Twitter køber antichikane-platform og lukker for adgang med 30 minutters varsel

Illustration: Pixabay
Twitter købte i dag antichikane-platformen Smyte, og gav kun servicens kunder 30 minutters advarsel, før de lukkede ned for Smytes API. Flere af kunderne havde flerårige kontrakter med platformen.

Twitter annoncerede i sidste uge købet af antichikane-platformen Smyte. Samtidig lukkede Twitter ned for Smytes kunders adgang til servicen, uden at give dem tid til at finde alternative udbydere.

Det skriver TechCrunch.

Smyte leverede services til bekæmpelse af chikane, misbrug, spam, svindel og andre sikkerhedsproblemer.

Læs også: Rapport: Kvinder finder nettet mere utrygt end mænd

Blandt Smytes kunder var virksomheder som crowdfundingplatformene Indiegogo og GoFundMe og JavaScripts pakkemanager, npm. De virksomheder stod, fra det ene øjeblik til det andet, uden en række sikkerhedsfeatures, de før fik fra Smyte.

Utilfreds kvidren

Flere af Smytes tidligere kunder brokkede sig på Twitter over den meget pludselige nedlukning.

Laurie Voss, en af npm’s grundlæggere skrev på Twitter:

»Det tager uger at forhandle og underskrive et virksomhedskøb. Det er ikke noget, i opdagede kl. 6.00. I kunne ikke have givet os en uge? Eller bare et par timer, så vi kunne tage jeres service ud af vores kritiske sti og undgå et nedbrud? Fucking chokerende opførse.«

Curtis Schofield, forsker og udvikler hos Indiegogo skrev til Smyte på Twitter:

»Tak for bare at slukke servicen 6.15 om morgenen med 7 minutters varsel.«

Twitters kamp med chikane

Twitter har i lang tid kæmpet med chikane på deres platform.

Flere kritikere har sat spørgsmålstegn ved, om Twitter kan håndtere problemet, og købet af Smyte er en del af en langvarig proces hos Twitter, som skal rette op på det sociale medies blakkede ry.

Platformen har ad flere omgange udtalt ønske om, at forbedre situationen for chikanerede brugere.

Læs også: Uber-sexchikane-sag sætter endnu en gang fokus på diskrimination i Silicon Valley

Om Smyte kan hjælpe med at løse Twitters problem kommer tiden til at vise, men indtil videre har platformen gjort sig uvenner med en række andre virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Over denne behandling af nogle som man må formode stadig er kunder.

Og hvorfor at andre ikke kan servicere og bruge firmaets software selv om Twiter skal bruge det selv.

Vil da, selv med meget få hjerneceller. en smule omtanke, eller bare lidt empati. Kunne forstå

At man får et langt bedre produkt, når der er flere til at betale og bruge det. Så systemet bliver brugt testet i flere tilfælde og sager end hvis det kun skal virke på en platform---

Man kunne også vende det om, og sige, hvis man kun bruger det på EN platform, så skal man lærer systemet ALLE nye former for chikane. Og ens kunder vil bliver ramt af dem samtlige. Hvis man levet på flere platforme, ville noget som var fanget på en platform, ikke også ramme en anden.

Kan slet ikke se hovede og hale i denne historie. Det virker fuldstændigt tåbeligt, fra alle sider og på alle måder denne handlemåder fra Twitter. Er i (v2) sikkert på at det ikke bare er et API, men ikke platformen som blev lukket. har i fået historien bekræftet. Det her lyder bare for tåbeligt ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere