ingen andre ministerier var fulgt med og var skiftet til OpenOffice (og 9000 arbejdspladser under ministeriet stadig anvendte XP/MS-office, og kun 3000 linux udgaven).

Næste generation af elektroniske 'devices', som i høj grad kommer til at afløse PC'en, bliver for det meste ikke Windows baserede men snarere baseret på en eller anden form for *NIX. Det være sig BSD, Linux eller MacOS. Så er det her driver problem ikke et som løser sig selv ?

// Jesper

Nu er et monopol en eneret på et marked, så Microsoft har ikke noget monopol.

En markedsdominans med sammen virkning som et autoriseret monopol benævnes [i]de-facto monopol[/i] [1]. Hvorvidt det kaldes monopol eller noget andet, er sådan set uinteressant - det interessant er effekten.

Wikipedia har en ganske god artikel, der beskriver effekt og vilkår ud fra markedskræfter. Essensen af et monopol består i konkurrence sættes ud kraft, eller i hvert fald svækkes gevaldigt, med dertilhørende følgevirkninger. Wikipedia skriver bl.a. [2]:

[b]Price Discrimination:[/b] A monopolist can change the price and quality of the product. He sells more quantities charging less price against the product in a highly elastic market and sells less quantities charging high price in a less elastic market.

[1] [i]Wikipedia om "De facto monopoly" (engelsk)[/i] http://en.wikipedia.org/wiki/De_facto_monopoly [2] [i]Wikipedia om Monopol (engelsk)[/i] http://en.wikipedia.org/wiki/Monopoly

Lidt baggrund kan måske læses i denne:

http://www.osor.eu/news/de-ministry...

Det lyder mest som om de har fået en ny IT-chef med blå kasket på: "Det er ikke Microsoft så det virker ikke".

Det lyder mest som om de har fået en ny IT-chef med blå kasket på: "Det er ikke Microsoft så det virker ikke".

Det er godt spørgsmål hvad baggrunden er. Det virker som om der er nogle der har fået kolde fødder. Fra omtalte artikel:

The government's response to the SPD's question states that, although open source has demonstrated its worth, particularly on servers, the cost of adapting and extending it, for example in writing printer and scanner drivers, and of training, have proved greater than anticipated. The extent to which the potential savings trumpeted in 2007 have proved realisable has, according to the government, been limited – though it declines to give any actual figures. Users have, it claims, also complained of missing functionality, a lack of usability and poor interoperability.

@Martin Ups pinligt, tak ;). Kan desværre ikke redigere mere. Så kan nu hånes til evig tid. :(. Carsten sonne skrev det jeg ville. Mit blev en meget kort sætning, men noget vrøvl.

@Carsten Sonne Larsen

En markedsdominans med sammen virkning som et autoriseret monopol benævnes de-facto monopol [1]. Hvorvidt det kaldes monopol eller noget andet, er sådan set uinteressant - det interessant er effekten.

Det er rigtigt nok, at de-facto monopol er en mere præcis beskrivelse af Microsoft på flere markeder.

Jeg er sådan set mere interesseret i den observation at monopoler - eller de-facto monopoler - ikke i sig selv er ulovlige. Det er monopolistisk adfærd derimod.

Til Frejs forsvar:

A natural monopoly arises where the largest supplier in an industry, often the first supplier in a market, has an overwhelming cost advantage over other actual and potential competitors. This tends to be the case in industries where capital costs predominate, creating economies of scale that are large in relation to the size of the market, and hence high barriers to entry; examples include public utilities such as water services and electricity.

Oversat til dansk betyder et naturligt monopol blot at ingen ønsker at konkurrere mod monopolisten. IBM tog kampen op for længe siden - nogle af os kan måske huske hvordan det gik.

Apple er den eneste der evt. kan rede MS fra den tvivlsomme ære. Spørgsmålet er så om de operere på samme marked? Ja, der er nogle overlap - generelt er det nok nærmere to forskellige markeder MS OS og Apple OS dækker.

http://en.wikipedia.org/wiki/Natural_monopoly

Jeg er sådan set mere interesseret i den observation at monopoler - eller de-facto monopoler - ikke i sig selv er ulovlig

Næ, sikkert ikke. Hvad forskel gør det ved markedsdannelse og det tyske udenrigsministerium fravalg af Linux som desktop platform? Monopoler er dårlig samfundsmæssig forretning - ulovlige eller ej. Konkurrencen sættes ud af kraft.

I en ideel verden skrev det tyske ministerium drivere til nogle printere. De norske kommuner skrev drivere til nogle andre printere.

