Twitter vil fremover ikke tælle links og fotos med i antal tegn

17. maj 2016 kl. 10:057
Twitter vil fremover ikke tælle links og fotos med i antal tegn
Illustration: © Twitter.
Twitter-folket får mere plads at boltre sig på – de behøver nemlig ikke længere at fravælge billeder og links til fordel for tekst.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det sociale medie Twitters på en gang styrke og svaghed har altid været, at en postering ikke må fylde mere end 140 tegn. En begrænsning, der stammer fra Twitters oprindelige brug af SMS-beskeder til posteringer.

Men ivrige Twitter-brugere får snart mere plads at boltre sig på. Ikke fordi begrænsningen på de 140 tegn som sådan forsvinder, men fremover vil Twitter ikke tælle links og fotos med i antallet af tegn. Det fortæller en anonym kilde til nyhedsmediet Bloomberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjeblikket optager et link, også selvom det automatisk er blevet forkortet af Twitter, 23 tegn – det samme gør sig gældende for fotos.

Ifølge Bloomberg træder ændringerne i kraft allerede inden for de næste par uger. Twitter har over for Bloomberg afslået at kommentere.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
18. maj 2016 kl. 15:41

Man kommer ofte til at vurdere hvilke sprog fejl (udlade ord) man skal lave for at man kan klemme et tweet / retweet ned til 140 tegn.

6
17. maj 2016 kl. 17:27

Jeg kan slet ikke forestille mig Twitter uden en begrænsning på omkring 140 tegn. Efter min mening ville #Twitter10K (en begrænsning på 10.000 tegn) totalt ødelægge twitter. Et tweet skal være kort og præcist.

Begrænsningen har både fordele og ulemper. Det er helt klart for begrænsende til at man kan diskutere komplekse tekniske problemer ved elektroniske valg med politikerne. På den anden side skal man ikke læse et langt indholdsløst svar igennem før det er klart at politikeren ikke svarede på spørgsmålet. Brugt rigtigt mener jeg at signal/støj-forholdet er bedre end på forum uden tilsvarende begrænsninger.

Tilsvarende gør sig også gældende på andre emner jeg er interesseret i.

Min holdning er ikke at de 140 tegn er hellige – det kunne lige så vel være 160 tegn (2 linjer i et standard terminal-vindue). Jeg har også ofte oplevet at mangle en håndfuld tegn for at kunne skrive mit tweet færdigt på en nogenlunde normret dansk og hvis man skal tagge et par personer og hvis man skal skrive en URL som kildeangivelse tager det ofte uforholdsmæssigt meget af de 140 tegn.

Derfor lyder det for mig til at godt kompromis, der dels er rettet mod et reelt problem og dels ikke vil ødelægge Twitters særlige kultur.

3
17. maj 2016 kl. 13:08

en tåbelig begrænsning, der nogen gange gjorde det nærmest umuligt at lave et fornuftigt tweet....

2
17. maj 2016 kl. 12:14

Folk har i praksis allerede brugt en tilsvarende finte gennem noget tid: At poste tekst i billeder.

1
17. maj 2016 kl. 10:47

http://tid_til_at_skrive_en_roman_i_et_hyperlink_så_vi_kan_få_skrevet_meget_mere_end_140_tegn_i_en_tweet

(ja ja - jeg ved godt de minifier links, det er en joke :) )