Twitter vil forbyde politiske reklamer
Twitter vil forbyde alle former for politiske reklamer. Det melder Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, onsdag ud på Twitter.
We’ve made the decision to stop all political advertising on Twitter globally. We believe political message reach should be earned, not bought. Why? A few reasons…?
— jack ??? (@jack) October 30, 2019
Ændringen vil træde i kraft den 22. november og gælde for alle valgkampsreklamer og andre former for politiske reklamer.
Det vil ifølge The Guardian medføre et øget pres på Facebook, der kontroversielt har stået fast på at undtage politikeres annoncer fra at blive faktatjekket af en tredjepart og tillade falske udsagn i betalte reklamer.
Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, har i en længere Twitter-tråd forklaret, at politiske budskaber 'ikke bør kompromitteres med penge', og at den digitale annonceteknologi er blevet så avanceret med maskinlæringsbaseret optimering af beskeder, 'micro-targeting' og deepfakes kombineret med en stor mængde forkert information, hvilket giver helt nye udfordringer i forhold til den borgerlige diskurs.
Jack Dorsey opfordrer til en fremadsigtet, politisk regulering af reklamer.
»Internettet giver en række nye muligheder, og lovgiverne er nødt til at tænke længere ud i fremtiden for at sikre lige spilleregler,« siger Jack Dorsey.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.