Der skal da ikke sidde offentligt ansatte softwareudviklere og udvikle noget så latterligt som printerdrivere.

Der kommer konstant nye printere fra tonsvis af fabrikanter. Skal der sidde skattebetalte udviklere i statsligt regi og dublikere producenternes arbejde parallelt i en endeløs strøm?

Hvad bliver det næste?

De skal ud i det private erhvervsliv, hvor der er brug for dem, og udvikle konstruktive ting.

Der skal da ikke sidde offentligt ansatte softwareudviklere og udvikle noget så latterligt som printerdrivere.

Nej, det Offentlige skal i stedet bruge en formue på alle mulige slags licenser fordi det er selvf. billigere at betale licensen for f.eks. 30000 Windows + MS Office etc. end løn til 3 ~ 4 udviklere. Det er logik for perlehøns.

Bemærk venligst at det nævnte ministerium slet ikke vil fortælle hvor meget de sparer ved at gå tilbage til Windows...

De prøvede noget, de prøvede noget andet og nu benytter de det første igen. Det kan jo være at for dem er Microsoft produkter bedre end Linux. Det kunne jo godt tænkes det ikke var konspirationer med "IT chefer med blå hatte" og monopoler men at det reelt virkede bedst for dem.

Ja ja, det er jo ikke populært at sige på sider som den her (venter også blot på strimen af "åh nej, han siger noget vi ikke kan lide"), når det er Microsoft produkter der gås tilbage til, hvorimod valget hyldes når der gås den anden vej. Egentligt ret skingeret når man støtter software valg - men at valget kun må tages en vej og det skal være det valg som man selv støtter.

Det kunne jo godt tænkes det ikke var konspirationer med "IT chefer med blå hatte" og monopoler men at det reelt virkede bedst for dem.

I udgangspunktet handler det antageligvis om "cool cash" for det tyske udenrigsministerium og dernæst om politik - måske i omvendte rækkefølge. Jeg har bare lidt svært ved at se hvilken relation det skulle have til en evt. monopolotilstand på desktopmarkedet.

Bemærk venligst at det nævnte ministerium slet ikke vil fortælle hvor meget de sparer ved at gå tilbage til Windows...

Nej, men de skriver, at en Windows maskine koster 5000 euro/år og kort efter skiftet til Linux skrev de, at en Linux maskine kostede 1190 euro/år.

Da de har 11.000 maskiner får de altså nu en ekstraudgift på 312.000.000 kr / år.

Penge, som Steve Ballmer har lovet at overføre til deres hemmelige konto i Lichtenstein løbende hver år, samt en engangs bonus på 100.000.000 kr da det var et krav fra ministeriet.

Bag kulisserne kører de naturligvis stadig Linux i skjul, da aftalen med Microsoft gælder for hvert fulde år, de i pressen udmelder, at de officielt kører Windows. Alle medarbejdere bruger desuden et Windows XP skin/theme i Ubuntu 10.04 i tilfælde af, at de skulle få udefrakommende gæster.

En sag for Wikileaks!

Bemærk venligst at det nævnte ministerium slet ikke vil fortælle hvor meget de sparer ved at gå tilbage til Windows...

Nej, men de skriver, at en Windows maskine koster 5000 euro/år og kort efter skiftet til Linux skrev de, at en Linux maskine kostede 1190 euro/år.

Da de har 11.000 maskiner får de altså nu en ekstraudgift på 312.000.000 kr / år.

Penge, som Steve Ballmer har lovet at overføre til deres hemmelige konto i Lichtenstein løbende hver år, samt en engangs bonus på 100.000.000 kr da det var et krav fra ministeriet.

Bag kulisserne kører de naturligvis stadig Linux i skjul, da aftalen med Microsoft gælder for hvert fulde år, de i pressen udmelder, at de officielt kører Windows.

En sag for Wikileaks!

Har du dokumentation for de påstande Lasse?

Kender jeg Lasse ret, så vil jeg tro det var et indlæg fyldt med sarkasme over de konspirationsteorier man til tider ser her på v2.dk.

Jeg refererer udelukkende til den kilde som Version2 bruger: der fremgår klart og tydeligt at SPD har stillet spørgsmål til ministeriet vedr. omkostninger m.v. som ministeriet har nægtet at svare på.

Jeg ved hvad MS licenser koster også med div. std. mængderabatter og jeg ved også hvad en udvikler koster i timen, jeg bruger begge dele selv.

Apropos Lasse Reinholt påstand så er det flere gange set at Steve Balllmer har været på pludselige visitter rundt omkring i verden med store rabatter til følge.

