Twitter vil forbyde politiske reklamer

Illustration: © Twitter
Det sociale medier opfordrer lovgivere til at sikre lige spilleregler i en tid med maskinlæring og deepfakes.

Twitter vil forbyde alle former for politiske reklamer. Det melder Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, onsdag ud på Twitter.

Ændringen vil træde i kraft den 22. november og gælde for alle valgkampsreklamer og andre former for politiske reklamer.

Det skriver The Guardian.

Det vil ifølge The Guardian medføre et øget pres på Facebook, der kontroversielt har stået fast på at undtage politikeres annoncer fra at blive faktatjekket af en tredjepart og tillade falske udsagn i betalte reklamer.

Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, har i en længere Twitter-tråd forklaret, at politiske budskaber 'ikke bør kompromitteres med penge', og at den digitale annonceteknologi er blevet så avanceret med maskinlæringsbaseret optimering af beskeder, 'micro-targeting' og deepfakes kombineret med en stor mængde forkert information, hvilket giver helt nye udfordringer i forhold til den borgerlige diskurs.

Læs også: Forskere advarer mod AI-baserede videoer: Kan misbruges til påvirkning af valg

Jack Dorsey opfordrer til en fremadsigtet, politisk regulering af reklamer.

»Internettet giver en række nye muligheder, og lovgiverne er nødt til at tænke længere ud i fremtiden for at sikre lige spilleregler,« siger Jack Dorsey.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

Hvor går grænsen mellem "oplysningsarbejde" og "politisk propaganda" ?

Hvem stoler på at twitter vil trække grænsen "det rigtige sted" ?

Hvem tror på at twitter ikke vil "trimme" deres vurdering op til et valg?

Ikke mig !
K

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere