Typo3 lancerer nyt CMS: Neos skal være nemt

12. december 2013 kl. 12:087
Neos - et nyt CMS, der er lettere at bruge - skal fremover supplere det klassiske open source-CMS Typo3, der har danske rødder.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det har været undervejs i syv år - og nu er det udkommet i version 1.0. Dermed er der fremover to Typo3-platforme at vælge imellem: Det klassiske Typo3 CMS og det nye Typo3 Neos. Det skriver Typo3 Danmark i en pressemeddelelse.

Typo3 Neos er et nyt CMS bygget op fra bunden af, og det skal fremover køre parallelt med det Typo3-CMS, der allerede er i brug mange steder. Platformen er udviklet i Typo3's eget PHP-framework Flow.

Målet med Neos har været at gøre det nemt at bruge for dem, som skal stå for indholdet, men som måske ikke er så teknisk kyndige. I Neos kan man derfor bare klikke på en tekst eller en overskrift i front-end og ændre den, uden at skulle skifte til en mere kompliceret back-end-brugergrænseflade.

Begge CMS’er er open source og gratis at bruge. Du kan downloade Typo3 Neos, og læse mere om CMS’et på dets hjemmeside.

##En af Danmarks største open source successer lancerer nyt produkt

Tirsdag d. 10. december lanceres TYPO3’s nye, revolutionerende brugervenlige CMS kaldet TYPO3 Neos.

”Vi har taget al vores erfaring fra 15 års enterprise content management i organisationer over hele verden – og gentænkt det fuldstændig,” siger danske Rasmus Skjoldan, som er UX lead på det internationale udviklingsteam.

Der er tale om et helt nyt content management system udviklet fra bunden gennem de seneste 7 år. Grundprincippet i designet af Neos er, at det skal være ekstremt brugervenligt for webredaktører – og at det i vid udstrækning skal integrere godt med andre systemer.

Herhjemme bruger mange store organisationer det eksisterende CMS fra TYPO3 – og Neos kommer da heller ikke til at erstatte den eksisterende version lige med det samme. De to systemer vil eksistere parallelt i nogle år.

I Danmark består kundelisten af Topdanmark, Nationalmuseet, DMI, Chr. Hansen, Dansk Flygtningehjælp, Bolius, Roskilde Festival, Aarhus Universitet, Fødevareministeriet, Venstre, Statens Museum for Kunst og mange mange flere.

Det nye CMS, TYPO3 Neos, er allerede i brug i en del organisationer rundt omkring i verden – og den fortsatte udvikling sikres blandt andet via en følgegruppe. Herhjemme er der markante medlemmer i følgegruppen som blandt andre DMI, Fødevareministeriet og Scandinavian Design Group.

Internationalt har Neos fået store ord med på vejen af flere prominente navne. Content strategist Karen McGrane, der bl.a. har hjulpet Fast Company, New York Times og Citibank har fulgt Neos gennem alpha og beta-perioden og udtaler, at TYPO3 er den eneste CMS-leverandør “with a real focus on what the author experience should be.” Også den anerkendte CMS-ekspert, Deane Barker fra Gadgetopia.com mener, at TYPO3-teamet bag Neos ”is doing the entire industry a favour”.

Neos kan allerede nu downloades i beta på neos.typo3.org – og fra tirsdag d. 10. december altså også i version 1.0.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
13. december 2013 kl. 16:53

Det er tragisk, at de vælger at fortsætte i PHP, når de vil skabe et CMS fra bunden. Hvorfor ikke vælge Node og gøre tingene rigtigt fra begyndelsen?

3
12. december 2013 kl. 13:55

Det er vel ikke meget anderledes end Barley som har eksisteret i et godt stykke tid nu...

http://getbarley.com/

5
12. december 2013 kl. 14:04

Omkring Barley, så jo – det er faktisk ret anderledes end andre WYSIWYG-baserede CMSs. Standardmetoden for redigering af indhold i Neos er direkte, in-place redigering, men det er kun én af måderne man kan arbejde med indhold på.

Til enterprise-brug er in-place redigering nemlig ofte en dårlig idé, når indhold skal genbruges mange forskellige steder. Neos har flere redigeringsmetoder og man kan selv lave sine egne redigerings-interfaces.

Den direkte redigering er dét, som ofte bliver nævnt ifm. Neos – men det er faktisk kun toppen af isbjerget. Barley er derudover en subscription-baseret, hosted service...

4
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den tor, 12/12/2013 - 14:01

Barley er vel ikke til selv at hoste eller videreudvikle på, så der er da bestemt en forskel i licens.

1
12. december 2013 kl. 12:30

Ser super godt ud! Det glæder jeg mig til at prøve..

2
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den tor, 12/12/2013 - 13:31

Tjek deres demo sektion - der kan du prøve det uden at installere det.

Har lige leget lidt med den demo install man kan lave via hjemmesiden, og jeg må indrømme at det virker meget lovende.

Typo3 CMS'et bryder jeg mig bestemt ikke om, men jeg kan klart se mig selv bruge Neos i fremtidige projekter.