Twitter siger ja til patentdomstol

Illustration:
Blandt danske Twitter-brugere er holdningen til EU Patentdomstolen klar: Ordet 'ja' bliver brugt langt hyppigere end 'nej' i tweets om patentdomstolen.

Søndag den 25. maj skal danskerne stemme ikke blot til Europaparlamentet, men også om, hvorvidt Danmark skal deltage i den patentdomstol, EU er på vej til at indføre.

Frygten for, at mere EU-patentlovgivning vil betyde flere problemer for danske it-virksomheder med softwarepatenter, har været det primære argument imod patentdomstolen i Version2's debatter, men på Twitter ser fordelingen anderledes ud.

Webudvikler Benjamin Hughes har samlet danskernes tweets, hvor de nævner folkeafstemningen og patentdomstolen, og her ligger ja-siden til en klar føring fem dage før afstemningen. Tirsdag eftermiddag var fordelingen cirka 35 procent til nej og 65 procent til ja.

Det dækker over, hvor hyppigt ordene 'ja' og 'nej' nævnes, og derfor vil et tweet, som nævner negative konsekvenser af et 'ja' blive talt med på ja-siden. Men tilsvarende vil tweets om konsekvenserne af et nej tæller med på nej-siden.

Twitter er langt mere udbredt blandt visse befolkningsgrupper, og derfor kan stemningen på Twitter ikke nødvendigvis sige noget om, hvor danskerne vil sætte deres kryds på søndag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

De sidste meningsmålinger jeg så i Politiken sagde at over 60% hældede mod ja, mens omkring 30% sagde nej. Imponerende at alligevel så mange mennesker ikke længere siger »ved ikke«.

Derudover, så er det svære for nej-siden alligevel. Det kræver 30% af de stemmeberettiget (ikke bare dem der stemmer) til at stemme nej og at det samtidigt er flere der stemmer nej end ja. Ellers bliver det et ja.[0] I praksis er det at stemme blank eller overhovedet ikke at stemme det samme som at stemme ja.

[0] F.eks. hvis 28% af de stemmeberettiget stemmer nej, mens 25% stemmer ja, så bliver det et ja, fordi der ikke var nok til at stemme nej.

  • 5
  • 0
Palle Pallesen

Uden mere avanceret analyse (f.eks. sentiment analysis) er det svært at sige noget fornuftigt om disse tal, der kan være et utal mekanismer som trækker i den ene eller anden retning.
En mere fyldestgørende overskrift ville være noget i retning af "Twitter nævner oftere ja- end nej-stemmer til patentdomstol".

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Hvilket viser hvordan politikerne har voldbollet de demokratiske principper til at få det igennem de gerne vil.


Egentlig ikke. Jeg er ked af, at det lader til at blive et ja, men jeg kan ikke se, hvordan det er en knægtelse af de demokratiske principper.

Vi har repræsentivt demokrati, og det betyder, at det i de fleste tilfælde er folketinget, der beslutter vores love ved flertalsafgørelser. Der er så en bestemmelse i grundlovens §20, der stækker folketingets magt ved at kræve enten et langt større flertal i folketinget, eller alternativt at befolkningen ikke stemmer imod lovforslaget. Det betyder, at der stadig er en ret stor magt hos de folkevalgte, og det er vel et grundprincip i vores demokrati.

Det er så bare ærgerligt, at jeg ikke får min vilje denne gang.

  • 4
  • 2
Milos Game

Der burde stå "Twitter-brugere" for at fortælle at det er brugerene der stemmer.
Som det er nu, så er det virksomheden Twitter der stemmer ja, og hvad skriver man så, når virksomheden Twitter faktisk "stemmer"?

  • 2
  • 0
Maciej Szeliga

Egentlig ikke. Jeg er ked af, at det lader til at blive et ja, men jeg kan ikke se, hvordan det er en knægtelse af de demokratiske principper.


Der hvor det siger at "30% af de STEMMMEBERETTIGEDE skal stemme NEJ" i stedet for "30% af de AFGIVNE stemmer skal være NEJ"
Det gør alle som vælger at sidde i sofaen den dag automatisk stemmer JA samt alle blanke og ugyldige stemmer er JA.