I 2006 skulle jeg få en Fujitsu M3097DG scanner, som er en hurtig dupleks SCSI forbundet scanner, der dengang blev brugt i danske ministerier til at fungere med Linux v.h.a. programmet Sane (som sjovt nok står for Scanner Access Now Easy http://www.sane-project.org/). Det lykkes at få kontakt til en venlig udvikler Allan Noah, som ændrede i Sane softwaren, så scanneren kom til at køre perfekt, også således at andre Linux brugere i fremtiden vil kunne anvende den scanner. Og det hele med et smil og helt gratis og var overstået 2 dage efter jeg henvendte mig. Helt uafhængig af Fujitsu lykkes det at få den til at køre. Gad vide, hvor hårdt tyskerne prøvede? (Personligt tror jeg mere at skiftet skyldes nogle lyssky aftaler med M$, som vi naturligvis ikke må kende til)

-> hvor vi havde været, hvis ikke der havde været et firma som Microsoft, der har arbejdet så hårdt for gennem en væsentlig årrække at udvikle styresystemer og anden software til både firmamæssig og privat brug på computere?

Bevares - der havde da sikkert været andre firmaer, der havde udviklet nogle forskellige styresystemer og kontorsoftware. Men havde det været lige så standardiseret, og havde det kunnet kommunikere lige så let på tværs af systemer, som det for en stor dels vedkommende kan i dag?

Men havde det været lige så standardiseret, og havde det kunnet kommunikere lige så let på tværs af systemer, som det for en stor dels vedkommende kan i dag?

Det ved jeg ikke, Microsoft har jo sjældent stået alene med noget. Vi havde vel sagtens kørt OS/2 og Word Perfect - i øvrigt et tekstbehandlingsprogram der så længe jeg brugte det var væsentligt mere kompatibelt med alt (inkl. sig selv, og ældre Word) end Word var.

Jeg ved ikke hvad der er standardiseret ved Word... Formatet ændrer sig ved hver ny udgave, så folk der har brug for at arbejde sammen bliver ofte tvunget til at opgradere. Og de kan i hvert fald ikke bruge andre systemer som OpenOffice, for der går altid ged formatteringen. Havde der gjort det, hvis Word-formatet var forblevet det samme? Sikkert, men næppe i nær så høj grad som nu.

Og jeg ved godt at Microsoft laver en hulens masse andet rigtigt brugbar software, men det er jeg ikke fortrolig med, så det vil jeg undlade at udtale mig om.

@ Mark Gjøl: Det jeg mener med 'standardiseret' (måske et forkert ord at bruge) er, at de forskellige udgaver af f.eks. MS Office (nu du selv nævner Word) til forveksling ligner hinanden meget. Man ved for en stor dels vedkommende, hvordan programmet skal bruges, når man først har lært én af versionerne at kende. Derudover har features som f.eks. copy/paste og flere andre jo kunnet bruges stort set over alt i mange år. Når du nu nævner Open Office; den software har jeg også brugt flittigt, men jeg synes, det er et meget 'tungt' program at køre. Det tager en krig at åbne i forhold til MS Office. I hvert fald på de maskiner jeg har arbejdet med det.

Mener at office snyder på vægtskålen, ligesom flere andre MS programmer, og benytter pre-load under opstart, hvilket betyder at det starter væsentlig hurtigere når man tror man starter det.. :)

Jamen gør det noget Per? Det væsentlige som bruger er da, at programmet fungerer, og at man ikke skal vente tre kopper kaffe på, at programmet er loaded. ;o)

Men bittert med den ekstra ventetid, hvis man starter sin pc for at bruge noget andet end office.

Gert Christensen:

Jamen gør det noget Per? Det væsentlige som bruger er da, at programmet fungerer, og at man ikke skal vente tre kopper kaffe på, at programmet er loaded. ;o)

Den betragtning kan man godt anlægge. Den får dog ikke helheden med.

Operativsystemet Windows har jo også en anden rolle, udover at være et softwareprodukt: Windows er også [i]infrastruktur[/i] som applikationer skal benytte sig af.

Microsoft kan så i kraft af denne infrastruktur-hjemmebane give sine egne produkter en fordel, til skade for konkurrencen. Og til sidst vil MS, hvis de får lov, sidde på hele vores produktportefølje - ikke nødvendigvis fordi de er de bedste til at lave produkter, men fordi de kan bestemme banens hældning, og derfor kan bestemme at den skal hælde nedad mod modstandernes mål.

At al vores software kommer fra én leverandør, har diverse uheldige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Desuden er det, i kraft af Microsofs markedsdominans, ulovligt jvf. konkurrenceloven. Konkurrenceloven er netop lavet mhp at undgå de uheldige samfundsøkonomiske konsekvenser ved monopolers og dominerende markedsaktørers kvælning af konkurrenter, vha overmagten.

