CSC er en af den amerikanske efterretningstjeneste NSA's vigtigste samarbejdspartnere. CSC har blandt andet udviklet software for NSA og stillet virksomhedens private jetfly til rådighed for NSA, skriver Süddeutsche Zeitung og Norddeutsche Rundfunk.
For eksempel var det CSC's corporate jet, der fragtede den tyske statsborger Khaled al Masri til et hemmeligt sted i Afgjanistan, hvor han blev udsat for skrappe afhøringsmetoder og tortur, inden CIA indså, at manden ikke var relateret til terror og efterfølgende slap ham fri på en fjern skovsti.
Forbindelsen mellem CSC og amerikanske efterretningstjenester vækker bekymring i tyske kredse, idet den tyske regering mellem 2009 og 2013 har lagt flere end 100 kontrakter i hænderne på CSC, herunder eksempelvis det tyske våbenregister, identitetskortregister og et projekt med at udvikle en aflytningssikker email-tjeneste.
Også i Danmark er CSC en af det offentliges foretrukne leverandører. I 2011 viste en opgørelse, at CSC havde 122 kontrakter med det offentlige til en værdi af 750 millioner kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.