  • 4
  • 0
David Rechnagel Udsen

Der hvor det siger at "30% af de STEMMMEBERETTIGEDE skal stemme NEJ" i stedet for "30% af de AFGIVNE stemmer skal være NEJ"
Det gør alle som vælger at sidde i sofaen den dag automatisk stemmer JA samt alle blanke og ugyldige stemmer er JA.

Det er fordi vi skal stemme et forslag ned som Folketinget har vedtaget. Det kræver 30% af de stemmeberettiget. Det står i Grundloven (jf. §§ 20 og 42).

§ 42 Stk. 5.
Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

  • 0
  • 1
Peter Mogensen

Som det er nu, så er det virksomheden Twitter der stemmer ja, og hvad skriver man så, når virksomheden Twitter faktisk "stemmer"?

Virksomheden "Twitter" har faktisk "stemt".
http://recode.net/2014/04/03/tech-giants-team-up-with-pharma-to-protect-...

Og de stemte "NEJ" til softwarepatenter sammen med en hel del andre firmaer (Netflix, Github, Rackspace...)

Software Patents Are Not Necessary to Drive Innovation
Software patents are not necessary to spur
innovation among the Amici. Our engineers do not
innovate because they hope to get patents. To the
contrary, our programmers (like programmers
generally) overwhelmingly oppose software patents.2

Rather, we create innovative software because of our
desire to delight our customers and despite, not
because of, the patent system.

http://www.americanbar.org/content/dam/aba/publications/supreme_court_pr...

Faktisk har Twitter taget initiativ til et opgør imod softwarepatenter:
https://blog.twitter.com/2012/introducing-innovators-patent-agreement

Det ville faktisk - givet den særdeles misvisende overskrift - klæde V2 journalisten at omtale dette i en opfølgning.

  • 2
  • 0
David Rechnagel Udsen

Og de stemte "NEJ" til softwarepatenter sammen med en hel del andre firmaer (Netflix, Github, Rackspace...)

Jovist, men nu siger overskriften at Twitter stemmer ja til patentdomstolen, som er lidt noget andet.

  • Twitter - som virksomhed - kan jo ikke stemme i Danmark, de er hverken danske eller en person!
  • Patentdomstolen er ikke lig softwarepatenter.

Har danske domstole nogensinde underkendt et softwarepatent? Hvad jeg kan studse mig frem til så har de aldrig.

Briterne, derimod, har op til flere gange underkendt patenter udstedt af EPO. Og selvom tyskerne ikke underkender patenter, så er deres politikere langt mere interesseret i at afskaffe softwarepatenter end danskerne er. (Kilde.)

Mere magt til tyskerne siger jeg! Igen; jeg stoler mere på Europaparlamentet end Folketinget.

  • 2
  • 0
Peter Mogensen

1) Ja, jeg er godt klar over at "Twitter" ikke kan stemme til valget. (duh!)

2) Ja, jeg er godt klar over at relationen mellem softwarepatenter og patentdomstolen er indirekte. Se mine andre indlæg, f.eks. i denne tråd:
http://www.version2.dk/artikel/ekspert-softwarepatenter-findes-i-europa-...

3) Nej, danske domstole har ikke underkendt softwarepatent-sager. Det ville jo kræve at de havde været anlagt, og det ville kræve nogen havde haft interesse i at anlægge dem. Der er absolut ikke noget, der siger at det ved vedblive at være sådan. Man kan ikke bruge den observation til noget som helst.

4) Ja - Briterne har flere gange underkendt EPOs praksis. Tyskerne har nu også. Faktisk advarede en tysk domstol tilbage i 1976 i en softwarepatent dom meget kraftigt imod den glidebane EPO var på vej ud af:

Any attempt to attain the protection of mental achievements by means of extending the limits of the technical invention -- and thereby in fact giving up this concept -- leads onto a forbidden path. We must therefore insist that a pure rule of organisation and calculation, whose sole relation to the realm of technology consists in its usability for the normal operation of a known computer, does not deserve patent protection. Whether it can be awarded protection under some other regime, e.g. copyright or competition law, is outside the scope of our discussion.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize