Huawei har samarbejdet med den kinesiske efterretning.
Beviserne blev sendt til den tyske regering fra USA i slutningen af 2019, det skriver Reuters.
Den kinesiske telekommunikationsgigant skulle altså beviseligt have samarbejdet med Kinas sikkerhedsmyndighed.
Det er den tyske avis Handelsblatt, der har bragt citater fra et fortroligt dokument fra det tyske udenrigsministerium.
Her fremgår det også, at beviserne bliver fremstillet som ’en rygende pistol’, og det lyder videre, at den kinesiske virksomhed »ikke kan betragtes som pålidelig nok til at opfylde de sikkerhedsstandarder, der er nødvendige for at
bygge et 5-G-netværk«.
Hverken den tyske regering eller Huawei har udtalt sig om sagen.
Storbritannien holder Huawei ude af følsom kerne
I Storbritannien har man besluttet sig for at holde Huawei ude af det, der bliver kaldt den ’følsomme kerne’, men samtidig øget deres andel i ’netværksperiferien’.
EU vil onsdag offentliggøre en værktøjskasse, hvori man kommer med anbefalinger til, hvordan man skal håndtere leverandører med ’høj risiko’.
Det forventes ikke, at EU vil indføre forbud mod netværksleverandører.
Det forlyder ikke, hvad samarbejdet ligger i. De danske teleselskaber arbejder eksempelvis også sammen med danske efterretningstjenester, som en vågen Twitter-bruger også noterer:
Men er det reelt usædvanligt? Alle danske teleselskaber samarbejder jo både med politi og efterretningstjenester.
— Thomas Berg (@koldsmed) January 29, 2020

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.