Argumenter i kategorien "Lille mig er så glad for Microsoft, så I skal være søde mod dem!" er forståelige og fyldestgørende for personer, der ikke ser længere end til deres egen individuelle situation.

På samfundsøkonomisk plan er det dog suboptimering af værste skuffe. Det er desværre bare ikke alle der har begrebsapparatet til at forstå at det hænger sådan sammen.

Da debatter involverer flere individer, og i princippet hele samfundet, synes jeg at vi skal gemme de suboptimerende "Lille mig"-historier af vejen, og tænke på overordnet samfundsøkonomisk plan.

Hvis man alligevel kun vil tage udgangspunkt i sin egen lille situation, og aldrig sine meddebattørers eller hele samfundets, er der vel ingen grund til at debattere med andre?

"Jamen gør det noget Per? Det væsentlige som bruger er da, at programmet fungerer, og at man ikke skal vente tre kopper kaffe på, at programmet er loaded. ;o)"

Det kan man jo også bare gøre med f.eks. OpenOffice, altså 'loade' det ved opstart. Det kræver bare at man sætter det op.

Men personligt så synes jeg at MS office er et kanon produkt, jeg ville bare ønske at det kørte på LINUX og at man kunne være sikker på/stole på at det også brugte ODF rigtigt, som er mit firmas foretrukne dokument format.

Hvis man skal sikre fri konkurrence, er åbne standarder et must, jeg er sådan set lige glad med, hvad folk bruger af produkter, men jeg er ikke ligeglad med grænsefladerne.

// jesper

Både og... det er rart at Office starter hurtigere ... prisen er dog at du altid betaler for at office bruger ressourcer på din pc, uanset om du bruger det eller ej ... men det er som alt andet en afvejning ;)

Desuden er det, i kraft af Microsofs markedsdominans, ulovligt jvf. konkurrenceloven. Konkurrenceloven er netop lavet mhp at undgå de uheldige samfundsøkonomiske konsekvenser ved monopolers og dominerende markedsaktørers kvælning af konkurrenter, vha overmagten.

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. Er du af den opfattelse at Microsoft bryder konkurrenceloven i Danmark? Og hvad bygger du det på konkret?

Bemærk i øvrigt, at Konkurrenceloven ikke forbyder virksomheder der er så dominerende, at de i sig selv har en konkurrencebegrænsende effekt. Loven forbyder derimod:

konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, foreskriver kontrol med fusioner over en vis størrelse og forbyder under visse nærmere betingelser konkurrenceforvridende offentlig støtte.

Du skriver videre:

Argumenter i kategorien "Lille mig er så glad for Microsoft, så I skal være søde mod dem!" er forståelige og fyldestgørende for personer, der ikke ser længere end til deres egen individuelle situation.

På samfundsøkonomisk plan er det dog suboptimering af værste skuffe. Det er desværre bare ikke alle der har begrebsapparatet til at forstå at det hænger sådan sammen.

Kapitalisme bygger netop på den antagelse, at de deltagende aktører hver forfølger deres egne interesser.

Og det skaber i denne sammenhæng den asymmetri, at det mest effektive valg for den enkelte aktør, ikke nødvendigvis er det mest effektive valg for samfundet som helhed. Så suboptimering - det kan du godt kalde det.

Men jeg synes at det må være op til den enkelte aktør - forbruger, virksomhed eller anden organisation - selv at afgøre hvorvidt man synes at software fra den ene eller den anden leverandør passer bedst til ens behov.

Så længe det foregår inden for lovens rammer, så er det helt acceptabelt at sige "Lille mig er glad for Microsoft" eller "Lille mig er glad for OpenBSD", uanset at det kan få nogle konkurrencemæssige aspekter.

Lars Hansen:

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. Er du af den opfattelse at Microsoft bryder konkurrenceloven i Danmark? Og hvad bygger du det på konkret?

Så har jeg ikke formuleret det klart nok.

[i]Hvis[/i] Microsoft bruger Windows-markedsdominansen til at skaffe sine egne produkter en markedsmæssig fordel, vil det være ulovligt ifølge konkurrenceloven.

[i]Om[/i] de gør det, ved jeg ikke, og det er heller ikke mit budskab vedkommende.

Gert spurgte om det gør noget at MS bruger Windows til at hjælpe deres egne programmer - og svaret er ja, hvis MS giver deres egne produkter en særskilt fordel. Du citerer selv konkurrenceloven, så du ved sikkert selv hvorfor.

