Twitters besøgstal blev mere end fordoblet i marts

17. april 2009 kl. 11:05
Opmærksomheden omkring Twitter de seneste måneder har givet tjenesten en eksponentiel vækst i antallet af besøgende.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

For blot et år siden var det de færreste internetbrugere, som kendte til mikrobloggingstjenesten Twitter. I dag er Twitter ét af de varmeste nye medier, og det afspejler sig i tjenestens besøgstal.

Ifølge ComScore, som opgør besøgstal for amerikanske websteder, så voksede Twitter.com's besøgstal med 131 procent i marts måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at antallet af besøgende blev mere end fordoblet til 9,3 millioner i løbet af en enkelt måned. Og det er vel at mærke kun de amerikanske besøgstal.

Twitter er de seneste måneder hyppigt blevet nævnt i massemedierne, og i dag benytter stort set alle større medier Twitter i ét eller andet format, enten som en fast del af nyhedsdækningen eller i forbindelse med særlige begivenheder.

Ifølge Comscore kan afsmitningen fra mediedækningen muligvis aflæses i den detaljerede netstatistik. De besøgende til Twitter.com er mere hyppige brugere af andre mediers websteder end den generelle amerikanske internetbefolkning.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger