Tysk domstol nedlægger fogedforbud mod Windows 7 og Xbox 360

Et patentslagsmål mellem Microsoft og Motorola er endt med fogedforbud mod Windows 7 og Xbox 360 i Tyskland.

En domstol i Tyskland har nu givet Motorola Mobility medhold i et patentslagsmål med Microsoft. Det betyder, at Motorola kan stoppe salget af Windows 7, Xbox 360, Internet Explorer og Windows Media Player i Tyskland. Det skriver BBC.

En amerikansk domstol har dog forbudt Motorola at gøre brug af forbuddet i Tyskland, før domstolen har undersøgt om Motorolas licensbetingelser er rimelige.

Læs også: Nyt patentslagsmål kan stoppe Windows 7-salg i Tyskland

De omstridte patenter dækker over videokomprimeringsteknologien H.264. Hvis Microsoft skal benytte patenterne, skal softwaregiganten punge ud med fire milliarder dollars. Den pris mener Microsoft ikke er rimelig og vil derfor appellere dommen for at få et nedslag i prisen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
Frithiof Andreas Jensen

Det er op til Motorola. I Fogedretten er der ikke noget pjat med at en appel til höjere instanser har opsättende virkning. Microsoft går til en Amerikansk domstol for at forhindre at Motorola (USA) benytter sig af dommen. Man kan sende en ordre fra USA, men det vil reelt ikke forhindre at Motorola (EU) stopper salget af Microsoft produkter. Hvis den ledelsen af Motorola (EU) er ligeglade med karrieren så ...

Brian Højen-Sørensen

Hvis nu open source samfundet tog sig sammen, burde man så ikke kunne finde ud af at udvikle en ny komprimering, der ikke overtræder nuværende patenter, og som er lige så god. Der er trods alt temmelig mange gode programmører derude.

Eller er det bare noget naivt ævl fra en der gik til Linux for mange år siden og som ikke forstår sig på komprimerings algoritmer? :-)

Venligst Slet Min Bruger

Google har endnu ikke opkøbt MMI. De mangler godkendelse af den kinesiske regering, mig bekendt.

Derudover, så startede sagen vel længe inden Google (officielt) underskrev købsaftalen mig bekendt.

Sidst, men ikke mindst, så er det vel kun fordi MS ikke har villet betale for patenterne, at sagen er kommet til domstolene.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvis nu open source samfundet tog sig sammen, burde man så ikke kunne finde ud af at udvikle en ny komprimering, der ikke overtræder nuværende patenter, og som er lige så god. Der er trods alt temmelig mange gode programmører derude.


Men hvad skulle grunden være til det (altså udover den politiske) i at opfinde noget, der allerede findes, er godt og er bredt understøttet i markedet?

H.264 er jo bla. implementeret i OSS-værktøjer som VLC, Android og Chrome, så der findes allerede "reference-implementeringer" i OSS af bla. H.264 derude.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Sidst, men ikke mindst, så er det vel kun fordi MS ikke har villet betale for patenterne, at sagen er kommet til domstolene.


4 mia USD er jo også en del mere end Microsoft tjener på deres licensaftaler med Android-OEM'er, så med købet af Motorola vil Microsoft jo blive netto-betaler til Google, og det er måske det, der er en lidt bitter pille at sluge.

:o)

Jesper Lund Stocholm Blogger

H.264 fejler ikke noget, udover at der er patent på den.


Jo, men så er vi jo ude i noget politisk, og det er sådan set fint. Det er vel reelt meget få ting, vi bruger vores computer til hver eneste dag, der ikke er dækket i en eller anden form for patenter, så tilstedeværelse er patenter er i realiteten ofte ikke noget konkret problem.

Det virkelige problem er nok snarere FRAND.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017