Kapitalisme bygger netop på den antagelse, at de deltagende aktører hver forfølger deres egne interesser.

Forudsætningen er jo at individerne har fuld information og forståelse omkring de forhold der har indflydelse på deres situation.

Blandt de blinde er den enøjede konge.

Men jeg synes at det må være op til den enkelte aktør - forbruger, virksomhed eller anden organisation - selv at afgøre hvorvidt man synes at software fra den ene eller den anden leverandør passer bedst til ens behov.

Så længe det foregår inden for lovens rammer, så er det helt acceptabelt at sige "Lille mig er glad for Microsoft" eller "Lille mig er glad for OpenBSD", uanset at det kan få nogle konkurrencemæssige aspekter.

Enig. Ens bevæggrunde er en privat sag, som jeg ikke vil nægte nogen.

Hvis bevæggrundene derimod løftes ind i en debat, er de bare ikke længere private, og vil derfor skulle have værdi på et højere niveau - i dette tilfælde samfundsniveau - for at få vægt i debatten. Hvis man vil pålægge hele samfundet en bestemt dagsorden skal den selvsagt have samfundsmæssig værdi. "Lille mig"-argumenter kan ikke uden videre antages at have samfundsværdi, medmindre man overfører "lille migs" præferencer til hele samfundet. Det mener jeg ikke er gjort i indeværende debat.

Hvis bevæggrundene derimod løftes ind i en debat, er de bare ikke længere private, og vil derfor skulle have værdi på et højere niveau - i dette tilfælde samfundsniveau - for at få vægt i debatten.

Medmindre man kan definere et generisk sæt af præferencer og behov inden for et område (det tror jeg ikke man kan), så vil ens bevæggrunde vel altid være med udgangspunkt i ens egen kontekst. I større eller mindre grad.

Når jeg læser en debat som denne, så har jeg svært ved ikke at få den tanke, at langt de fleste deltagere i et eller andet omfang ekstrapolerer ud fra egne behov og erfaringer. Der er rigtig meget "lille mig" argumentation over det, uanset hvad side man kommer fra.

Men måske jeg skulle spørge på en helt anden måde. Når du nu skriver:

....synes jeg at vi skal gemme de suboptimerende "Lille mig"-historier af vejen, og tænke på overordnet samfundsøkonomisk plan.

Jeg må indrømme at jeg bliver lidt bekymret når jeg læser den slags, men det kan være at du kan berolige mig ;-)

Hvad er det du mener med samfundsøkonomisk plan? Og hvem skal gøre hvad? Hvem er det der skal ændre adfærd og hvordan?

Æh, det ville være rart med lidt kildekritik af H-Online, som titler sig med "Security news and Open source developments".

De tolker en artikel fra Netzpolitik.de, som igen tolker ministeriets svar SPD. Hvis man borer til sagens kilde finder man svaret her i form af en indscannet PDF på tysk:

http://www.oliver-kaczmarek.de/wp-content/uploads/KA-17_4567.pdf

Jeg må sige, at PDF'ens indhold er stik modsat alle konklusionerne i H-Olines artikel.

Bl.a. om økonomien 2005 - 2010 findes der en tabel med udgifter i euro for hvert år, med konklusionen (lige hurtigt oversat af mig):

"Besparelserne ved indførelse af åben kildekode software i stedet for proprietær software lader sig det overvejende antal af tilfældene ikke kvalificere", hvor tilfældene refererer til de forskellige ministerier.

Og de fortsætter med svar på hvert enkelt spørgsmål og efterlader det indtryk, at det var en god beslutning at skifte tilbage til Windows.

Jeg vil da gerne oversætte noget mere senere, da de eneste oversættelser jeg har kunnet finde minder om små snippets, som Penguin Liberation Front og comp.os.linux.advocacy kunne have udvalgt nøje og omhyggeligt. :-p

Jeg har kørt den gennem OCR (har nemlig ikke kunnet finde den komplet noget sted) og lagt den op på:

http://nopaste.dk/p2907

Så kan man se alle 16 spørgsmål og svar og evt. bruge google translate og lign.

Der mangler dog tabellen med økonomi (da det ikke er plain tekst).

Tak for din OCR-version af teksten!

Æh, det ville være rart med lidt kildekritik af H-Online, som titler sig med "Security news and Open source developments".

Hvis du kigger på http://www.h-online.com/security/ er titlen "The H Security: News and Features" -- jeg tror at titlen hænger sammen med hvilken sektion af hjemmesiden man befinder sig på... Lidt i samme stil med at man finder kultur-nyheder i kultur-sektionen, og sportsnyhederne i sports-sektionen :)