Twitter identificerer mere end halvdelen af stødende tweets automatisk

Illustration: sasha85ru/BigStock
Chikanerende og på anden vis offensive tweets opsnappes i stor stil af Twitters eget automatiserede system, før brugere når at spotte og rapportere dem.

Offensive og chikanerende tweets bliver i stigende grad opsnappet af Twitters egen automatiske modereringssystem.

Den automatiske moderator er ansvarlig for at identificere mere end halvdelen af de stødende tweets, hvor også menneskelige brugere rapporterer tweets, de finder stødende eller offensive på anden vis. Det rapporterer Twitter selv ifølge Theverge.com

Læs også: Twitter brugte mail-adresser og telefonnumre til at målrette annoncer

På et halvt år er procentdelen af identificerede tweets via automatikkens hånd steget fra 38 pct. til nu at være 'over 50 pct.' ifølge Twitters brev til sine aktionærer.

Bliver ikke nødvendigvis fjernet

Det er i denne sammenhæng værd at understrege, at de mere end 50 pct. dækker over mængden af potentielt stødende tweets, der faktisk identificeres, og ikke den faktisk samlede mængde af potentielt stødende tweets i alt.

Læs også: Google laver AI-værktøj i kampen mod børneporno

At potentielt stødende og chikanerende tweets identificeres, er ikke ensbetydende med, at de rapporterede tweets i sidste ende bliver fjernet eller overhovedet er stødende i den sammenhæng, de indgår.

Det er fortsat menneskelige medarbejdere, der vurderer, om de identificerede og anmeldte tweets faktisk er stødende, og de samme medarbejdere sidder også med ansvaret for og magten til endegyldigt at fjerne disse tweets.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere