Tysk domstol: Facebooks indsamling af persondata er ulovlig

Facebook indsamler persondata uden at give tilstrækkelig information til det sociale medies brugere

Berlins regionale domstol (VZBV) har med en dom slået fast, at det sociale medie Facebooks standard privatindstillinger og brug af persondata er imod den tyske forbrugerlov.

Det skriver The Guardian ifølge Ritzau Finans.

Ifølge domstolen indsamler og bruger Facebook persondata uden at give tilstrækkelig information til det sociale medies brugere, så de kan give et meningsfuldt samtykke.

»Facebook gemmer standardopsætninger, der ikke er privatvenlige i sit center for forbrugers privatliv og stiller ikke nok information vedrørende disse indstillinger, når en bruger opretter sig på det sociale medie, til rådighed.«

»Disse praksisser møder ikke kravet til et informeret samtykke,« siger Heiko Duenkel, der er sagfører for den tyske sammenslutning af forbrugerorganisationer, VZBV, til The Guardian ifølge Ritzau Finans.

Facebook dømt tidligere

Det er ikke første gang at Facebook er genstand for en domstolsafgørelse. Mest kendt er den såkaldte Facebook-dom fra 2015, hvor EU-Domstolen kendte Kommissionens beslutning om den såkaldte Safe Harbour-ordning for videregivelse af personoplysninger fra EU til USA ugyldig.

I den nye sag har de tyske forbrugerorganisationer under VZBV blandt andet fundet, at Facebook i sin app for smartphones har præaktiveret en lokalitetstjeneste, samt at i brugeres privatindstillinger er boksene, der tillader søgemaskiner at linke til brugeres Facebook-profiler, hakket af ved oprettelse af profilen.

Tiltag, som ikke stemmer overens med databeskyttelsesloven og brugernes privatliv.

I en udtalelse har Facebook sagt, at det vil appellere dommen men tilføjer samtidig, at det sociale netværk arbejder hårdt for at leve op til alle retningslinjer.

Facebook har efterfølgende meldt ud, at det sociale netværk vil grundigt gennemgå sine privatindstillinger, så de vil stemme overens med den nye europæiske databeskyttelseslov.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder